Sitemap | Avanceret søgning |

Klimaet er altid under forandring

Klimaet er i konstant forandring. Varme afløses af kulde, is af vand. Når naturen hersker, er mennesker små.

Af LARS FROM
Publiceret 03-08-2012

Når vi mennesker i 15-20 år har oplevet varme over Grønland og afsmeltning af indlandsisen, bliver vi straks bekymrede. Selv om klimaet altid har været under forandring.

Alligevel kan der være grund til bekymring, fordi mange mener, at vi mennesker med vores udledning af drivhusgasser er med til at ændre klodens klima.

Det er aldrig sket før.

I de 4 mia. og 540.000 år, som kloden har eksisteret, er der sket et konstant skift mellem istid og varmetid, med perioder hvor nye bjerge er opstået, eller hvor vulkaner har sendt aske, svovl og CO2 ud i atmosfæren, så der er blevet vendt op og ned på det meste.

Drivhusgasser
Lige nu er mængden af drivhusgasser i atmosfæren foruroligende høj, mener mange.

Mængden er steget 30 pct., siden vi mennesker for 150 år siden satte gang i industrialiseringen.

Det kan give mere varme og øget afsmeltningen af iskapperne. Men langt tilbage i tiden var der fem gange så mange drivhusgasser i luften, og det var meget varmere.

Vi bliver også bekymrede, når forskerne siger, at havet kan stige op til 1,6 m inden 100 år. Men gennem millioner af år er havet konstant gået op og ned.

I perioder har vandet stået 75 meter lavere - primært fordi mængden af is har været meget større. I andre perioder har havet stået 200 m højere - igen på grund af isen, der i perioder stort set har været væk.

Afgørende istider
Det afgørende for klodens klima - i hvert fald indtil vi mennesker begyndte at lege med - har været istiderne.

Forskerne har fundet ud af, at vi ca. en gang hver 100.000 år bliver ramt af en istid, der begraver især store dele af den nordlige halvkugle under tyk is. Vi ved også, at istid er det mest almindelige. Mellemistiderne har således kun varet nogle få tusinde år, mens istiderne typisk varer mellem 20.000 og 100.000 år.

Jorden skifter bane
Den serbiske matematiker Milankovitch fandt i 1920' erne ud af, at det er Jordens skiftende bane omkring Solen, der skaber istiderne.

Den seneste istid varede i næsten 100.000 år. Her lå der ca. to km is ovenover det, der i dag er København. Da isens udbredelse var størst, var kun et hjørne af Danmark isfrit.

Ved afslutningen på istiden - for ca. 11.000 år siden - steg temperaturen kraftigt, hvorefter isen forsvandt fra stort set hele Skandinavien.

Siden har temperaturen været nogenlunde stabil med en varmeperiode omkring Vikingetiden og en kuldeperiode omkring Den Lille Istid. Men selv de små udsving i klimaet har haft enorm betydning.

Vikinger til Grønland
Det var således varmen i Middelalderen, der med Erik Den Røde i spidsen i 982 sendte vikingerne til Grønland. Her fandt de landet så grønt og frugtbart, at det fik det senere noget misvisende navn. Senere var det kulden, der tog livet af de grønlandske vikinger, nordboerne.

Danmarks nyere historie har også klimafodspor.

Under svenskekrigene i 1600-tallet kunne svenskerne vandre over isen og banke den danske hær, ligesom danskerne ved slaget om Dannevirke blev snydt af hård frost, så preusserne kunne gå uden om de danske stillinger.

Men måske skal vi slet ikke være helt så kede af, at drivhusgasserne holder på varmen. Hvis man ser på det helt store billede, tyder meget på, at kloden nu - ifølge naturens egne spilleregler - skulle være på vej mod en ny istid. Og hvem har lyst at gå på café eller tage til stranden, hvis der ligger to kilometer is hen over København?

Fakta: Klodens klima
. I Grønland er der meget lidt is, der er mere end 120.000 år gammelt. Derfor har Grønland formentlig ikke haft ret meget is under den seneste mellemistid, Eemtiden.

. I Antarktis går isen til gengæld knap en mio. år tilbage - og her ser man tydelige spor efter mindst otte istider.

. Der er normalt ca. 100.000 år mellem to istider.

. Da istiden sluttede, steg temperaturen 10-12 grader og iskapperne over USA, Canada og Skandinavien smeltede lynhurtigt -dvs. på ca. 2.000 år.

Temperaturudsving de seneste 2000 år
982 går Erik Den Røde i land i Sydgrønland. Vikingerne levede af landbrug og korn, som de dyrkede.

Ca. 1400 begynder en kuldeperiode, der er blevet kaldt Den Lille Istid. Den varer til omkring år 1800.

1816 blev året uden sommer i Europa og Nordamerika. Pga. et voldsomt vulkanudbrud i den indonesiske vulkan Tamboa blev det flere grader koldere på det meste af kloden, og man så stort set ikke Solen. I 1970' erne taler mange om, at kloden måske er på vej mod en ny istid.

I slutningen af 1980' erne begyndte diskussionen om global opvarmning.

I 1997 underskrives Kyoto-aftalen i Japan. Fra omkring år 500 begynder en lille varmeperiode, der leder op til Vikingetiden (ca. 800-1050).

Vikingerne drog bl. a. til England, hvor de bosatte sig. Ca. 1450 nordboerne uddør i Grønland. Ca. 1850: De internationale meteorologiske institutter begynder at måle temperaturen.

"Atlantberry"
Projektet "Atlantberry" er et treårigt transatlantisk samarbejde om prøveproduktion af bær i plasttunneller på Færøerne, Island og Grønland. Skal bane vejen for kommerciel bærproduktion. Projektet er finansieret af NORA, (Nordic Atlantic Cooperation) samt lokalt. Upernaviarsuk Forsøgsstation er Grønlands Selvstyres forsøgsgård og skole for landbrugserhvervet i Grønland.

Stationen undersøger egnede sorter og dyrkningsmetoder. Plastiktunnellen på 120 kvadratmeter sikrer en lang vækstsæson. Tunnelen er specialdesignet til ekstreme vindbelastninger, men har ikke vist sig stærk nok. Der er dyrket grøntsager på

Grønland siden de første årtier af 1700-tallet på Hans Egedes tid, men aldrig jordbær. Den subarktiske sommer er kort og kølig, dog har de seneste fire-fem somre været usædvanligt varme og tørre.

Hvis du vil vide mere