Sitemap | Avanceret søgning |

Når medierne smelter sammen

Konvergens betyder "det at to ting nærmer sig hinanden" (Politikens Nudansk Ordbog) eller med ét ord: sammensmeltning. Mediekonvergens handler om, at forskellige medier begynder at ligne hinanden mere og mere.

Af Kathrine Krake
Publiceret 10-07-2007

Når for eksempel et interview er digitalt tilgængeligt, altså ligger som tekst, lyd eller video på et medies server og ikke kun på journalistens skriveblok, kan det bruges på flere medie-platforme og af andre journalister. Et mediehus, der både udgiver avis, tv og internet, kan altså bringe et interview i avisen, lægge hele den udskrevne samtale ud på nettet og vise mindre uddrag af interviewet på tv.

Kunsten at beherske flere medier
Det lyder jo alt sammen meget praktisk, og det er det også, hvis det fungerer. For mediekonvergensen stiller nye krav til journalisternes færdigheder og arbejdsform. De skal kunne betjene flere medier samtidig. Det betyder ikke, at journalisterne skal være lige gode til at skrive artikler som til at køre et videokamera. Nej, det handler om, at de skal have en basal viden om, hvad de enkelte medieplatforme formidler bedst:

  • Aviserne skaber oftest dagens nyheder, som radio og tv siden bearbejder og sender i luften. Men sker der noget mere vigtigt i verden om aftenen, når avisen allerede er gået i trykken, kan forsiden pludselig virke helt forkert, når man sidder med avisen morgen efter. Aviser er gode til indhold, der kræver ro og koncentration hos læseren. Det gælder især baggrund og perspektivering. Avisen kan man tage med overalt, og artiklen bliver liggende på samme sted, selvom man holder en pause i læsningen. Den rykker ikke nedad på en nyhedsliste. Omvendt udkommer avisen typisk kun en gang i døgnet.

    • Radio er god til nyheder, da det er forholdsvis enkelt at opdatere en radioavis. Radio giver også lytteren oplevelser, da lytteren, hvis journalisten er god til at rapportere, har mulighed for selv at danne billeder i hovedet. Men når et indslag eller program er bragt, så er det endegyldigt slut, medmindre stationen opdaterer jævnligt.

      • Tv er oplagt til mere følelsesladede produktioner og produktioner, der kræver, at man får billeder på, hvad der foregår. Tv kan som radio vælge at sende live, hvilket har en stor værdi, når det handler om nyheder. Men tv er knap så velegnet til komplicerede historier med tørre tal eller mange aktører. Seerne mister simpelthen koncentrationen, eller informationer går henover hovedet på dem, fordi programmet bare kører og ikke tager hensyn til forstyrrelser som en telefon, der ringer.

        • Internettet er godt til seneste nyt og til historier, der kan fortælles interaktivt eller i mindre bidder, så man kan klikke sig rundt og selv vælge, hvad man vil kigge på først. Men nettet er også oplagt til baggrund og dokumentation på fx en nyhedshistorie. Derudover giver internettet mulighed for audiovisuelle oplevelser, når udgiveren vælger at lægge billedserier, lyd- og videoklip ud.

          • I kølvandet på internettet er kommet en række nye platforme og kommunikationsformer. Med for eksempel podcasts kan man downloade en udsendelse og se den, når man har lyst. Med RSS-feed får man en automatisk opdatering tilsendt, når der har været ændringer på sitet, man følger. Med mobilen kan man modtage historier både som tekst og som levende billeder, og man kan selv sende billeder, film og dokumenter ind til redaktionen.

              Den flermedielle proces
              Journalisterne skal have en idé om, hvad det umiddelbart kræver af ressourcer - dvs. mandskab og økonomi - at få en historie ud bedst muligt. Med andre ord skal de tænke lidt længere end til, hvordan de vil skære historien til deres egen platform, for måske egner den sig faktisk bedre til en anden.

            • Idéudvikling
              Når man har fat i en historie, skal den idéudvikles, så man kan kredse sig ind på, hvad den helt nøjagtigt skal bestå af, og hvordan den skal laves. For at udnytte mediekonvergensen kan det derfor være gavnligt at vende sin idé og samarbejde med kolleger, der er stærke på andre medieplatforme end den, man selv behersker bedst. På den måde bliver det tydeligt, hvilke dele af og vinkler på historien som egner sig bedst til hvilke platforme. Samtidig kan journalisterne aftale, hvem der gør hvad i processen.

            • Research
              En historie skal altid gennem-researches, ellers bliver den svær at fortælle ordentligt - for hvad skal med, hvad skal vælges fra, og hvad hvis man har overset noget? Er der flere om at researche, kommer man hurtigt rundt om emnet, og derudover er det essentielt, at konvergensen også gælder her: Research skal være fælles og koordineres imellem journalisterne.

            • Indsamling
              Reportage, interviews, billeder. Alle dele af et produkt skal samles ind, og især her er det vigtigt at tænke i flere medier og koordinere indsatsen, inden man rykker ud i marken. For eksempel kan en skrivende reporter godt optage interviewet digitalt, så en kollega fra netredaktionen kan klippe nogle lydbidder sammen og lægge dem på avisens website. Og han kan også stille spørgsmål for en kollega, der arbejder med en anden vinkel på historien og viderebringe svarene, når han er tilbage på redaktionen. Der er mange måder at samle materialet ind på og gøre det tilgængeligt for hinanden, og i bund og grund handler det om ressourcer: Hvor mange medarbejdere kan sættes af til at arbejde på den samme historie.

            • Redigering
              Valg og fravalg. Bearbejdning af stoffet kan være en tidsrøver af rang, og ofte sidder journalisterne med et overflod af materiale, så man skal holde tungen lige i munden for ikke at miste overblikket. Fordelen ved, at interviews mv. ligger digitalt er, at flere journalister kan arbejde med det samtidig, og ens forarbejde er afgørende for, om man famler i blinde eller ved præcis, hvilke bidder der skal bruges til hvad. Når en historie fra starten er planlagt til de forskellige platforme, fremstår den mere helstøbt med færre gentagelser, end hvis versioneringerne bliver lavet ud fra det, der ikke lige var plads til i hovedhistorien.

            • Udgivelse
              Hvert medie har sin egen udgivelsesfrekvens, og den er vigtig at tage i betragtning, når en historie skal i flere medier. På hvilket medie skal historien breake - altså offentliggøres først? På hvilket medie skal den hovedsageligt køre om morgenen, formiddagen, ved frokosttid etc. for at ramme målgruppen? Og hvordan sikrer mediet sig, at brugerne opdager, at der er flere versioner af historien? Det sidste sker med krydshenvisninger mellem medierne. Eksempelvis kan der stå i avisen, at det fulde interview eller det afgørende dokument i en sag kan ses på nettet. Og fra internettet kan man fx henvise til nyhedens fordybende baggrund eller uddybende tema i avisen i morgen.
            • Links

              CFJE Vidensbase om journalistik: Artikler om mediekonvergens (Dansk)

              Journalisten: Medierne anno 2007 (Dansk)
              Tidligere chefredaktør på Jyllands-Posten Ulrik Haagerup talte ved Journalistforbundets konference om dagbladenes fremtid. Han havde kigget dybt i krystalkuglen, inden han holdt sit oplæg med overskriften "Mediekonference 2007 - et kig tilbage på dagbladenes fremtid".

              Update: Medieplatformenes styrker og svagheder (Dansk)
              "At de forskellige medieplatforme har forskellige styrker og svagheder er ikke overraskende. Spørgsmålet er så hvilke - og hvad det betyder i et konvergens-perspektiv?"

              Opgaver

              En historie på flere platforme
              En historie fortælles forskelligt, afhængigt af om den laves til internet, til avisen, til tv eller til radio. Prøv at undersøge, hvordan et givent medie dækker tophistorien i dag på dets forskellige medieplatforme.
              Læs mere

              '