Sitemap | Avanceret søgning |

Tropiske regnskove

Selv om regnskoven er ekstrem vigtig for klodens klima, bliver adskillige tusinde kvadratkilometer hvert eneste år fældet. Seneste trussel mod regnskoven er produktion af biobrændstoffer.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 15-02-2004

De tropiske regnskove, der findes i et 1.000 kilometer bredt bælte omkring Ækvator, er ca. 60 millioner år gamle. Oprindelig dækkede de 13 pct. af landjorden, i dag er det blot 7 pct. De seneste 25 år har rydningen af regnskoven været mere omfattende end nogensinde før i historien.

80 pct. af verdens største sammenhængende regnskovsområde, Amazonas, ligger i Brasilien. Resten fordeler sig på tilstødende lavlandsområder i Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru og Bolivia. Amazonas dækker i alt omkring seks millioner kvadratkilometer.

Hvert år forsvinder omkring 25.000 kvadratkilometer af Amazonas, et areal næsten på størrelse med Jylland. Intet tyder på, at tempoet for rydningen af verdens mest artsrige regnskov falder. Satellitdata viser, at der hver dag bliver ryddet op mod 70 kvadratkilometer skov.

Da de første satellitbilleder blev taget i 1977, var der 97 pct. af den oprindelige Amazonas-regnskov tilbage. I dag er der kun 88 pct. tilbage. Hvis skovrydningen fortsætter med samme hastighed, vil der om 70 år være mindre end halvdelen af den oprindelige skov tilbage.

Ifølge en rapport, som Woods Hole Research Centre i Massachusetts sidste år lavede for Verdensnaturfonden,   WWF - og som blev præsenteret på FN's klimamøde på Bali - kan helt op mod 60 pct. af Amazonas være væk eller alvorligt skadet allerede i 2030.

Årsagerne til skovrydningen i Amazonas er mange og komplekse:

En stor del af skoven er blevet ryddet til fordel for landbrug. Den stigende kolonisering og store befolkningstilvækst har fået mange fattige fra storbyens slum til at søge lykken i Amazonas. Dertil kommer den seneste alvorlige trussel, der hedder produktion af biobrændstoffer: Man fælder regnskoven for at dyrke sukkerrør eller andre afgrøder, der kan produceres ethanol af. Brasilien er i dag verdens største producent af ethanol, som bruges i bilerne i stedet for benzin. I Indonesien og andre lande i Asien erstatter man i stedet regnskoven med olieplantager, der bruges til at fremstille biodiesel, så vi i de rige lande kan køre mere "klimarigtigt" i vores biler.

I 1970'erne satsede den brasilianske regering stort på anlæg af nye veje og gav økonomisk tilskud til oprettelse af landbrug. Regeringens hensigt var at give "jord uden mennesker til mennesker uden jord". Men det ambitiøse projekt er slået fejl.

Jorden i regnskoven egner sig ikke til landbrugsjord, da kun 10-25 pct. af næringsstofferne findes i jorden, mens resten er bundet i træer og planter. Den næringsfattige jord kan derfor kun dyrkes i nogle år, og mange af bønderne sælger hurtigt deres jord videre til kvægfarmere. De omdanner markerne til græsgange, og efter højst 10 år er den udpinte jord næsten værdiløs. Bønderne er derfor hele tiden på jagt efter et nyt stykke jord, de kan rydde, og så starter det hele forfra: Skoven fældes, jorden udpines og efterlades bar med stor fare for erosion til følge.

Det er ikke kun de mange nybyggere, der udgør en trussel mod regnskoven. Transnationale selskaber, godsejere og den brasilianske stat selv er med til at rydde regnskoven. De store firmaer går blandt andet efter værdifulde træsorter, mineraler og olie.

For den kapitalstærke tømmerindustri er ædle træsorter som f.eks. de langsomtvoksende mahogniarter attraktive. Træerne fældes af store tømmerfirmaer, der som regel ikke tager hensyn til, om arterne udryddes. Bulldozerne rydder store områder af skoven i deres søgen efter nogle få bestemte træsorter. Firmaerne er ofte datterselskaber til asiatiske og amerikanske koncerner.

Andre store firmaer udvinder kobber, jern, guld, olie m.v. Deres ødelæggelser er endnu større end tømmerindustriens, da udvindingen dækker meget store områder og indebærer anlæggelse af veje og jernbaner til transport af råvarerne. De mange nye veje åbner samtidig skoven for nybyggere, der slår sig ned langs vejen og medvirker til rydningen af skoven.

Umiddelbart kunne man tro, at den brasilianske stat ville modarbejde den systematiske udnyttelse af regnskoven. Men staten vil gerne have opdyrket områder, som fattige landarbejdere og slumbeboere kan flyttes til. Derfor sælges jorden til meget lave priser, og mineselskaberne får yderst favorable aftaler, mens staten sørger for den nødvendige infrastruktur.

Siden begyndelsen af 1990'erne har medierne fortalt foruroligende historier om fældningen af regnskoven, og de fleste mennesker vil nok sige, at der bør gøres noget for at bevare regnskovene. Men hvorfor er det i grunden så vigtigt?

I regnskovens fugtige og varme klima findes over halvdelen af verdens dyre- og plantearter, og skoven rummer store naturressourcer, der bruges i bl.a. medicinalindustrien. Rydningen af skoven truer denne biodiversitet.

Amazonas er også hjemsted for både indfødte indianere og folk, der lever som gummitappere, fiskere og småbønder. Disse folk mister deres land, og deres livsvilkår ændres væsentligt, hvis regnskoven forsvinder.

Samtidig spiller regnskoven også en vigtig rolle i forhold til indholdet af CO2 i atmosfæren. Amazonas udgør verdens vigtigste CO2-reservoir, fordi træerne, når de vokser op, optager solenergi og forbruger CO2, som herefter lagres i træerne - indtil de evt. fældes og brændes af.

Skovrydningen medfører, at der er færre træer til at optage CO2 og dermed til at begrænse indholdet af drivhusgassen i atmosfæren. I dag frigøres der flere hundrede millioner tons CO2 om året ved afbrænding af regnskoven.  

Situationen i Amazonas er ikke enestående. I Thailand er mere end 17 millioner hektar regnskov blevet ryddet, og skovens oprindelige areal er blevet mere end halveret. I 1950 dækkede regnskoven 50 pct. af Thailand, i starten af 1990'erne dækkede den kun 25 pct. Regnskove ryddes også i lande som Indonesien, Malaysia, Laos, Cambodja og Vietnam. Alle steder har det fatale konsekvenser for naturen og de oprindelige beboere, men regnskoven er blevet en vigtig brik i de fattige landes økonomi.

Opdateret af Lars From, maj 2008

Links

Miljøforandringer i Rondonia (Engelsk)
Satellitfotos fra 1975, 1986 og 1992, der viser den omfattende rydning af regnskoven i Rondonia i Brasilien. Satellitbillederne er infrarøde falskfarve-billeder, hvor vegetationen vises med røde nuancer og bar jord med hvide til blå nuancer. Ved at klikke på de pågældende fotos zoomes der ud til at vise hele verden.


Regnskoven i Amazonas
Foto: Ole Lind

Det naturlige økosystem i regnskoven
I regnskoven vokser træerne meget tæt, og de højeste træer er op til 50-70 meter høje. De tætte trækroner slipper kun en smule lys igennem til skovbunden. Under trækronerne er klimaet stabilt med høj luftfugtighed, en næsten konstant temperatur og ingen vind. Hvis et større område af regnskoven ryddes, ødelægges det naturlige økosystem. Når træerne fældes, får solens stråler lettere ved at trænge igennem trækronerne. Det giver større udsving i temperatur og luftfugtighed, og der bliver kraftigere blæst i regnskoven. Det får jorden til at tørre ud. Når træerne fældes, kan trækronerne heller ikke længere beskytte jorden mod kraftige regnskyl. De tropiske regnskyl vasker det øverste næringsrige jordlag bort og med det forsvinder vigtige næringsstoffer. Tilbage er en tør og ufrugtbar jord, hvor regnskovens planter har svært ved at genetablere sig.