Sitemap | Avanceret søgning |

Han vil redde verdens skove

Klimamøde: Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har en drøm: Han vil redde verdens skove. Og det er ikke kun snak. Norge har allerede afsat godt 13 mia. kr. til skovprojektet.

Af Lars From, Jyllands-Postens udsendte medarbejder
Publiceret 06-12-2010

NORDMARKA, OSLO
Hvis det ikke lykkes at stoppe afskovningen i verden, vil det ikke lykkes at stoppe den globale opvarmning.« Det enkle, men også meget vidtrækkende budskab kommer fra den norske statsminister, Jens Stoltenberg (S), da han inviterer Morgenavisen Jyllands-Posten på skitur i et af Norges store skovområder, Nordmarka lidt nord for Oslo.

Stoltenberg har som leder af et af verdens rigeste lande gjort det til sin personlige mission at forsøge at redde verdens skove. Opgaven er lige så stor, som den er enkel: Hvert eneste år forsvinder op mod 130.000 kvadratkilometer skov i verden - ca. tre gange Danmarks størrelse.

Et sted mellem 15 og 20 pct. af verdens samlede udslip af de drivhusgasser, der menes at være hovedårsagen til den globale opvarmning, kommer i dag fra afskovningen.

»Derfor ligger nøglen til at få stoppet den globale opvarmning i de store skove, hvor der er bundet enorme mængder CO2,« fastslår Jens Stoltenberg, mens vi sætter kursen ind mod hjertet af Nordmarka, hvor nordmænd i tusindvis dagligt tager på tur i skoven.

»At reducere afskovningen er den største, hurtigste og billigste måde at reducere verdens udslip af drivhusgasser.«

Særaftale forhindret
Forhandlerne fra verdens lande var meget tæt på en aftale om skovene på klimatopmødet i København, men særinteresser fra nogle få lande som Saudi-Arabien og Bolivia forhindrede en særaftale om skovene, som mange nu tror, kan blive en realitet ved klimamødet i Cancun i Mexico.

Når verdens ledere taler om klima og hjælp til de fattigste lande, viser det sig ofte at være flotte ord, men tomme løfter. Det gælder dog ikke for Norge. Nordmændene, der hvert år afleverer ca. 1 pct. af deres bruttonationalprodukt til verdens fattigste lande, har allerede forpligtet sig til bruge knap 17 mia. kr. på at bevare regnskoven i lande som Brasilien, Indonesien, Guyana og Congo.

Skovprojektet handler om, at de rige lande skal betale de store skovnationer som Brasilien og Indonesien for at holde op med at fælde regnskoven.

Fra snak til handling
Stoltenberg glæder sig over, at diskussionen om skovene har ændret sig.

»I mange år handlede det alene om, at vi skulle bevare skovene for at sikre den biologiske mangfoldighed og beskytte truede dyrearter. De senere år er kampen for skovene i højere grad kommet til at handle om, hvordan vi forhindrer de klimaforandringer, der vil påvirke os alle.

Derfor er det et område, hvor vi har gjort store fremskidt i nogle internationale forhandlinger, der ellers har været præget af mange skuffelser,« forklarer statsministeren.

»Det er et område, hvor vi er gået fra snak til handling.

Derfor har vi set en kraftig reduktion i afskovningen i Amazonas, der ellers har været meget alvorlig,« konstaterer Jens Stoltenberg.

På klimatopmødet på Bali i 2007 lovede Stoltenberg, at Norge ville satse massivt på at redde verdens skove. Året efter indgik han den første aftale med Brasilien, hvor Norge forpligtede sig til over otte år at bruge 1 mia. dollars (godt 5,5 mia. kr.) på at redde de brasilianske regnskove.

Brasilianerne skal dokumentere, at der fældes mindre regnskov. For hvert tons CO2, der ikke bliver udledt til atmosfæren, sender Norge knap 30 kr. til forskellige bistandsprojekter i Brasilien. Indtil videre er der udbetalt knap 300 mio. kr., mens andre godt 1,1 mia. kr. er på vej.

Ikke kun skovprojekter
Pengene går ikke nødvendigvis til hverken skovprojekter eller ting, der har noget med klimaet at gøre. Det kan derimod være penge til en ny skole, et hospital eller en ny vej, som kan sikre udvikling og vækst uden at fælde regnskoven.

Netop fattigdom og mangel på vækst er oftest grunden til, at man i de fattige lande fælder regnskovene.

Enten for at give plads til flere mennesker, nye byer, ny landbrugsjord eller blot til den daglige husholdning. I nogle tilfælde fældes regnskoven også for at kunne fremstille biobrændsel, så indbyggere i de rige lande kan køre i deres biler med lidt renere klimasamvittighed.

Ifølge Stoltenberg har manglen på kontrol med skovene været et stort problem: »Vi fik desværre meget lidt om skovene med i Kyoto-aftalen fra 1997 på grund af uenighed om, hvordan man måler effekten af afskovningen.

I dag er der langt mere enighed om, hvordan man måler og beregner CO2 fra skovene. Man er også blevet bedre til at kontrollere, hvorvidt afskovningen bremses eller ej - bl. a. ved at følge udviklingen fra satellit.«

Penge i døde træer
Ifølge eksperterne er Brasilien kommet længst med at overvåge og følge udviklingen, så resultatet ikke bliver, at man redder et stykke regnskov for blot at se et andet stykke forsvinde.

»Det handler om, at der i dag er flere penge i døde træer end i levende. Det skal vendes om,« mener den norske statsminister.

»Derfor lægger vi penge på bordet, så indbyggerne i de fattige lande kan blive betalt for at gøre os alle den tjeneste at bevare den skov, der fungerer som verdens lunger. Vi er begyndt i nogle af de lande, hvor skoven er mest truet - i Brasilien, Indonesien og i Congo-bassinet.«

I maj lovede Norge at give 5,5 mia. kr. til Indonesien for at stoppe rovdriften på regnskoven. Guyana i det nordlige Sydamerika har fået løfte om 1,4 mia. kr., mens der gives en halv mia. kr. til projekter i Congo-bassinet.

I foråret indgik 60 lande - heriblandt Danmark - i Oslo en aftale om Forest Partnership - et skovpartnerskab der har afsat 22,5 mia. kr. til at redde de truede skove. Også lande som Frankrig og USA er med, ligesom de største skovnationer har skrevet under.

»Partnerskabet skal være en platform til at få skovene med ind i en aftale, hvor de rige lande betaler for at få bevaret skovene i fattige lande,« forklarer Stoltenberg, der ikke er i tvivl om, at projektet vil lykkes: »Det er muligt helt at standse afskovningen i verden, men jeg tør endnu ikke sige hvornår.«

Begejstring og respekt
Mens Norge bruger en stadig større del af sin ulandsbistand på at redde verdens skove, har den danske regering valgt at satse flere penge på med bistanden også at tilgodese dansk sikkerhedspolitik og terrorbekæmpelse.

Fra Greenpeace til EU er der begejstring og respekt for det norske skovinitiativ, selv om der stadig er mange uløste problemer.

»Der er et stærkt samarbejde om at stoppe afskovningen, og der bør kunne laves en skovaftale i Cancun,« lyder det fra klimakommissær Connie Hedegaard (K), der ligesom Jens Stoltenberg deltager i topmødet i Mexico.

En tur på ski rundt i Nordmarka byder på skov, skov og atter skov. Det er ikke tilfældigt. For mens tusindvis af kvadratkilometer skov i nogle af verdens fattigste lande hvert år bliver til tømmer, møbler, brænde eller blot får lov at ligge og rådne op, er Norge ved at gro til i skov.

Mange steder i Norge forsvinder søer, elve og fjorde bag de større og større skove, mens trægrænsen - på grund af den globale opvarmning - på få årtier er kravlet op mod 200 meter højere op.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

HOVEDPUNKTER
Hvert år forsvinder op mod 130.000 kvadratkilometer skov i verden - ca. tre gange Danmarks størrelse.

Norges skovprojektet handler om, at de rige lande skal betale de store skovnationer for at holde op med at fælde regnskoven.

Jens Stoltenberg
Født den 16. marts 1959.
Uddannet cand. oecon fra Oslo Universitet 1987.
Politisk karriere: 1985-89: Fmd. Arbeiderpartiets Ungdomsfylking.
1993-96: Erhvervs-og energiminister.
1996-97: Finansminister.
2000-2001: Statsminister.
2002-: Formand for Arbeiderpartiet.
2005-: Statsminister.
Søn af tidligere forsvars-og udenrigsminister samt ambassadør i Danmark, Thorvald Stoltenberg.
CANCUN, MEXICO
FN's klimatopmøde

Foregår fra den 29. november til på fredag den 10. december.

De kommende dage vil mindst 20 stats-og regeringsledere ankomme sammen med miljøog klimaministre fra de fleste lande. De vigtigste forhandlinger vil foregå de kommende fire-fem dage.

Der forventes ikke en samlet, juridisk bindende aftale i Cancun, men alene en aftale om forskellige konkrete ting - f. eks. om skovenes fremtid.

Næste topmøde er i Sydafrika om et år.

ULANDSBISTAND
Norges ulandsbistand: Ca. 18,5 mia. kr. pr. år Heraf skovprojekt (stiger løbende): 2-3 mia. kr. pr. år Samlet løfte om penge til bevaring af skov: Godt 13 mia. kr.

Danmarks ulandsbistand: Ca. 15 mia. kr.

Hele verden gav i 2006 knap 600 mia. kr. i ulandsbistand. Det svarer til 0,22 pct. af de rige lands BNP.

Danmark ligger på godt 0,7 pct. af BNP.

Norge ligger på ca. 1,0 pct. BNP.

Et gennemsnitligt uland får godt 5 pct. af sin indkomst fra ulandsbistand.