Film fra 5. Thuleekspedition
Filmfotografer fulgte dele af 5. Thuleekspedition. Første del af ekspeditionen blev skildret i Eduard Schnedler-Sørensens "Den store Grønlandsfilm", mens den sidste og meget farefulde del af slæderejsen blev foreviget af den unge fotograf Leo Hansen, som rejste ud for at møde Knud Rasmussen midt i den arktiske ødemark. Leo Hansen producerede under nærmest umulige forhold både levende billeder og faste fotografier. Filmene - som var uden lyd - blev vist i biograferne efter ekspeditionen. De er stadig bevaret, og arvingerne efter Eduard Schnedler-Sørensen og Leo Hansen har givet Arctic Explorer lov til at anvende filmene i forbindelse med projektet. Filmbrudstykkerne nedenfor er redigeret til internettet af fotojournalist Esben Nielsen.Den første etape
Knud Rasmussen og resten af 5. Thuleekspedition drager af sted med skib fra København. Undervejs tager de proviant ind på nogle af de mindre øer, de passerer, og snart møder de de første isbjerge.Se video
Mødet med Sydgrønland
Ekspeditionens deltagere kommer tæt på det daglige liv, som det leves i Sydgrønland, og får bl.a. forevist nogle af de daglige rutiner med dyrene og også, hvordan en kajak skal håndteres.Se video
Sommer i Qaqortoq
Ekspeditionen nyder en del af den grønlandske sommer i Qaqortoq/Julianehåb på vestkysten. De følger jagten og fiskeriet, som er en vigtig beskæftigelse - der skal nemlig også samles forråd til den lange vinter.Se video
Livet på vestkysten
Både i Qaqortoq/Julianehåb og på turen videre mod nord følges det lokale liv med fiskeri, fåreavl og et besøg i en grønlandsk skov.Se video
Kongeligt besøg i Nuuk
Ekspeditionen møder den daværende danske konge, Christian X, i Nuuk. Den følger regentparrets møde med det grønlandske folk og de aktiviteter, som afholdes for de kongeliges skyld - f.eks. Verdensmesterskabet i kajak.Se video
Turen nordpå fra Ilulissat
Ilulissat/Jakobshavn er Knud Rasmussens fødeby. På vej nordover passerer ekspeditionen igennem noget af den smukkeste natur i Grønland med et rigt fugleliv, høje klipper og isbjerge.Se video
På jagt
I Mellevillebugten jager ekspeditionens deltagere både hvalros og isbjørn. Isbjørnen jages fra kajakker med harpun, og der er mad til lang tid, når byttet er i hus.Se video
Ekspeditionsliv i Alaska
Fotografen Leo Hansen møder ekspeditionen på Kent Peninsula i Alaska for at filme den sidste halvdel af rejsen til Sibirien. Han kan kun filme i kort tid ad gangen pga. kulden, der er så stærk, at kameraet fryser.Se video
Moskusokse-eskimoerne
På rejsen igennem det snedækkede Alaska møder ekspeditionen det folk, de kalder "moskusokse-eskimoerne", hvis traditioner og kultur på flere punkter er anderledes end dem, de allerede kender fra Grønland.Se video
Det nordligste Canada
Ekspeditionen drager fra det nordligste Canada til Alaska i hundeslæde. Undervejs besøger de indbyggerne i de små bebyggelser, som de møder på vejen.Se video
Ekspeditionens afslutning
Den sidste del af vinteren tilbringer deltagerne i det vestlige Alaska. Da foråret endelig kommer, flytter de lokale ned til kysten for at jage hval og sæl - og fejrer den vellykkede jagt med fest og lege.Se video










