Sitemap | Avanceret søgning |

Internettet og journalistikken

Internettet er et socialt medie. Det er et informationsværktøj og et interessefællesskab, og der er hovedsageligt to grunde til at gå på nettet som bruger. Den ene er at hente specifik information - for eksempel nyheder. Den anden er at interagere - have en dialog med udgivere og/eller andre brugere. Internettet er et medie, der kan nå et bredt publikum, og kommunikationsformen skal helst være som samtale for at fænge brugeren.

Af Kathrine Krake
Publiceret 06-07-2007

Her følger en kort beskrivelse af internettets vigtigste egenskaber og deres betydning for journalistikken og journalistens arbejde.

Det er interaktivt
Interaktion er kommunikation på et vandret plan, hvor de der taler sammen er mere på niveau med hinanden end ved to-vejskommunikation, som man kan forestille sig er en lodret linie mellem udgiver og bruger. Man kan sammenligne interaktivitet med et møde, hvor deltagerne hører hinandens synspunkter og debatterer dem. Sammenlagt bliver disse synspunkter til en kæde af relaterede budskaber, og kommunikationsrollerne kan skifte mellem hinanden.  

Med e-mail som internettets vigtigste kommunikationsredskab kan brugere komme i kontakt med hjemmesiders værter, journalister og andre brugere. Interaktiviteten i bl.a. weblogs og debatfora gør det muligt for brugeren at være aktiv deltager og komme til orde, men dette er ikke udelukkende positivt. Enhver kan nemlig lægge budskaber ud på internettet, lovlige som ulovlige, saglige som usaglige, og når det først er sket, er de tilgængelige for alle. Internettet stiller altså krav til brugernes egen sunde fornuft om at vurdere troværdigheden i de budskaber, informationer og kilder, de møder. 

For journalister betyder interaktionen med brugerne blandt andet, at de nemmere kan få tip og opfange gode historier, få flere nuancer og feedback på en historie. Omvendt kan redaktionerne også drukne i henvendelser.

Det er hurtigt
24 timer i døgnet kan brugere gå online for at søge information, og derfor skal en hjemmeside være opdateret med seneste nyt. Konstant kommer der nyheder, og de skal på med det samme. Deadline er derfor 'hele tiden' og ikke som før henvist til næste dags avis eller aftenens tv-avis. Nyheder kan sendes live eller ganske få minutter efter, de er sket, og opdateringer på 'on going' historier kan blive et konkurrenceelement medierne imellem. Det kræver årvågne journalister, der er hurtige på tasterne.  

Hurtigheden giver sammen med interaktiviteten mulighed for kontant afregning på blandt andet udsagn. I forhold til i de traditionelle envejsmedier som papiravis og radio & TV er det altså nemmere for brugerne at reagere på sproglige tricks, der bliver brugt for at få et budskab frem. På samme måde er det hurtigt for netavisen at rette eventuelle fejl i en artikel. 

Hurtigheden betyder også, at redaktionen ind imellem kan komme i et dilemma omkring hvornår, en historie skal udkomme - eller breake, som det hedder: På nettet nu eller i papiravisen i morgen tidlig? For hvornår er det mest sandsynligt at ramme målgruppen? 

En udvikling som flere traditionelle bladhuse oplever er, at selvom oplagstallet på papiravisen falder støt, så er læsertallene for første gang i årevis i fremgang - når man tæller brugerne af netmediet med. Dette kaldes netfaktoren.

Det er geografisk uafhængigt
Hvor som helst i verden kan der være adgang til internet via en opkobling. En læser i Indien kan besøge et nyhedssite i Danmark uden at forlade skrivebordet. Landegrænser ophæves, og udgivere kan tænke i globale målgrupper. Alt på internettet er globalt tilgængeligt. 

For korrespondenterne for eksempel betyder dette, at de fra Buenos Aires eller Galathea skibet kan følge med i dagens danske avis og også selv uploade artikler og billedmateriale.

Det er digitalt
Internettet er digitalt og har ingen begrænsninger eller pladsmangel. Samtidig konvergerer medierne - de smelter sammen og deler digitalt indhold som tekst, lyd, grafik, fotos og video. Disse formater kan kombineres og dermed supplere artiklen fra papiravisen og give brugeren en større oplevelse og indsigt. 

Journalisterne har med digitaliseringen og det uendelige rum mulighed for at komme godt rundt om en historie eller et tema. På nettet er der plads til flere vinkler og supplerende materiale som fx undersøgelser eller interviews. På denne måde opstår den såkaldte synergieffekt. Synergisme betyder "samvirke mellem to eller flere kræfter, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte kræfter" (Politikens Nudansk Ordbog).  

Men mange gange udnytter medierne ikke denne mulighed, tværtimod har de samme vinkel på historien på tværs af medieplatformene. Og det kommer der ingen synergieffekt ud af.  

Det er fleksibelt
Hver side har sin egen unikke internetadresse, en URL, som man kommer til via hyperlinks. Dette kan bringe brugeren vidt omkring, for eksempel er det at bruge link som argumentation eller kildehenvisning en af grundpillerne i weblogs. Når udgiveren lægger relevante links på sin hjemmeside, kan brugeren få et langt større kendskab til emnet - eller på den anden side ende et helt andet sted end påtænkt. Det er bagsiden af medaljen. Fleksibiliteten med links gør det lettere for journalister at samle temaer eller tidligere artikler i en historie, som kører.  

Når en hjemmeside bliver opdateret med nyt indhold, opstår nye URL'er. RSS-teknologien gør det muligt at scanne hjemmesider for ændringer, og abbonnenter af RSS-feeds får leveret opdateringerne direkte på computeren; de skal ikke selv lede efter dem. RSS-feeds højner serviceniveauet fra for eksempel et nyhedsmedie til en bruger. 

Pressens rolle
Weblog, RSS-feed, podcast og wikipedia. I kølvandet på internettet er der kommet nye teknologier og kommunikationsformer, som giver journalistikken et yderligere skub henimod interaktivitet med brugerne, mediekonvergens og synergieffekt. Derudover vokser brugen af internettet konstant.  

Samlet set giver dette pressen grobund for at opfylde dens samfundsmæssige rolle, nemlig at give information, kontrollere samfundet og skabe debat - med inddragelse af borgeres og beslutningstageres synspunkter. Der hersker derfor ingen tvivl om, at internettet er en medieplatform med kæmpe potentiale. Nettet skal tages ganske alvorligt og udnyttes fuldt ud.

Links

ejour: Danske aviser skruer op for net-tv (Dansk)
Mange danske aviser har godt gang i at filme, klippe og lave tv - til nettet.

ejour: DR på vej mod avisernes dilemma (Dansk)
Vil DR værne om sit indhold på dr.dk eller sprede det på unges platforme?

Journalisten: Det nye massemedie (Dansk)
Flere års massiv stigning i både besøgstal og annoncekroner på nettet har fået chefredaktørerne til at åbne pungen, og landets største medier på nettet udvider redaktionerne.

Update: Avisernes læsertal stiger igen - takket være nettet (Dansk)
Amerikanske aviser øger dækningsgraden, viser undersøgelse fra Scarborough research.

Update: Formiddagsaviserne vinder i kampen om net-læserne (Dansk)
Netfaktor sætter besøgstal på nettet i forhold til papiravisens læsertal.

Opgaver

Nyhedsmedier på internet
Internettet har en række egenskaber, der giver pressen grobund for at opfylde dens samfundsmæssige rolle. Undersøg et nyhedsmedies website og se, hvordan det udnytter internettets muligheder for at holde borgerne informeret og skabe debat.
Læs mere

Mediernes ideelle rolle i demokratiet
Medieudvalget har lavet en betænkning nr. 1320, der definerer mediernes rolle i demokratiet. Fire funktioner betyder tilsammen, at medierne skal danne rammerne for samt informere den samfundsmæssige offentlighed.

Det skal for det første ske gennem nyhedsformidling. For det andet via vagthundefunktionen. For det tredje som klageinstans. Og for det fjerde som debatforum. Målet er i sidste ende, at borgerne er rustet til at deltage aktivt i samfundet, at de, der har magt og indflydelse, drages til ansvar, og at den levende, offentlige debat skaber grundlaget for, at magthaverne kan træffe beslutninger og udvikle samfundet.

Forudsætningerne for, at dette kan realiseres er, at nyhedsformidlingen er neutral og nøgtern, at journalistikken er kritisk og årvågen, at borgerne bruger medierne som indflydelseskanal og endelig, at medierne både inddrager egne synspunkter, befolkningens og beslutningstagernes synspunkter.

SecondLife - internettets fremtid?

Ungdomshuset er genopstået i SecondLife - lige ved siden af TV2 NEWS' kontor. Gatisavisen 24timer har købt et stykke virtuelt land, og en virkelig amerikansk journalist lever af at rapportere i denne ikke-eksisterende verden. SecondLife er en virtuel verden i 3D - i juli 2007 var der knap otte millioner indbyggere, og nogle kalder den en døgnflue.

'