Sitemap | Avanceret søgning |

Rekord-afsmeltning i Grønland

Mittivakkat Gletsjeren er blevet ramt af den kraftigste afsmeltning, der nogensinde er målt. Udviklingen med isen i Grønland menes at få afgørende betydning for store dele af verden.

Af LARS FROM
Publiceret 18-08-2011

Sidste år troede forskerne ikke, at isen på Mittivakkat Gletsjeren i Østgrønland kunne smelte hurtigere. De tog fejl. I år er afsmeltningen gået endnu hurtigere.

Gletsjeren er skrumpet med hele 2,45 meter - 29 centimeter mere end sidste sommer, oplyser klimaforsker Sebastian Mernild. Han er netop nu på vej tilbage fra Østgrønland og en forskningsekspedition, som er gennemført sammen med forskere fra Aarhus Universitet og University of Sheffield.

»Siden 1995 har vi hvert år målt afsmeltningen fra Mittivakkat, og tendensen har især de senere år været stigende. I år er den kraftigste afsmeltning, vi nogensinde har målt, og beregninger viser, at den formentlig ikke har været større - i hvert fald ikke siden 1898,« forklarer Sebastian Mernild, der til dagligt arbejder ved klimaforskningscentret Los Alamos National Laboratory i New Mexico, USA.

»Mittivakkat Gletsjeren bliver uden tvivl mindre for hvert år. Da den er repræsentativ for gletsjerne i hele området, tyder det på, at gletsjerne i den del af Østgrønland generelt smelter i et ret voldsomt tempo. Det samme ser vi mange andre steder. Vi har for nylig undersøgt 142 gletsjere og iskapper rundt på kloden og kan se, at mange vil forsvinde helt eller delvis frem mod 2100. Alle de små gletsjere smelter tilbage.«

Ekstremt varm sommer
Ifølge Sebastian Mernild har afsmeltningen i år været kraftigere end forventet. Samtidig vurderer han, at isen kan være smeltet endnu kraftigere i Vestgrønland, hvor det har været ekstremt varmt denne sommer.

»I Østgrønland smelter gletsjerne, fordi man både har haft en tør vinter og en tør og varm sommer. I Vestgrønland smelter de, fordi sommeren i år har været ekstremt varm.«

Klimaforskerne arbejder i disse år mere og mere i Grønland, fordi udviklingen med isen i Grønland menes at få afgørende betydning for store dele af verden. Hvis indlandsisen i Grønland smelter helt - hvilket, ingen seriøse forskere forestiller sig, kan ske inden for de næste mange hundrede år - vil vandet i verdenshavene stige med fem-syv meter. Til gengæld viser klimaforskningen, at den smeltende is fra Grønland er begyndt at have ind-flydelse på vandstanden, fordi en større del af de få millimeter havet stiger med hvert år kommer fra Grønland.

Sidste år viste beregninger, at der i løbet af den varme sommer forsvandt, hvad der svarer til 540 kubikkilometer is fra Grønland.

Selv om det vil tage rigtig lang tid at smelte verdens næststørste isklump, går det lige nu så hurtigt, at det er bekymrende, mener Sebastian Mernild.

»Ovenpå sidste års rekord er det forholdsvis skræmmende, at afsmeltningen nu sætter nye rekorder,« mener han.

En afsmeltning på 2,45 meter fra gletsjeren er et gennemsnit. Ude ved kanten er der forsvundet 3,8 meter is, mens gletsjeren øverst oppe - ifølge nye, dugfriske målinger - er skrumpet med mellem 1,8 og 2,2 meter.

De seneste 16 år er den østgrønlandske gletsjer i gennemsnit kun skrumpet med 97 centimeter om året.

Begrænsede målinger
På grund af Grønlands enorme størrelse og den spredte bosætning er antallet af klimamålingerne fra Grønland meget begrænsede. Det er således sjældent at få så lang en række præcise tal fra en enkelt gletsjer. Ikke desto mindre er usikkerheden stor, fordi forholdene i Grønland ofte er meget forskellige fra sted til sted.

Beregninger fra iskerneforsker og professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet har tidligere vist, at der de senere år har været et samlet, årligt tab af is fra Grønland på mellem 105 og 230 kubikkilometer, og tabet har de senere år været voksende.

Copyright: Jyllands-Posten

Isen smelter
Indlandsisen i Grønland dækker et areal på 1.833.900 kvadratkilometer. I løbet af de seneste ca. 150 år er temperaturen på kloden steget med ca. 0,7 grader.

Frem mod 2100 forventer FN's Klimapanel, IPCC, en samlet temperaturstigning på mellem 1,8 og 4,0 grader.

IPCC har samtidig i sin seneste rapport fra 2007 sagt, at den globale opvarmning med 90 pct. sikkerhed er menneskeskabt.

Samme år fik IPCC sammen med Al Gore Nobels Fredspris.

Tvivlerne
Selv om langt hovedparten af verdens forskere mener, at den globale opvarmning hovedsaglig skyldes menneskelig aktivitet, er der fortsat en lille gruppe tvivlere.

Tvivlen blev ikke mindre efter sidste års afsløring af, at nogle klimaforskere havde tilbageholdt eller forsøgt at fordreje oplysninger om temperaturstigningen på kloden. Sagen er siden blevet kaldt Klimagate.

Selv kendte debattører som Bjørn Lomborg er i dag af den opfattelse, at opvarmningen er menneskeskabt.

Lomborg er til gengæld stærkt uenig i, hvad man skal gøre noget ved problemerne, der følger af den globale opvarmning, herunder hvordan man skal forholde sig til, at isen i bl.a. Grønland smelter.