Sitemap | Avanceret søgning |

Fang CO2 og send det tilbage i jorden

I stedet for at bruge formuer på at skifte olie, kul og gas ud med vindmøller, biomasse og elbiler, kan man opfange CO2 fra kraftværkerne og sende det tilbage i jorden. Det satser bl. a. olielandet Norge hårdt på.

Af Lars From
Publiceret 10-12-2010

CANCUN
En stor del af den CO2, der sendes op i atmosfæren og truer med at gøre det markant varmere på kloden, kommer fra kraftværkernes skorstene. Men man kan faktisk opfange den klimaskadelige CO2 og sende den tilbage i undergrunden, hvor den kommer fra.

Teknikken er velkendt, og den fungerer. Ulempen er, at det er dyrt og energikrævende at gøre. Eksperterne vurderer, at et kraftværk, der opsamler CO2' en, i dag bruger et sted mellem 20 og 30 pct. ekstra energi.

Derfor er især mange miljøorganisationer modstandere af at bruge den såkaldte CCS-teknik.

Det hindrer dog hverken EU, en række af verdens største og rigeste lande eller energikoncerner i at arbejde aktivt for at udvikle teknikken og få nedbragt det ekstra energiforbrug.

Så sent som i november meddelte EU-kommissionen, at man har afsat 4,5 mia. euro - over 33 mia. kr. - til forskning i »vedvarende energiteknologier og CCS«. Hertil kommer andre 33 mia., som lokale regeringer og private ventes at skyde i forskningen på området.

EU har indtil videre besluttet at støtte otte forsøgsprojekter inden for CCS.

Kan ikke undværes
Ifølge Det Internationale Energi Agentur, IEA, findes der omkring 80 storstilede forsøg med CCS rundt i verden.

Selv om ikke alle er lige begejstrede for CO2-lagringen, er direktør Lars Aagaard fra Dansk Energi ikke i tvivl om, at CCS kommer, »fordi verden ikke kan undvære det«. »De politiske beslutningsprocesser er så langsommelige, at en kombination af CCS og biomasse bliver nødvendig.

Fordi vi skal have nedbragt udledningen af drivhusgasser så voldsomt, at vi måske i virkeligheden skal have udledningen ned under 0, så vi i realiteten skal til at suge CO2 ud af atmosfæren,« lyder det fra Lars Aagaard - formentlig med tanke på de ekstremt langtrukne klimaforhandlinger.

To af de lande, der arbejder hårdt for at få udviklet teknologien, er Norge og Saudi-Arabien - der begge er storproducenter af olie.

For Norge er opsamling og lagring af CO2 en af landets tre hovedprioriteter på klimaområdet, oplyser statsminister Jens Stoltenberg.

»Vi satser på tre ting: Bevaring af verdens skove, lagring af CO2 og energieffektivisering.

Fordi Norge producerer ganske meget olie, bruger vi også mange kræfter på at udvikle teknologien med fangst af CO2,« forklarer den norske statsminister.

Olielandet Norge er i fuld gang. De seneste 10 år har man opfanget i alt ca. 100 tons CO2 - hvilket svarer til knap to års udledninger fra hele Danmark - og pumpet det tilbage i undergrunden under gasfeltet Sleipner i Nordsøen.

Flere lande med
Storbritannien er det første land i verden, der har besluttet, at alle landets nye kulkraftværker fra 2025 skal opfange og lagre CO2.

Indien, der de kommende år formentlig skal bygge hundredvis af nye kulkraftværker, bruger ikke selv en formue på at udvikle processen, fortæller den indiske miljøminister, Jairam Ramesh, der i disse dage er en af de vigtigste aktører ved klimatopmødet i Cancun.

»Vi investerer ikke en masse i CCS, men efterhånden som erfaringerne er der, og omkostningerne kommer ned, er det meget tænkeligt, at alle nye kulkraftværker om 10 år vil have indbygget CCS,« lyder det fra Jairam Ramesh.

Ifølge professor Stuart S. Haszeldine fra University of Edinburgh, der er en af verdens førende forskere på området, vil det inden 2020-2025 være muligt at opfange CO2' en ved blot at bruge mellem 2 og 10 pct. ekstra energi.

I Jammerbugten jubler de næppe over udsigten til endnu mere satsning på opfangning og lagring af CO2. Her har en borgergruppe i flere år kæmpet mod energiselskabet Vattenfalls planer om at etablere et stort, underjordisk CO2-lager under den nordjyske kommune.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Sådan lagres CO2 i undergrunden
Foto: Grafik: Gert Gram

Hvis du vil vide mere