Elev på research i mediariet på Rådhuspladsen
Foto: Mik Eskestad

Journalist for en dag
Du er journalist. Du får et tip om, at en gruppe unge, som har opholdt sig i en hytte ved en sø i nogle dage, er blevet indlagt akut på hospitalet. Alle har høj feber, voldsomme kramper, og de kaster konstant op. Lægerne på hospitalet skulle efter sigende være stærkt foruroliget over de unges helbredstilstand. Du skal finde ud af, hvad der er sket.Sådan begynder en af opgaverne i Jyllands- Postens mediarier i Viby og København, hvor du skal på besøg for at arbejde som "Journalist for en dag". Få minutter efter at have modtaget tippet fra en anonym kilde vil du være indviklet i en historie, der involverer giftudslip, økonomisk kriminalitet og korruption. Det er ikke virkelighed - men det er tæt på. Opgaverne er lavet af Jyllands-Postens egne journalister, og der er trukket på de erfaringer, man får, når man arbejder som journalist. I Mediariet er der ved hjælp af kulisser opbygget et minisamfund med hospital, laboratorium, jernbane, boligblokke, kontorer, Folketing, stadion, park, skole og en café. Her skal du ud at finde dine informationer. Samtidig kan du også benytte dig af arkiver, telefoner, fax og internet. Du kan også komme ud for at skulle træffe etiske valg om eksempelvis beskyttelse af kilder eller pression fra interessegrupper, privatpersoner og virksomheder. Hvor langt vil du gå for at skaffe information, og hvad gør du, når du får modstridende oplysninger? SamarbejdeKollegerne på din redaktion arbejder på samme historie, og det er vigtigt, at I holder hinanden orienteret om de oplysninger, I finder. Det gøres på redaktionsmødet, som holdes, efter I hver især har afsluttet jeres research. Trådene samles
Nu gælder det om at få trådene samlet. På baggrund af jeres individuelle research skal I nu arbejde som gruppe. Inden i skriver jeres historie til avisen, skal I lave en version til internet. Her skal I bruge de oplysninger, gruppen har fået. Efter den korte netversion skal I lave et interaktivt interview med en af de centrale kilder i sagen. Vi nærmer os deadline, og sidste fase går i gang. Hvordan skal jeres forside se ud? I skal ikke skrive den selv, men I skal vælge mellem en række forskellige artikler - alle omhandler jeres sag. Nu gælder det om at vælge den artikel, der er helt rigtig i forhold til de oplysninger, I har samlet. Altså en artikel, der ikke overdriver, men som heller ikke siger for lidt. Når I har foretaget jeres valg, giver chefredaktøren en vurdering af jeres arbejde, ligeledes interaktivt på skærmen. Efter opgaverne er der rig mulighed for at diskutere dagens forløb eller journalistik i almindelighed med en af Jyllands-Postens medarbejdere. På gensyn i Jyllands-Postens Mediarium.
Undervisningsartikel
Journalist for en dag
9.a fra Kongevejens Skole i Virum prøvede tirsdag den 4. september at være "Journalist for en dag" i Jyllands-Postens Mediarium på Kongens Nytorv.
9.a fra Kongevejens Skole i Virum prøvede tirsdag den 4. september at være "Journalist for en dag" i Jyllands-Postens Mediarium på Kongens Nytorv.

