Sitemap | Avanceret søgning |

Politisk uenighed om anvisning fra grøn tænketank

Ifølge en rapport fra den grønne tænketank Concito kan Danmark uden de store problemer reducere CO2-udledningen med 40 pct. inden 2020. Socialdemokraterne er enige, mens Venstre kalder det dumt.

Af Lars From
Publiceret 15-09-2011

Skal Danmark følge lande som Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien og reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget, transportsektoren og bygningsmassen med hele 40 pct. inden 2020? Vores fire nabolande har allerede meldt ud, at det vil de. Nu anviser en rapport fra tænketanken Concito, hvordan det kan lade sig gøre i Danmark, hvis politikerne ønsker det.

Venstre siger på forhånd nej og betegner ideen som direkte dum, mens Socialdemokraterne oplyser, at stort set alle Concitos anbefalinger allerede indgår i partiets overvejelser.

Oplagte områder
Ifølge Concito-rapporten "Annual Climate Outlook 2011" er der en række områder, hvor det vil være oplagt at skære ned på CO2-udledningen: Inden for bygningsmassen skal oliefyret forsvinde, ligesom man skal begynde at udfase brugen af naturgas.

På transportområdet peger rapporten på en massiv satsning på elbiler, langt mere kollektiv trafik samt kørselsafgifter på godstrafik med lastbil. Desuden foreslår rapporten, at man sænker farten på motorvejene fra 130 til 110 km/ t.

Endelig skal der på landbrugsområdet rejses langt mere skov, store kornarealer skal omlægges til græs, og der skal satses på energipil og biogas.

»Vores hovedbudskab er, at det sagtens kan lade sig gøre at reducere udledningen med 40 pct. på det ikke kvotebelagte område,« forklarer Martin Lidegaard, formand for Concito.

»Lige nu er vi det eneste land i Nordeuropa, der ikke har bebudet en 40 pct. reduktion i 2020. Vi behøver ikke at sakke bagud, men det kræver, at man går i gang nu. Hvis man ser på prisudviklingen på olie, gas og kul, er priserne steget med 100-200 pct. på få år. Og hvis den prisudvikling fortsætter, bliver det billigere at satse på vedvarende energi end på olie, gas og kul.«

Usikkerhed om prisen
Concito har både regnet på, hvad der skal til for at reducere udledningen med 40 pct., og hvad det vil koste.

Prisen er dog temmelig usikker. Dels har man endnu ikke regnet på den samlede samfundsmæssige udgift/gevinst, dels nævner man i nogle tilfælde blot, at pengene kan hentes via nye afgifter.

I andre tilfælde, f.eks. når det handler om en massiv satsning på elbiler, undlader man at omtale statens tab ved at friholde elbilerne fra den registreringsafgift, der hvert år indbringer staten et tocifret milliardbeløb.

Hos Socialdemokraterne er miljø-og klimaordfører Mette Gjerskov positiv over for forslagene.

»Bortset fra forslaget om at sænke farten på motorvejene er elementerne kendte for os. Det er alle skruer, som vi vil skrue på i et eller andet omfang,« oplyser Mette Gjerskov.

»Når det handler om kørselsafgifter er vi dog blevet lidt forsigtige. Derfor satser vi i første omgang på at lave en betalingsring omkring hovedstaden og samtidig sænke prisen for den kollektive trafik med 20-40 pct.«

Mette Gjerskov og Socialdemokraterne vil desuden arbejde for, at Danmark får resten af EU-landene med på, at EU øger reduktionsmålet i forhold til den samlede udledning af drivhusgasser fra 20 til 30 pct. i 2020.

V: Ingen grund til enegang
Hos Venstre betegner energiordfører Lars Chr. Lilleholt til gengæld forslagene fra Concito som »dumme og illusoriske«.

»Vi er villige til i EU-sammenhæng at gå op på en samlet reduktion på 30 pct. i 2020, men kun under forudsætning af at de andre lande gør det i samme tempo. Det vil være dumt, hvis Danmark skal gå enegang. Gør man det, vil det gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne og komme til at koste Danmark dyrt,« mener Lars Chr. Lilleholt.

»Det er illusorisk at tro på, at Danmark kan redde verdens klima ved at gå enegang. Vi mener, det er bedre at arbejde for internationale klimaaftaler på et højt niveau end at gå ind for dansk enegang.«

Copyright: Jyllands-Posten

Sådan kan CO2-udledningen bringes ned
Mulig reduktion (målt i mio. tons CO2)

Bygninger:
Klimaskærme i bygninger 0,7
Udfasning af oliefyr så de er helt væk i 2025 1,0
Energibesparelser hos erhvervslivet 0,5
Udfasning af naturgas, så det er slut i 2030 2,0

Transportområdet:
Højere afgifter for CO2-svinende biler 0,5
Massiv satsning på elbiler 0,5
Kørselsafgifter godstransport 0,9
Massiv satsning på kollektiv trafik 0,32
Lavere fart på motorvejene (110 km/ t) 0,23
Div. 0,7

Landbruget:
Biogas af 50 pct. af husdyrgødning 0,35
Skovrejsning 0,81
Energipil 0,19
Udtagning af lavbundet landbrugsjord 0,86
Omlægning fra korn til græs 0,34
Div. 0,35

Kilde: Concito/ Annual Climate Outlook 2011

Hvis du vil vide mere