Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter

Rejsen til rummet i skoletiden

Med et landsdækkende undervisningsprojekt for grundskolens ældste klasser sætter JP Undervisning fokus på rummet og rumfart. 

Projektet "Rejsen til rummet" er et samarbejde mellem Jyllands-Posten, Wimmer Space, DI - Organisation for erhvervslivet, videnskab.dk og ISSET - International Space School Educational Trust.

Jyllands-Posten fostrede Galathea 3-ekspeditionen bl.a. for at styrke unges interesse for naturfagene, og "Rejsen til rummet" ligger i forlængelse af dette initiativ. 

DI arbejder ligeledes for at styrke interessen blandt unge for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.  

»Rummet fascinerer, det pirrer de unges nysgerrighed, og som tema i undervisningen kan rummet derfor være med til at stimulere interessen for naturfagene og de tekniske fag på en wauu-agtig måde i kreativt samspil med andre fag. Tilmed har vi i Danmark en række højteknologiske virksomheder, som udvikler produkter til rumindustrien og derfor efterspørger innovative medarbejdere til at udvikle Danmarks position på området. Vores budskab er derfor, at vil I nå stjernerne, viser natur og teknik vejen,« siger Lars B. Goldschmidt, direktør i DI.

Download gratis materiale
til undervisning om rummet

Til undervisningsforløbet "Rejsen til rummet" er udarbejdet et stort undervisningsmateriale med lærervejledning, konkrete anvisninger og opgaver. Det er gratis og kan downloades i en printvenlig udgave her.
Download undervisningsmateriale