Sitemap | Avanceret søgning |

Klodens komplekse vejr og klima

Det er godt vejr i dag, men i går var det koldt. Ordet vejr bruges til at beskrive dag til dag-variationer i temperaturer, skydække, vind og nedbør. Klima handler til gengæld om vejret over længere tid - typisk 30 år.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

Vejret er godt nok varmt i dag, det må skyldes, at klimaet har ændret sig. Mange blander de to begreber vejr og klima sammen. Men egentlig er det meget enkelt. At tale om vejret handler om vejret lige her og nu. Om temperaturen i dag, nedbøren, vinden, skydækket osv. Vi oplever selv næsten dagligt variationerne som varme, kulde, blæst, solskin og regn.

Hvis man taler om vejret over længere periode - dengang mor og far var børn - handler det om klima. Klimaet er det gennemsnitlige vejr over en 30-årig periode. Meteorologerne har besluttet, at man bestemmer klimaet ud fra gennemsnittet for præcis 30 års målinger af de forskellige vejrparametre som luftfugtighed, solskinstimer, skydække, vindhastighed, temperaturer m.v.

Man inddeler klimamålinger i de samme, faste 30-års perioder verden over, begyndende i 1901, 1931, 1961, 1991, 2021 osv. Med klimaperioderne på 30 år har man et ensartet instrument til at vurdere klimaændringer. Den seneste hele klimaperiode var altså 1961-90, og det er den, der anvendes i dag, når man beskriver klimaet i verden. Når meteorologerne siger, at nu har vinteren været to grader varmere end normalt, så mener de, at temperaturen i de tre vintermåneder i gennemsnit har været to grader varmere end gennemsnittet for vinteren i perioden fra 1961-90.

Alt tyder på, at der er sket ændringer af Jordens klima inden for de seneste 100 år. Vores klode er blevet varmere. Den globale gennemsnitstemperatur ved Jordens overflade er steget med 0,74 grader. I samme periode har mennesker ledt store mængder af de såkaldte drivhusgasser, der holder på varmen, ud i atmosfæren.

Tilsammen peger dette umiddelbart i én bestemt retning: Jorden bliver varmere, og det sker som følge af menneskers aktivitet. Fænomenet har været og er fortsat meget omdiskuteret under betegnelsen "den menneskeskabte drivhuseffekt".

I den seneste rapport fra FN's Klimapanel, IPCC, konkluderer klimaeksperterne, at klimaforandringerne med 90 pct. sikkerhed skyldes menneskelig aktivitet.

Ikke alle forskere er dog enige. Skeptikerne anfører, at der findes adskillige naturlige grunde til variationer i klodens klima, og at betydningen af disse langtfra er klarlagt.

I kridttiden for 100 millioner år siden var klimaet f.eks. betydeligt varmere end i dag, og for kun 15.000 år siden var Danmark dækket af is. Set i denne sammenhæng er en stigning på 0,74 grader over 100 år ikke bemærkelsesværdig, men kan skyldes naturlige variationer i cyklusser, vi endnu ikke forstår, siger de skeptiske klimaforskere.

Men hvorfor er klimaspørgsmål i det hele taget så vanskelige at afgøre? Jordens klima er meget komplekst og betinget af så sammensatte forhold, at forskerne inden for klimatologi ganske enkelt ikke kan udføre eksperimenter for at undersøge deres teorier på samme måde, som man gør inden for mange andre videnskaber.

Ud fra de tilgængelige data og viden om, hvordan klimaet har været, forsøger klimaforskerne at opstille hypoteser om, hvorfor det udviklede sig, som det gjorde. Hypoteserne omsættes til modeller, der bruges til at beregne, hvordan vejret og klimaet vil blive fremover.

Selv om klimamodellerne bliver bedre og bedre, er de langtfra fuldkomne. Meteorologiske optegnelser går ofte kun 100-200 år tilbage i tiden, og selv om naturen har sine egne former for "optegnelser" - årringe i træer, koraller og iskerner - er forskerne kun ved at lære at fortolke dem.

Naturlige klimavariationer er desuden svære at kortlægge. Nogle cyklusser, som f.eks. istider, strækker sig over titusinder eller hundredtusinder af år. Hvis forskerne ikke, som det ofte er tilfældet, kender længden af den naturlige klimacyklus, kan det være meget svært at isolere, hvad der er naturlige forandringer, og hvad der er menneskeskabte forandringer.

Set i dette lys tillægger forskerne ikke en 10-årig undersøgelse særlig stor værdi, og videnskabelige slutninger om klimaforandringer på baggrund af en relativt kort undersøgelsesperiode er en risikabel affære. Så når avisoverskrifter fortæller os, at snegrænsen i Alperne i de seneste år har ligget usædvanlig højt, skal man være meget varsom med at konkludere, at det skyldes den globale opvarmning. Det kan, i hvert fald i teorien, lige så godt være et resultat af naturlige klimavariationer.

Det er altså meget svært at nå frem til endegyldige forklaringer på både årsager til og omfanget af de globale klimaændringer. Dermed er det også umuligt med sikkerhed at forudse, hvordan klimaet vil udvikle sig i fremtiden. Eksisterende klimamodeller kan ikke samle alle tilgængelige data og er forbundet med usikkerheder, men brugt med forsigtighed er de nyttige og anvendelige værktøjer, når klimatologer forsøger at beregne udviklingen.

Når IPCC i sin seneste rapport forudser, at den globale temperatur i løbet af det 21. århundrede vil stige med mellem 1,8 og 4,0 grader, er det således alene baseret på, hvad de avancerede computermodeller kan regne sig frem til ud fra de enorme mængder data, de er fodret med.

Den samlede datamængde om klodens klima bliver hele tiden lidt større, og ud fra den må forskerne forsøge at forstå, hvordan klimaet har udviklet sig og hvorfor, og på den baggrund foretage professionelle vurderinger af, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden.

Opdateret af Lars From, april 2008

Hvis du vil vide mere