Sitemap | Avanceret søgning |

Der blæser en vind i Burkina Faso

Når hamattan-vinden kommer ind over landet med ekstremt tør og varm luft fra ørkenen i december, januar og februar, bliver alt brunt og støvet. Nogle dage kan man nærmest ikke se en meter frem for sig, og folk bliver indesluttede og sure. Så kommer slutningen af februar, vinden lægger sig, og filmfestivalen begynder - hvis det er et ulige år. I de lige år er der kulturfestival.

Af Helle Maj


Byggeri
De kunstfærdige mønstre malet med påfuglefjer på de soltørrede lermure er et statussymbol i Burkina Faso. Her i Tiebele.
Foto: Carsten Ingemann

Burkina Faso er en af drivkræfterne i den kulturelle opblomstring, man kalder den afrikanske kulturrenæssance. Den handler ikke bare om film, men også om teater, musik og dans. Udviklingen begyndte med Den Pan-afrikanske Filmfestival i Burkina Faso. Fra en ydmyg premiere i 1969 har festivalen udviklet sig til en smuk, vestafrikansk pendant til Hollywoods uafhængige biografscene.

Burkina Faso har også ét af kontinentets største markeder for kunst. Den kunstneriske puls i Burkina Faso kommer bl.a. af, at der lever over 60 forskellige etniske folkeslag, hver med helt deres eget sociale og kulturelle særkende.

Mossierne er de mest iøjnefaldende og kendt for deres antilopemasker: tårnhøje masker malet i rød eller hvid. Maskerne bliver normalt brugt ved begravelser, men de to meter høje kunstværker bæres også ved andre særlige lejligheder. Mossierne er efterkommere af et kejserdømme, og nogle af dem er muslimer.

Ellers er Burkina Faso kendt for at være ét af de få lande i Vestafrika, som ikke har et muslimsk flertal. Her bekender halvdelen af befolkningen sig hverken til islam eller kristendom, men til de traditionelle afrikanske religioner.

Burkina Fasos traditioner er rige på fest og dans, men under overfladen er billedet på nogle punkter et helt andet. Mange piger bliver omskåret, selv om kvindelig omskæring officielt er forbudt i landet. Ved omskæring bliver enten et stykke af pigens klitoris fjernet, eller både klitoris og de ydre og indre skamlæber skæres af. Det er en flere tusind år gammel tradition, og troen på, at det er nødvendigt på den måde at hæmme pigens seksualitet, for at hun kan blive gift, er stærk blandt folk især på landet. Derfor holdes traditionen i hævd i mange landsbyer, trods at det er forbudt og kan straffes med bøder og fængsel.

Fødselsattester til "navneløse" borgere
Mere positiv er historien om de fem millioner "navneløse" borgere, som i løbet af de kommende år vil få mulighed for at sige, at de faktisk eksisterer. Et stort regeringsprogram vil give dem gratis fødselsattester.

Fødselsattester har eksisteret i mange år i Burkina Faso, men mange forældre bor enten for langt fra de offentlige kontorer, til at de kan gå derhen og få en attest på deres barn. Samtidig har attesterne ikke været gratis, og det har afholdt mange fra at få dem. Det betyder heller ikke så meget, mens barnet er helt lille. Men uden en fødselsattest kan man ikke blive indskrevet i skole, man kan ikke få hospitalshjælp og når børnene bliver voksne, må de ikke stemme, hvis de ikke har en fødselsattest.

Børn uden fødselsattest er også ekstra udsat for at blive solgt som slaver til nabolandene eller til USA og Europa. Der er tre millioner børn i Burkina Faso - hver tredje barn har ikke en fødselsattest.

Ørkenspredning
Materielt set er Burkina Faso et ekstremt fattigt land, selv i sammenligning med resten af Vestafrika. Det har været ramt af gentagne tørkeperioder - kun overgået i antal af de militærkup, landet har været udsat for, især op gennem 1980'erne. Landets nuværende præsident kom til magten ved et militærkup i 1987.

Her mangler både vand og frugtbar jord, og de faldende guldpriser har betydet, at landet har måttet lukke sin største guldmine. Bomuld er den største indtægtskilde for de fleste - men også den er meget afhængig af priserne på verdensmarkedet.

Landet - som tidligere hed Øvre Volte - ligger ca. 700 kilometer fra kysten, på kanten af Sahel-bæltet. Det er et økologisk skrøbeligt område, seks gange større end Danmark, hvor goderne er yderst ulige fordelt: Oppe nordpå er der tørt, øde, sandet. I syd er der skove og store sukkerplantager.

Men der bliver mindre og mindre skov. I et stort område uden for hovedstaden, Ouagadougou, vokser der ikke et eneste træ. Jorden ligner nærmest en tallerken, der er blevet slikket grundigt ren. Gren for gren har indbyggerne nemlig fjernet træerne - de bruger dem som brænde, når de skal lave mad.

Kombinationen af en hastig befolkningstilvækst, tørkeperioder, for mange græssende dyr og økonomiske vanskeligheder gør, at ørkenen støt og roligt breder sig i Burkina Faso.

Selv om Burkina Faso er ét af de fattigste steder på kloden, er burkinerne kendt for deres smitsomme gode humør og ukuelige optimisme. Af det lidt, de har, har de skabt et kulturelt smukt og sofistikeret land - som man bare helst ikke skal besøge fra december til februar, når den ubønhørlige hamattan-vind hærger og gør folk i dårligt humør. 
 

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Landefakta
Burkina Faso
Vidste du, at hovedstaden hedder Ouagadougou (udtales wah-gah-doo-goo), at landets areal er 274.000 km², og at befolkningen er på mere end 15,7 millioner mennesker?
Tema
Burkina Faso og uddannelse
I Burkina Faso kan kun 30 procent af befolkningen læse og skrive. Dermed står landet med verdensrekorden i have flest analfabeter i forhold til indbyggertal.
'