Sitemap | Avanceret søgning |

Isforskning i verdensklasse

Siden 1979 har danske forskere været førende på forskning i iskerner fra indlandsis. Verdens største samling af iskerner ligger i kælderen under Københavns Universitet.

Af Lars From
Publiceret 04-09-2011

Midt i 1960' erne under Den Kolde Krig gik amerikanerne i gang med at bore i isen i Grønland ved Camp Century ikke langt fra Thulebasen. Målet var at blive klogere på klimaets udvikling for derved at blive bedre rustet mod russerne. Arbejdet foregik fra en avanceret lejr, der bl. a. havde sin egen atomreaktor til at levere energi.

Et par danske forskere fra Københavns Universitet fattede interesse for projektet og tog i 1967 kontakt til den amerikanske forskningsleder, Chester Langway.

Det blev starten på et dansk iseventyr, der siden har haft stor betydning for hele den globale forskning i iskerner.

Amerikanernes arbejde med at bore ned i isen gik fint, men de havde ikke værktøjerne og metoderne til for alvor at kunne læse de mange informationer. Det havde forskerne fra Danmark - den ene var i øvrigt islænding, til gengæld.

Isprøver sendt med diplomatpost
Da kontakten for alvor var skabt, tog forskerne Henrik Clausen og Sigfus Johnsen simpelthen til USA og begyndte at skære små prøver af isen, som de herefter sendte med diplomatpost hjem til Danmark. Hjemme i Danmark kunne man så analysere prøverne og ved hjælp af isens CO2-sammensætning læse nedbøren tilbage i tiden.

Mange af tallene fra målingerne i USA blev dikteret via telefonen - hvilket dengang var et større projekt - så man kunne sidde hjemme i Danmark og tegne de første kurver over fortidens klima på baggrund af målingerne fra iskernerne.

På universitetet i København var fysiker og professor Willy Dansgaard en legendarisk leder i isgruppen ved Københavns Universitet. Dansgaard gjorde et stort arbejde for at gøre isgruppen i København til verdens førende på sit felt, og selv om han døde sidste vinter, nævnes hans navn jævnlig blandt iskerneforskerne.

Ved hjælp af iskernen fra Camp Century lykkedes det for første gang at dokumentere, at klimaet i fortiden har fluktueret, at der tidligere har været voldsomme skift i klimaet på kloden. Selv om opdagelsen i starten var stærkt kontroversiel, og ingen troede på det.

Fra 1979-1981 gennemførte de danske iskerneforskere deres første egen, dybe iskerneboring ved den såkaldte DYE 3-boring i det sydlige Grønland, hvor det lykkedes at frembringe yderligere dokumentation for nogle af de kaotiske klimaændringer i fortiden.

Det var først i 1980' erne, at den danske iskerneforsker Claus Hammer fandt ud af, at man kunne aflæse vulkanudbrud i iskernerne og på den måde kunne relatere forskellige årlag i isen til forskellige historiske begivenheder.

Senere begyndte forskere i Bern i Schweiz midt i 1980' erne at knuse isen og trække luftbobler ud af den, hvilket satte yderligere skub i den internationale iskerneforskning.

Isgruppen ved Niels Bohr Instituttets Center for Is og Klima ved Københavns Universitet, der i dag er ledet af professor Dorthe Dahl-Jensen, anses for at være verdens absolut førende inden for boring af dybe iskerner.

Forskere med stor erfaring
Isfolkene i København er samtidig den eneste forskningsgruppe, der har boret mere end to dybe iskerner. Der findes således i dag kun fem forskere, der har deltaget i fem iskerneboringer.

De tre af dem kommer fra København - det er Dorthe Dahl-Jensen, iskernekurator Jørgen Peder Steffensen og iskerneforsker Steffen Bo Hansen, alle fra Is og Klimagruppen ved Københavns Universitet. Dertil kommer to schweizere.

Samtidig har det særlige bor, som de danske forskere gennem de seneste godt 30 år har udviklet, været brugt til at gennemføre fire iskerneboringer i Grønland og to i Antarktis, hvilket er halvdelen af de i alt 12 dybe iskerneboringer, der hidtil er gennemført i verden.

Steffen Bo Hansen er én af dem, der ved mest om selve det avancerede iskernebor.

»Dette er vores første bor, der er designet i 1975,« forklarer han, mens han viser borehovedet frem.

De danske forskere har bl.a. udviklet et særligt smøremiddel til boret. Det ville ødelægge den værdifulde iskerne, hvis man brugte almindelig olie til at få boret til at glide rundt nede i isen.

Derfor har man udviklet to særlige smøremidler baseret på kokosolie, estisol og corasol.

Blødende mavesår
Den garvede, danske iskerneforsker lever et specielt liv og har en enkelt gang været tæt på at miste livet på en ekspedition på grund af et blødende mavesår, der dybt inde på isen ikke blev behandlet i tide. Han klarede sig dog, da han i sidste øjeblik blev hentet ud med helikopter.

»Jeg har været med siden 1976, har været i Grønland 40 gange og på Antarktis tre gange,« fortæller Steffen Bo Hansen, der siden 1976 i gennemsnit har tilbragt seks-syv uger på isen hver sommer. Sidste sommer blev det til 10 uger.

Mens danskerne flittigt har arbejdet sammen med andre iskerneforskere - ikke mindst fra USA - har russerne hidtil holdt sig for sig selv.

Det er imidlertid russerne, der - uden dansk deltagelse - har udforsket det koldeste sted på kloden: Vostock på Antarktis. Her har man målt minus 89,2 grader, så her er den globale opvarmning ikke ligefrem noget stort problem.

Copyright: Jyllands-Posten