Sitemap | Avanceret søgning |

Isen skrumper med 25 cm om dagen

Indlandsisen i Grønland skrumper med fuld fart. På 11 år er isen ved Kangerlussuaq blevet mindst 25 meter tyndere. Sidste år løb 5,5 kubikkilometer vand ud gennem den lokale flod, Watson River.

Af Lars From
Publiceret 16-07-2011

KANGERLUSSUAQ
Glem alt om avancerede klimamodeller og tekniske beregninger af, hvordan fremtidens klima kommer til at se ud. Tag i stedet til Grønland og få et kig ind i fremtiden: For 11 år siden brugte VW-og Audifabrikkerne en formue på at anlægge en hemmelig testbane for deres biler på indlandsisen ved Kangerlussuaq.

De byggede en 42 km lang vej fra Kangerlussuaq op til indlandsisen samt en 80 km lang testbane oppe på isen.

Men et par år senere opgav de hele projektet, fordi isen smeltede langt hurtigere, end de havde drømt om.

For enden af den vej, som tyskerne anlagde op til indlandsisen, kan man med egne øjne se, at snakken om global opvarmning ikke kun er snak. Her langt ude i ødemarken er det tydeligt for enhver, at isen skrumper. Og det går stærkt. Der, hvor VW'er og Audier for blot 11 år siden kørte rundt og blev testet under ekstreme isforhold, ligger i dag blot et 25 meter højt bjerg af sten og grus. Bjerget ligger på kanten af indlandsisen som et absurd symbol på den globale opvarmning og på, hvad den gør ved indlandsisen.

Stenbjerg før isen
Mens man i 1999 kørte fra vejen direkte ind på isen, skal man i dag først op over stenbjerget og bagefter klatre ned på isen.

»Stenbjerget viser, at isen er skrumpet med mindst 25 meter,« fortæller Jørgen Peder Steffensen, der er iskerneforsker og kurator ved Københavns Universitet.

Han har stort set været i Kangerlussuaq hvert eneste år siden 1980. Sten-og grusbjerget er det synlige bevis på, at der i disse år sker noget dramatisk med den grønlandske indlandsis.

»På en varm dag i juli smelter der mellem 10 og 25 centimeter af isen. De seneste 11 år er det samlet blevet til omkring 25 meter,« forklarer Jørgen Peder Steffensen, der samtidig understreger, at når der trods alt ikke er smeltet mere, skyldes det, at der om vinteren kommer et nyt lag sne oven på indlandsisen.

Indtil 1997 voksede isen ved Kangerlussuaq ellers.

Indbygget forsinkelse
»Det hænger sammen med, at isen reagerer med forsinkelse. Når isen blev ved med at vokse frem til 1997 på trods af den globale opvarmning, skyldes det effekten af Den Lille Istid, der sluttede for ca. 150 år siden. Den lille istid satte med andre ord en opsparing i banken, men i 1997 var der altså ikke flere penge i banken, og så begyndte isen at smelte,« forklarer den danske iskerneforsker.

Andreas Bech Mikkelsen fra geografiog geologi ved Københavns Universitet er i øjeblikket ved at skrive en ph.d. om de enorme mængder vand, der bliver skyllet ud i havet fra den grønlandske indlands. Siden 2007 har han været med til at måle afstrømningen i Watson River, der løber gennem Kangerlussuaq.

»De foreløbige tal viser en tendens til, at vandmængden er stigende,« forklarer han om de enorme mængder smeltevand.

Sidste år transporterede floden astronomiske 5,5 mia. kubikkilometer vand ud i havet. Det svarer til knap 14 gange Danmarks samlede vandforbrug i et helt år. Da der var mest tryk på vandet, løb der 1.621 kubikmeter vand gennem floden pr. sekund.

Med den fart ville Danmarks samlede vandforbrug være løbet igennem på under tre dage.

I 2009 var mængden af vand, der løb ud gennem Watson River, ifølge Andreas Bech Mikkelsen, på 2,6 kubikkilometer - under halvdelen af mængden i 2010.

Vandet er samtidig fyldt med sediment - sand og småsten - og her kom der sidste år op til 4 tons forbi pr. sekund. Samlet blev det i 2010 til 11,6 mio. tons, hvilket svarer til over en million fyldte lastbiler.

Den forsvundne vej
For klima-og energiminister Lykke Friis (V), der onsdag besøgte den skrumpende indlandsis ved Kangerlussuaq, har afsmeltningen gjort et stort indtryk.

»25 meter tyndere is på 11 år er et bevis på, hvordan isen forandrer sig. Nu er vejen op til testcentret på isen der ikke mere,« lyder det fra Lykke Friis.

»Det er lettere at forholde sig til en vej, der er forsvundet, end til avancerede klimamodeller.

Der er brug for nogle visualiseringer af, hvordan klimaet forandrer sig på grund af den globale opvarmning, og hvad det vil betyde. Jeg fik lidt den samme oplevelse, da jeg besøgte Maldiverne. Her har man været nødt til at bruge cement til at løfte øerne, fordi de er ved at forsvinde i havet,« fortæller klimaministeren.

Copyright: Jyllands-Posten