Sitemap | Avanceret søgning |

Klimaaftale: De fattige snydt igen

Klimaforhandlerne i Doha endte i går med stort set intet. Resultatet er i bedste fald et hop på stedet - i værste fald et direkte tilbageskridt.

Af Lars From
Publiceret 10-12-2012

Hvis klimaforandringerne virkelig var så stort et problem, hvorfor gør politikerne så ikke noget ved det?

Tilliden til verdens ledere og forståelsen for, at der skal gøres noget ved klodens klimaproblemer, har fået et nyt knæk, da politikerne på FN's klimamøde i Doha i Qatar trods et døgns forlængede maratonforhandlinger og en kaotisk afslutning lørdag præsenterede et resultat, der mildt sagt ikke er imponerende.

Mens stort set alle klimaforskere og -rapporter har slået fast, at det bliver varmere og varmere på kloden, og at havet vil stige med mindst en meter de næste knap 90 år, så har ingen politikere for alvor villet gøre noget ved problemerne.

Man er ikke kommet tættere på en global - og juridisk forpligtende - aftale om, at alle lande skal nedbringe deres udledning af drivhusgasser. Man har blot gentaget ordene om, at der skal indgås en aftale i 2015, der skal træde i kraft i 2020. Man kan så spørge sig selv, hvorfor lande som USA, Kina, Indien, Brasilien eller Polen, i 2015 skulle være villige til at forpligte sig til at gøre noget ved klimaproblemerne, som de ikke var i København i 2009, i Cancun i 2010, i Durban i 2011 eller i Doha i 2012?

Kyoto fortsætte

Endnu engang har især gruppen af små østater presset hårdt på for at få de rige lande til at gøre noget. Mange østater stikker blot få meter op over havet og vil, hvis advarslerne fra klimaforskerne holder stik, mere eller mindre være forsvundet under havets overflade om 100-200 år.

Nogen ser det som en sejr, at EU har sikret, at den omstridte Kyoto-aftale fortsætter de næste otte år. Men dels omfatter aftalen kun lande, der står for 15 pct. af drivhusgasserne, dels kommer der ingen nye løfter. Dermed har forlængelsen mest karakter af kunstigt åndedræt til klimaprocessen.

Netop klimaprocessen har de seneste 15-20 år skabt en stadig større "klimaindustri" af forhandlere, politikere, aktivister og organisationsfolk, der konstant rejser jorden rundt for at "redde" klimaet. Lige lidt har det dog hjulpet. Siden Kyoto-aftalen blev indgået i 1997, er udledningen af CO vokset med omkring 50 pct.

De fleste er enige om, at de fattige lande skal have massiv hjælp til at undgå de værste klimaforandringer. Fra 2010-12 havde de rige lande lovet at give 170 mia. kr. i klimabistand til de fattigste. Men dels er ikke alle penge kommet, dels er der ingen aftale om penge efter nytår. I Doha har en række EU-lande tilbudt nye 52 mia. kr. de næste tre år.

Har intet tilbudt

Men USA har intet tilbudt. Til gengæld har præsident Obama netop bedt Kongressen om 350 mia. kr. i hjælp til ofrene for orkanen Sandy, der ramte USA's østkyst for en måned siden, dræbte 140 mennesker og skabte store ødelæggelser.

I ulandene frygter man, at millioner vil miste livet eller blive tvunget til at flytte på grund af klimaforandringer.

Set med danske briller var det en sejr for klimaminister Martin Lidegaard (R) at det lykkedes at få indføjet i sluterklæringen fra Doha, at verdens lande i 2013 eller 2014 skal gennemføre en omfattende politisk og videnskabelig analyse af, hvad der skal til for at undgå, at temperaturen på kloden stiger med mere end to grader.

Igen kan man dog spørge, hvorfor landene om et eller to år vil sige ja til at gøre det, som de gang på gang har afvist?

Absurd klimacirkus

Når de mange tusinde politikere, grønne ngo'ere, embedsmænd og journalister i disse timer sætter sig til rette for at flyve hjem med endnu en klimafiasko i bagagen må de tænke på, om ikke resultatet er ligeså absurd som værtslandet Qatar, hvor alt er kunstigt, og hvor udledningen af drivhusgasser er verdens suverænt største.

Næste klimamøde bliver i Warszawa i Polen, hos de polakker, der anklages for i Doha at have gjort alt for at forhindre fremskridt for klimaindsatsen. Ingen forventer, at der kommer fremskridt på mødet i Warszawa.

Imens kører klimacirkuset videre. Spørgsmålet er, om forhandlerne på deres rejser rundt i verden har udledt mere CO, end de har forhindret gennem deres aftaler eller mangel på samme

Fakta: Doha-mødet
Kyoto:

Kyoto forlænges med 8 år.

EU, Norge, Schweiz og Australien med. Omfatter 15 pct. af verdens CO2-udledning.

Penge:

I 2009 lovede de rige lande fra 2020 570 mia. kr. om året til klimafond.

EU-lande har i Doha lovet 52 mia. kr. fra 2013-2015.

Aftaler:

2015: Underskrives forpligtende klimaaftale, der træder i kraft i 2020.

Det kræver løfter, som USA og Kina hidtil ikke har villet give.

2014: Det skal undersøges, hvordan man undgår en temperaturstigning på over to grader - og laves handlingsplan med indsats før 2020.