Sitemap | Avanceret søgning |

Håb om Afrika som verdens nye spisekammer

Afrika kan ændres fra at være håbløshedens og sultens kontinent til at blive verdens nye spisekammer. Produktionen kan to-eller tredobles, vurderer eksperter.

Af LARS FROM
Publiceret 03-09-2012

Mulighederne for at producere fødevarer i Afrika er enorme. Og i løbet af nogle år kan landbrugsproduktionen på det afrikanske kontinent være blevet to eller tre gange så stor som i dag.

Det vurderer Shenggen Fan, direktør for det anerkendte institut for fødevareforskning International Food Policy Research Institute, IFPRI, i Washington, USA. Og han bakkes op af den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R).

»Afrika har alt, hvad der skal til for at blive én af verdens vigtigste producenter af fødevarer: Jorden er frugtbar, arbejdskraften er til stede, og produktiviteten kan forbedres voldsomt. Derfor kan produktionen i Afrika to-eller tredobles i løbet af nogle år. Men der er brug for store investeringer i både produktion og infrastruktur,« vurderer Shenggen Fan, der netop har besøgt Danmark.

»Og her kan Danmark hjælpe, ligesom også lande som Kina, Indien og Brasilien kan hjælpe. Især Kina og Indien er vigtige, fordi de mangler de fødevarer, som Afrika kan levere. Derfor ser Kina og Indien primært på mulighederne for at producere flere fødevarer i Afrika, mens man i Europa er mere bekymrede for en øget konkurrence fra Afrika for de europæiske landmænd.«

2 mia. flere at mætte
Inden 2050 vil verdens befolkning være vokset med yderligere næsten to milliarder mennesker - og med en milliard mennesker, der allerede i dag går sultne i seng hver dag, er udfordringen på fødevareområdet enorm.

Samtidig har verdens to mest folkerige nationer, Kina og Indien, store problemer med at skaffe mad nok. Kineserne er allerede i fuld gang med at købe jord op i Afrika for her at kunne producere mad til kineserne og til de kinesiske husdyr - det omstridte landgrapping - mens inderne, der tidligere var storeksportører af især ris, nu i stigende grad må til udlandet for at hente mad til den hurtigt voksende indiske befolkning, der er på vej til at overhale Kina i størrelse. Bl.a. fordi jorden mange steder er overudnyttet, hvilket har resulteret i, at grundvandet er faldet dramatisk, nogle steder med over 50 m.

Befolkningerne i Afrika vokser også med ekspresfart, og prognoserne taler om, at der i år 2100 vil være 3,5 mia. mennesker i Afrika. Ikke desto mindre tror eksperter og politikere på, at det vil være muligt at gøre Afrika til verdens nye kornkammer. Kontinentet har f.eks. et ideelt klima og stor frugtbarhed. Hvis ellers indbyggerne kan udnytte mulighederne.

»Prognoser for den centrale del af Afrika er enorme. Det, der i dag er sultens og håbløshedens kontinent, kan blive omdannet til verdens nye brødkurv,« lyder det fra Christian Friis Bach.

Landbrug er vejen frem
»Om en generation eller mindre kan Afrika være eksportør af fødevarer blandt andet hjulpet på vej af klimaforandringerne.

Men først skal der styr på en række praktiske ting. Markerne skal fungere, og der skal gang i forskning og udvikling af landbrugssektoren.«

Investering og forskning i landbrugsproduktion er ifølge Verdensbanken noget af det, der giver det største afkast i forhold til investeringer i hele verden.

Tal fra Verdensbanken viser, at afkastet er fem-seks gange så stort, når man investerer i landbrug, som hvis det er i andre sektorer.

Christian Friis Bach understreger imidlertid, at man skal passe på ikke at begå de samme fejl i Afrika, som man efter hans mening har begået i Europa.

»Det har været en fejl at lægge hele landbruget i en spændetrøje, som man har gjort i Europa med hele EU's landbrugspolitik. Det skal man ikke gøre i Afrika,« lyder det advarende fra udviklingsministeren, der generelt er tilhænger af frihandel, men dog også godt kan se andre muligheder for nogle af landene i Afrika.

»I det lille land Malawi har man f. eks. forsøgt at give landmændene støtte til køb af såsæd og kunstgødning.

Det har givet landbrugsproduktionen et sandt boost og har på få år ændret Malawis status fra at være importør af fødevarer til at blive en grøn brødkurv, der eksporterer fødevarer.

« Friis Bach er samtidig optaget af at få nedbragt udledningen af drivhusgasser fra landbruget. I dag sker omkring en tredjedel af al udledning af drivhusgasser på kloden i forbindelse med landbrugsproduktion.

Pas på klimaet 
»Derfor er det vigtigt, at man også har fokus på at få nedbragt udledningen fra landbruget. Man skal ikke bare give sig til at fælde træer for at drive landbrug. Det er f.eks. vigtigt, at man bevarer en masse træer til at give skygge.

Samtidig er det vigtigt, at landmænd ikke bare overrisler deres rismarker uhæmmet, da det øger produktionen af metangas, der er en meget aggressiv drivhusgas.

Derfor er vi nødt til at betale landmænd for at øge produktionen på en måde, så de ikke ødelægger klimaet,« siger udviklingsministeren.

Ifølge Shenggen Fan ligger fremtiden for afrikansk landbrug især hos de helt små bønder med nogle få tusinde kvadratmeter jord.

»De små bønder er mere fleksible, kan lettere skifte afgrøder og er på mange måder bedre til at håndtere klimaforandringer,« vurderer han.

Samtidig er eksperterne enige om, at selv om de seneste måneders voldsomme prisstigninger har skabt problemer og utilfredshed blandt verdens fattigste, åbner det samtidig nye muligheder for de mest primitive bønder. Det er nu blevet markant lettere at tjene penge på fødevarer. Også for primitive småbønder i Afrika.

Landbrug i Afrika
Landbrugsareal i Afrika syd for Sahara:
1999: 884 mio. ha 
2009: 919 mio. ha 

Vækst: 4 pct.

Fremgang i produktionen fra 2000 til 2010: 35 pct.

Værdi af verdens fødevareproduktion - prisstigning fra 2000 til 2010: 35 pct.

I løbet af de seneste to-tre måneder er verdensprisen på hvede steget 20-30 pct.

Målt per indbygger er landbrugsproduktionen i Afrika ikke steget de seneste fem år.

Kilde: FAO/ Udviklingsministeriet.