Sitemap | Avanceret søgning |

Havmøllerne er, hvor pengene er

Havmøllemarkedet har udviklet sig til købers marked. Derfor afregnes havmøllestrøm til kunstigt opskruede priser.

Af MICHAEL STENVEI
Publiceret 05-07-2011

For klimaets skyld! Det er gerne den første bemærkning, der falder, når energiselskaber forklarer, hvorfor de overhovedet kaster sig ud i havmølleprojekter.

Men direkte adspurgt erkender mange, hvad der reelt står på spil: jagten på et godt afkast.

»Ud fra de mulige projekter vi kan gennemføre, er det vores pligt at vælge dem, som er mest lønsomme for virksomheden,« forklarede Anders Eldrup, adm. direktør i Dong Energy, i forbindelse med præsentationen af 2010-regnskabet.

Pligten skyldes, at Dong - som stort set alle andre europæiske energiselskaber - er ejet af aktionærer, der kræver et afkast af deres penge.

At Dongs aktionærer, herunder først og fremmest staten, ikke har grund til at klage, ses ved, at Dong Energy i 2010 tjente op mod 59 kr. for hver 100 kr. omsat på selskabets vindaktiviteter.

Indbringende bølge
Men Dong er langt fra alene om at have fået øjnene op for, at der er gode penge at tjene på den grønne energibølge, som har ramt de 27 EU-lande. En bølge som gennem et såkaldt VE-direktiv dikterer, at EU inden 2020 skal øge andelen af vedvarende energi til 30 pct.

Kravet har på det nærmeste udløst en kappestrid mellem landene om at tilbyde de bedste vilkår og største tilskud til havmølleparker. Men det er der ikke noget at gøre ved, lyder meldingen fra Vindmølleindustrien.

»Det er nu engang vilkårene, fordi vi i Europa har nogle nationale målsætninger som følge af VE-direktivet. Lidt afhængig af hvilke udfordringer man står med, fører det til konkurrence mellem landene,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien.

Flere lande garanterer i dag afregningspriser på over 1,00 kr. pr. kilowatt-time (kWh) for at tiltrække energiselskaber, som skal opføre havmølleparker.

Mens havmølleparken Anholt, som Dong Energy står bag, etableres med en garanteret kWh-pris på 1,05 kr., er den seneste havmøllepark i Tyskland sikret en kWh-pris på 1,12 kr.

Nu gør Frankrig så sin entré på havmøllemarkedet og udfordrer lande som England og Tyskland. Alle tre lande har meget ambitiøse havmølleplaner frem mod 2020.

Intet prisfald
Om det vil udløse en ny støttekrig, er uvist. Anders Eldrup venter dog ikke, at indtoget vil få de kunstigt opskruede strømpriser til at falde.

»I forbindelse med Anholtprojeket blev der lavet en konsulentrapport. Konklusionen i rapporten var, at 1,05 kr. var i underkanten af støtteniveauet i England. I Tyskland ser vi nu et støtteregime, der minder meget om det engelske, selv om det er skruet sammen på en lidt anden måde. Det er mere uklart i øjeblikket, hvad der er undervejs i Frankrig, men de første meldinger tyder på et niveau som i Tyskland og England,« forklarede Dongchefen i marts.

Hvad Frankrig konkret har i tankerne, ventes omverdenen at få indblik i senest om to uger, når sløret løftes for fem havmølleprojekter hver på 500-750 MW.

Blandt selskaberne som venter spændt på nyt fra Frankrig, er Dong, der netop har indledt et samarbejde med franske EDF Energies Nouvelles med henblik på at kunne byde på de kommende havmølleparker.

Vindmølleindustrien peger på, at den bedste måde at forhindre en regulær støttekrig mellem landene er at komme hurtigt i gang med konkrete projekter.

»Det er vigtigt, at vi får planerne til at falde på plads så hurtigt som muligt i alle landene, så forsyningskæden kan begynde at indrette sig efter, hvornår og hvor man skal levere. Sker det, skal vi som branche nok kompensere for, at man politisk kommer til at klumpe projekterne lidt sammen,« siger Jan Hylleberg.

Copyright: Jyllands-Posten