Sitemap | Avanceret søgning |

Værktøjskassen

En god historie har nogle bestemte virkemidler, uanset hvilket medie, den er lavet til. Her er nogle metoder, som du kan bruge, når du selv skal skrive en artikel eller lave et radio- eller tv-indslag.

Af Kathrine Krake
Publiceret 14-07-2007

For det første skal artiklen med det samme kaste en krog i læseren, så han får lyst til at læse mere. For det andet skal den gemme lidt på guldet, så det kommer som små, fine klumper undervejs. For det tredje skal sproget være spændende og varieret. Og sidst men ikke mindst, skal historien slå et lille slag med halen, altså have en pointe. Det kræver, at journalisten arbejder med sin historie.

Idéudvikling
Allerførst skal du få en idé. Det kan være lidt af et kunststykke. Bagefter skal din idé udvikles, så du kan se, om den holder i virkeligheden, og så historien bliver endnu bedre. Idéudviklingen hjælper dig til at stille skarpt og formulere din problemstilling: Hvad er det, jeg vil undersøge og hvorfor?

Der er flere måder at idéudvikle på, og de mest ideelle er dem, der bryder med den måde, vi normalt tænker på. Hvor langt du kommer i din idéudvikling afhænger af din almenviden, engagement, nysgerrighed og fantasi. Her kommer et par metoder, du kan prøve af:


Pressemøde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen

Foto: Niels Hougaard

Få en idé:
Hav antennerne ude. Læs, lyt og se dig omkring. Er der noget, som fanger din opmærksomhed? Noget du undrer dig over i hverdagen? Opsøg andre miljøer end dem du normalt færdes i. Tal med mennesker. Spørg hvorfor og hvordan, når du opfanger noget fra medierne og din dagligdag.

Gør ideen mere konkret og brugbar:
Gå sammen med andre, og skriv din idé eller emnet midt på et stort papir eller en tavle. F.eks. "mobiltelefon". Hvad får ordet jer til at tænke på? Tegn streger ud fra ordet og skriv de nye ord på stregen. F.eks. "unge", "display", "kommunikation". Nu har I nogle temaer at koble flere ord på, og husk, at alt skal have noget med mobilen at gøre. Efterhånden får I en hel oversigt med ord, og pludselig opstår mulige vinkler på en historie om mobiltelefoner. Hvis fantasien har fået frit løb, kan I endda have ramt noget rigtig interessant eller opsigtsvækkende. Vælg en af dem ud, formuler en problemstilling og undersøg den nærmere gennem indledende research.

Overvej også allerede nu, hvilket medie, der egner sig bedst til at fortælle din historie, og hvordan du udkommer bedst muligt på flere medier.

Research
God research er altafgørende for at lave gode historier. Det er svært at formidle interessant og engagerende, hvis du ikke ved, hvad du skal fortælle. I researchen gælder det også om at være opmærksom, og der er mange steder at hente information fra. Dels det du selv lægger mærke til, når du er der, hvor historien udspiller sig (og brug nu alle sanser) og dels det du læser og spørger dig frem til. Og så er det en god idé at prøve at modbevise sin egen problemstilling. Kan man ikke det, så holder den højst sandsynligt.

I researchen vælger du, hvilke kilder, du vil bruge. Mundtlige: Case-person, ekspert, myndighed, forsker, politiker. Og skriftlige: Arkiver, aviser/tidsskrifter, web, bøger, journaler etc. I alle tilfælde skal du være opmærksom på flere ting:

Er kilden relevant for din historie - altså har vedkommende erfaring med emnet?

Hvor tæt på historien er kilden - er det en som selv var tilstede, eller har vedkommende hørt om det fra andre? Det er altid bedst at bruge kilder, som kan dokumentere, det de udtaler sig om.

Har kilden en særlig interesse i at medvirke - gavner det f.eks. vedkommendes personlige liv eller forretning? Vil vedkommende gerne udbrede sin politiske overbevisning eller religion?

Er kilden i stand til at udtale sig om emnet - har vedkommende bemyndigelsen fra overordnede, eller er kilden ved sine fulde fem?

Hvor godt repræsenterer kilden problemstillingen - bliver billedet nuanceret og realistisk?

Kilder fra internettet skal du være meget opmærksom på. Det er uhyre let at forfalske rapporter og skrive falske historier uden hold i virkeligheden. Tjek altid forfatteren - eksisterer vedkommende og hvad er hans kompetencer? Og tjek også rapporten for om indholdet er til at stole på. Desuden kan du tjekke, om websitet virker troværdigt ved at gå til forsiden og derfra finde information om, hvem der står bag. Men husk, på nettet er stor set alt muligt.

Historien i forhold til nyhedskriterierne
Når du har din indledende research på plads, er det tid til at kigge på problemstillingen igen. Holder den stadig? Skal du lave om på den eller dræbe den? Hvor meget mere information har du brug for? Det er også nu, du skal sætte den op i forhold til nyhedskriterierne VISA.

Væsentlighed: Hvilken betydning har problemstillingen for borgerne - f.eks. rettigheder og levevilkår?

Identifikation: Hvem vil kunne identificere sig med problemet - geografisk, socialt, kulturelt?

Sensation: Hvad er det interessante og opsigtsvækkende ved historien?

Aktualitet: Hvad gør historien aktuel?

Det er lettere at finde ud af, om du skal gå videre med din historie, når du har VISA-testet den. Og så skal du altid huske at tænke som modtageren: Hvorfor skulle jeg gide bruge tid på at læse denne historie?!

Indsamling
Når du skal hente din historie hjem, er der to metoder, du skal have fat i: Interviewteknik og observation.

Observation er rigtig godt til at finde ud af, hvad der sker, hvordan og hvornår det sker. Men obersevation kan du ikke bruge til at finde ud af hvorfor, noget foregår. Det skal der spørgsmål til for at afklare. Når du observerer, så sørg for at vække så lidt opsigt som muligt, så du ikke forstyrrer omgivelserne. Brug alle sanserne og skriv ned. Zoom ind og ud - se på detaljer og det store billede. Gode observationer giver mulighed for gode, visuelle fortællinger.

Med interviewet får du først og fremmest dine citater i hus. Citater er nødvendige for at give kilderne vægt. Det er derfor vigtigt, at du ikke lægger ordene i munden på dine kilder. Det er dem der skal tale. Du skal spørge og lytte. Intet andet - selvom det nogle gange kan blive til en ret hyggelig samtale. Det er ikke meningen. Det vigtigste er, at du forbereder dig så godt, at du ved, hvilke citater, du vil gå efter til din historie. Ikke mindst hvis citaterne er til radio eller tv. Omvendt skal det heller ikke være sådan, at du er for ensporet og derfor ikke opdager, at der er andet, som er mere interessant.

Typiske fejl, en journalist begår i et interview, er at konstatere noget i stedet for at stille spørgsmålet. F.eks. til filmskuespilleren "Du er med i Susanne Biers nye film." i stedet for "Hvad arbejder du med i øjeblikket?" Eller journalisten stiller mere end ét spørgsmål og lukkede eller ledende spørgsmål. Det får kun kilden til at blive forvirret eller klappe i. Ingen fremdrift eller citater, man kan bruge til noget - for det er ikke kildens egne ord.

Hvad, hvordan og hvorfor er spørgeord, der kræver, at kilden svarer på f.eks. noget, der er sket. Hvem, hvor og hvornår præciserer fakta. Andre gode spørgmål er f.eks. "Hvad var det vigtigste?", "Hvad mener du med det?" og "Hvad er konsekvensen?" - og mange flere af den type. Så brug dem, når du skal interviewe. Og vær stille. Hold øjenkontakt og nik eller ryst på hovedet, især hvis du optager på lyd. Og sørg for, at din kilde ved, hvad interviewet går ud på. Så kan vedkommende forberede sig, og det går hurtigere for jer begge. Jo mere materiale du har med hjem, desto mere skal du bearbejde.

Bearbejdning
Nu skal du holde tungen lige i munden. Al den information og interviews, du har samlet, skal registreres, sorteres og vurderes. Og du skal også se på din egen indsats.

Har du opført dig etisk rigtigt? Har du forstået det, som kilderne har sagt, og kan du citere dem korrekt? Har du begge parter med i din research, så der er balance i tingene? Har du forsøgt at modbevise din påstand uden held? Kan du dokumentere din påstand, eller er der noget som svækker troværdigheden?

Hvis du er tilfreds med det hele, så er du klar til at skrive din historie. Hvis ikke, må du lave en ny problemstilling eller researche noget mere.

Formidling
Jeg vil fortælle, a .... og det vil jeg, fordi ... Dette er den gyldne sætning, journalister fra Danmarks Journalisthøjskole bliver fodret med fra dag ét. Den gør historien helt konkret, og derfor kan det være ualmindelig svært at formulere den. Oftest (igen) fordi researchen ikke er i orden, eller journalisten har svært ved kun at vælge én vinkel. Og der må kun være én vinkel pr. artikel eller indslag. Selve historien kan have flere vinkler, men så skal den deles op i tilsvarende flere artikler eller indslag.

Vælg vinkel: Hvad er det vigtige, konfliktfyldte eller interessante i historien?

Find på en titel: Rubrikken skal tydeligt fortælle, hvad din historie handler om. Den er kort, og ordet ikke er forbudt. Det samme gælder udråbs- og spørgsmålstegn.

Skriv levende: Sproget skal afspejle de observationer, du har gjort dig med alle dine sanser. Det skal være aktivt - altså undgå passive former. Det skal være dit sprog og ikke ekspertens, selvom det kan være svært ikke at blive smittet med akademiske vendinger. Det skal være konkret, ikke altid med grundleddet først, og sætningerne skal variere i længden. Så fænger det.

Tænk på, hvordan du vil fortælle din historie, hvad skal læseren vide først, og hvilke guldkorn vil være gode at gemme til senere. Har historien et reelt klimaks, kan du vælge berettermodellen. Ellers drop den. Den er nu bedst til eventyr.

Feedback: Få en anden til at læse din historie. Er der noget, som er særlig godt? Noget der forvirrer? Forstår han overhovedet, hvad du vil fortælle? Tag feedbacken til dig med kyshånd og skriv artiklen igennem igen. Og sådan bliver du ved, til historien er hjemme. Husk bare at overholde deadline.

Kilder:
Trine Østlyngen og Turid Øvrebø : "Journalistikk - Metode og fag"

Peter Kramhøft : "Journalistik med omtanke"

Lars Bjerg: "Som man spørger"

Hans Chr. Andersen: "Idéudvikling, coaching, efterkritik"

Opgaver

Lav din egen avisside
Har du mod på at lave din egen avisside, kan du få prøvet din viden om journalistik af.
Læs mere

Skriv en artikel
Skriv en artikel om dit besøg i Mediariet.
Læs mere

'