Sitemap | Avanceret søgning |

Global opvarmning og ekstremt vejr

Vejrkatastrofer og ekstremt vejr har fået meget opmærksomhed i medierne de seneste år. Tørke i Europa, orkan i New Orleans, USA, storm, oversvømmelser, mange døde i Bangladesh, Indien og Myanmar (Burma) og ekstreme varmerekorder i Danmark.

Af Lisbeth Bjerre
Publiceret 13-02-2004

I 2005 ødelagde orkanen Katrina store dele af byen New Orleans i USA. I 2007 var det Indien og Bangladesh, der var plaget af storm og massive oversvømmelser. Senest har en orkan ramt Myanmar (Burma) og kostet mange tusinde mennesker livet.

Det ekstreme vejr på kloden kædes ofte sammen med en kraftig stigning i vores udledning af drivhusgasser og med den globale opvarmning. Mange videnskabelige studier har beskæftiget sig med udviklingen i ekstreme vejrhændelser for at undersøge, om den menneskeskabte globale opvarmning har medvirket til hyppigere og mere voldsomme tilfælde af ekstremt vejr eller ej.

Der er ikke noget enkelt svar, men meget tyder på, at der - i hvert fald i nogle tilfælde - kan være en sammenhæng.

Temperaturstigningerne, som man ser det på kloden, kan påvirke vejret på forskellige måder. For eksempel kan varmere vejr forstærke orkanerne i det tropiske bælte. De tropiske orkaner (tyfoner, tajfuner, cykloner, tornadoer) opstår, når varme og fugtige luftmasser opvarmes yderligere: Den fugtige, varme havluft afgiver ved hurtig opstigning - og herunder afkøling - store mængder nedbør og frigør derved varmeenergi, der igen muliggør en yderligere opstigning af luftmassen. Nær havoverfladen opstår der ekstreme lavtryk, som medvirker til uvejr med kraftige vindstød.

Andre steder vil nedbørsmønstrene blive forstyrret af temperaturstigninger. Nogle områder får mere regn, fordi atmosfærens indhold af varme dampe øges og fortættes til skyer og nedbør. Andre områder får mindre regn, fordi de varmere temperaturer øger fordampningen.

FN's Klimapanel, IPCC, indsamler resultater fra forskellige videnskabelige studier og sammenfatter konklusioner om klimaudviklingen. IPCC's seneste rapporter indeholder oversigter over forekomsten af forskellige ekstreme vejrsituationer set over en lang årrække.

Der er ikke grundlag for entydigt at konkludere, at der er sket en stigning i det ekstreme vejr i de senere år. Men det er sandsynligt, at der er sket en stigning i hyppigheden af kraftige nedbørsperioder i flere tempererede områder. Endvidere er der forøget risiko for tørke i nogle subtropiske områder, bl.a. omkring Middelhavet.

I den seneste IPCC-rapport fra 2007 hedder det bl.a.:

»Følgerne af nylige ekstreme vejrsituationer har afsløret større sårbarhed end forventet i den Tredje Hovedrapport (fra 2001, red.). Der er nu større tillid til de forudsagte stigninger i omfanget af tørke og antallet af hedebølger og oversvømmelser samt deres negative følgevirkninger.«

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er den globale opvarmning kun så småt begyndt, så man kan ikke forvente allerede nu at se tydelige ændringer i vejret.

I løbet af det 21. århundrede vil den globale gennemsnitstemperatur ifølge FN's Klimapanel stige mellem 1,8 og 4,0 grader. Det vil med stor sandsynlighed øge antallet og intensiteten af ekstreme vejrbegivenheder. Det drejer sig især om øget risiko for tørke nogle steder og kraftig nedbør andre steder. Samtidig vil man sandsynligvis opleve perioder med meget høje temperaturer.

Den globale opvarmning vil ikke blot medføre flere tilfælde af ekstremt vejr, men også et klima, som er langt mere svingende fra år til år. Det skrev professor i geofysik Ray Pierrehumbert i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science (28. marts 2003).

Jorden har siden den sidste istid haft et relativt stabilt klima, men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være ifølge professoren. Et år kan vi f.eks. opleve 40 graders hedebølger, derefter et årti med usædvanligt kolde vintre, efterfulgt af 50 års tørke. Og det kan give problemer ikke mindst for landbruget, der i mange lande vil have svært ved at omstille produktionen efter de skiftende vejrforhold.

Ekstremt vejr koster mange penge

Forsikringsselskaber over hele verden opgør hvert år omfanget og ødelæggelserne fra store naturkatastrofer. Næsten hvert år vokser udgifterne.
Det tidligere Institut for Miljøvurdering, IMV, som den kontroversielle Bjørn Lomborg stod i spidsen for, udsendte i 2003 en ny rapport om farligt vejr. Ifølge instituttet bliver stigende globale økonomiske tab ved vejrkatastrofer ofte brugt som bevis på, at vejret er blevet mere ekstremt.

Ser man på opgørelser over de økonomiske tab ved vejrkatastrofer, er de næsten fordoblet hvert årti i perioden 1950-2000. Tabene blev i 1950'erne opgjort til, hvad der i dag ville svare til gennemsnitligt 3,5 mia. US-dollar om året (ca. 17 mia. kr.). I 1990'erne var tallet steget til 55 mia. US-dollar (ca. 270 mia. kr.).

Ifølge IMV skyldes de stigende økonomiske tab imidlertid ikke udelukkende, at vejret er blevet mere ekstremt. Det hænger derimod sammen med en række samfundsmæssige faktorer.

For det første er verden blevet rigere, hvilket betyder, at der er kommet flere værdier, som kan ødelægges. For det andet flytter flere og flere mennesker til attraktive områder som kyststrækninger og floddale og bliver dermed mere sårbare over for ekstremt vejr: Kystområder er kendetegnet ved høj storm- og orkanaktivitet, og floddale rammes helt naturligt af oversvømmelser med jævne mellemrum.

For det tredje er oversvømmelsesrisikoen langs mange floder blevet forøget væsentligt, fordi mennesker laver kunstige indsnævringer på floder. Det betyder, at store mængder vand fra naturlige store regnskyl skal passere på meget kort tid.

En fjerde årsag til de stigende tabsomkostninger er, at flere og flere af de vejrkatastrofer, der finder sted, faktisk er blevet registreret gennem de seneste 50 år. Samtidig er tabene for de enkelte katastrofer i mange tilfælde opgjort på en mere omfattende måde, hvor indirekte omkostninger, som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, også er regnet med.

Opdateret af Lars From, maj 2008