Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

SpaceShipTwo

SpaceShipTwo er navnet på det rumfartøj, som formentlig skal tage Per Wimmer med på den første rumrejse. 

SpaceShipTwo er ved at blive bygget og testet i Mojave Spaceport i Californien. Den er en forbedret version af SpaceShipOne - verdens første privatejede rumfartøj, som i 2004 foretog tre ture ud i rummet.

Projektet ejes i dag af Virgin Galactic, som har sat sig for at skabe verdens første private rumfartsselskab med afgang op til et par gange om ugen. Selskabet ejes af den britiske milliardær Richard Branson.

SpaceShipTwo har plads til seks astronaut-passagerer og to piloter.

Ved afrejsen fastgøres rumfartøjet under et specialbygget fly med dobbeltskrog - det såkaldte 'moder-skib'. Dette fly er allerede bygget og testet.

Moderskibet bærer rumfartøjet op i mere end 15 kilometers højde. Her frigøres rumfartøjet, som så tænder sin egen raket og løfter besætningen ud i rummet. Løftet tager kun 90 sekunder, men det foregår med tre gange lydens hastighed.

Turen tilbage gennem atmosfæren og ned til landingsbanen er en glideflyvning - altså uden motorkraft, ligesom et svævefly.

Læs mere på www.virgingalactic.com

SpaceShipTwo
Kilde: Virgin Galactic

Video

SpaceShipTwo
SpaceShipTwo er navnet på det rumfartøj, som formentlig skal tage Per Wimmer med på den første rumrejse. SpaceShipTwo er ved at blive bygget og testet i Mojave Spaceport i Californien. Den er en forbedret version af SpaceShipOne - verdens første privatejede rumfartøj, som i 2004 foretog tre ture ud i rummet.