Boblevand
En astronaut åbner ikke lige en øl eller en sodavand under en rumfærd. Boblerne i den slags kulsyreholdige drikkevarer stiger nemlig ikke op til overfladen på grund af de vægtløse betingelser i rummet, men bliver i drikken. Gæringsprocessen i rummet er derfor stadig genstand for forskning.

Se mere hos NASA

Jordskælv set fra rummet
Efter den ødelæggende tsunami i 2004 blev der etableret tsunami-advarselssystemer i Stillehavet. Sensorer på havbunden og bøjer på havoverfladen kan mærke jordskælv og en eventuel tsunami. Fra sendere på bøjerne sendes signaler til satellitter og derfra til stationer på Jorden.

Se mere hos NASA

Kemi og eksperimenter
På grund af de vægtløse forhold i rummet er det muligt at adskille biologisk materiale på en mere effektiv måde end på Jorden. Bl.a. Nasa har eksperimenteret med elektroforese som en teknik til at danne erythropoietin (EPO), der er et hormon, som stimulerer produktionen af røde blodceller.

Se mere hos den amerikanske Food and Drug Administration

Klipper fra universet
Mars Global Surveyor undersøgte sammensætningen af klipperne på Mars. Resultatet øger forskernes forståelse for Mars' udvikling og bidrager til at afgøre, hvorvidt vi mennesker kan udvinde nyttige materialer som for eksempel byggematerialer og metalmalm fra klipperne eller ilt fra jorden, med henblik på at mennesker en dag kan bosætte sig på Mars.

Se mere på Spacedaily

Krystaller og computere
Krystaller, som dyrkes i rummet, bliver måske det næste store skridt frem mod at skaffe forbedrede halvledermaterialer til brug for kommunikationssystemer og computere. Halvlederkomponenterne germanium og silicium, der begge er grundstoffer, har eftertragtede termoelektriske og elektrooptiske egenskaber, men de er næsten umulige at dyrke på Jorden, fordi tyngdekraften bevirker, at germanium synker til bunds under dyrkningsprocessen.

Kvinder i kredsløb
I 2005 gennemførte European Space Agency et forsøg i Frankrig med 12 kvinder, som lå i sengen døgnet rundt i to måneder som led i et forsøg, der gik ud på at undersøge, hvordan rumrejser påvirker kvindekroppen. Sengene var vippet seks grader, så kvinderne lå med hovedet lavere end fødderne. De løb risikoen for alvorlige bivirkninger og modtog 10.300 pund hver i honorar.

Se mere hos European Space Agency

Liv på Mars
Ungarske forskere hævdede i 2001 at have konstateret tegn på levende organismer på Mars efter at have analyseret 60.000 billeder taget af rumfartøjet Mars Global Surveyor.

Se mere på space.com

Mars- og månebar
Det, som vi i dag typisk kalder en bar, f.eks. en energibar eller en chokoladebar, er mad i stangform. "Stængerne" passede ind i en smal åbning i astronauternes hjelm, så disse havde mad til en eventuel nødsituation. I 1970 fik den menige amerikaner mulighed for at købe rumbarer, Space Food Sticks, i butikkerne.

Se mere på Funky Foodshops hjemmeside

Materiale fra månen
Forskere ved det amerikanske rumlaboratorium Johnson Space Center har undersøgt mulighederne for nye energikilder. Interessen gælder bl.a. solenergi via satellitter, energi via reaktion i en fusionsreaktor mellem brintisotopen deuterium og isotopen helium 3. Sidstnævnte findes i månejord. Solenergi-satellitter kan bygges udelukkende af månemateriale, der er ikke behov for nogen fusionsproces, og de er ikke elektriske. Beregninger har vist, at de vil kunne levere energi til en hel by.

Se mere på space.com

Motion for månemænd
Fra European Astronaut Centre i Köln kommer ideen til en rumdragt, der er udformet således, at astronauter kan motionere.   Desuden et varslingssystem, der kan forudsige malaria-epidemier; salt som middel til at undgå væsketab mangel i rummet; og Gaia-projektet om indendørsklima.

Se mere hos European Space Agency

Ny energi
Rumrejser er i bogstavelig forstand energikrævende, så hvis rumturister skal kunne drage ud i rummet relativt ubesværet og til en overkommelig pris, skal den drivkraft, som f.eks. raketter får brug for, flerdobles. Marshall Space Flight Center i Alabama - et center, der hører under den amerikanske rumfartsorganisation Nasa - forsker f.eks. i at "koncentrere" energi. Blandt andre energiformer, der ses som potentielle fremdrivningsmidler, er antistof, fusionsenergi, elektrodynamiske tove, kemikalier, rumsejl og energistråler.

Se mere på Space Today

Rumturist
Almindelig er rumturisme endnu ikke, men Virgin Galactic, der er et datterselskab af det britiske flyselskab Virgin, er langt fremme med sine planer i så henseende. Allerede nu kan interesserede privatpersoner - ligesom Per Wimmer - booke en tur ud i rummet med et særfly fra Virgin Galactic. Prisen for rumrejsen er 200.000 dollars, svarende til godt 1 mio. kr.

Se hvordan du booker din egen rejse her

Rumtøj med køl
Rumdragter med indbygget afkøling gør det muligt for astronauter at modstå høje temperaturer under rumvandringer. Køle-effekten opnås ved at indbygge 50 meter plastrør i en tykkelse på 2 mm i rumdragten. Teknologien er blevet brugt til at udvikle sportsudstyr og udendørsbeklædning på jordkloden. En dansk producent af dyner og puder har videreudviklet på NASA teknologien. Se hvordan virksomheden har brugt rumteknologien.

Se mere på Temprakon

Stregkoder og tandbøjler
Meget af det udstyr, som er blevet udviklet i forbindelse med rumprojekter, indgår nu i vor hverdag som almindelige brugsgenstande. Det drejer sig bl.a. om solbriller, joysticks, termohandsker, batteridrevet værktøj, skistøvler, stødabsorberende hjelme og det aerodynamiske cykelhjul, men også røgdetektorer, stregkoder, brandmandsuniformer og materiale til tandbøjler har rod i udviklingen af udstyr til rumprojekter.

Se mere hos NASA

Støv på hjernen
I 1999 opsendte Nasa en soldrevet rumsonde (Stardust). Den passerede gennem kometen Wild2's hale af støv og gas i 2004. Sonden indsamlede materiale fra kometen og sendte det tilbage til Jorden. Kometer bringer vand og organisk materiale til planeterne, så ved at studere dem, kan biologer, kemikere og andre forskere indhente ny viden.

Se mere på en avis i Seattle

Søvnløs og vægtløs
Astronauter kan få alvorlige bivirkninger under en rumfærd og i øvrigt blive påvirket i forskellig grad - de kan få angstanfald, miste motivationen, få søvnproblemer, tilstoppet næse og nedsat muskelkraft i benene. Besætningen på den amerikanske rumstation Skylab fandt ud af, at motion ikke blot fjernede bivirkningerne ved vægtløshed, men også fik dem til at føle sig bedre tilpasse.

Se mere her

Vigtig kropsviden
Takket være viden om forholdene i rummet har amerikanske forskere dyrket hjertevæv til brug ved hjertetransplantationer og andre vigtige operationer. Dyrkningen er sket i en bioreaktor, som kan simulere vægtløs tilstand. Dyrkningen af vævet er sket ved, at celler er blevet anbragt i et vækstmedium, der konstant roterer og fastholder cellerne i et uendeligt frit fald. Cellerne kan forledes til at tro, at de befinder sig i en krop, og anspores til at vokse i en form og et mønster, der er bestemt på forhånd.

Se mere hos NASA