Sitemap | Avanceret søgning |

Klimaets helte og skurke

Heltene Klimatopmøde: De største helte i Cancun har været Indiens miljøminister og Norges statsminister. USA og den rebelske præsident fra Bolivia får skylden for at have skadet mest.

Af Lars From
Publiceret 11-12-2010

Indien
Indiens karismatiske miljøminister, Jairam Ramesh, har længe arbejdet konstruktivt på at få gjort noget ved klimaproblemerne og på at få en aftale i hus. Tidligere forventede ingen, at Indien ville tage førertrøjen. I Cancun bliver der lyttet til Ramesh, der bl. a. har fremlagt et kompromisforslag om det omstridte punkt om, hvordan man måler, kontrollerer og vejer klimaindsatsen fra ikke mindst de store vækstøkonomier som Kina og Indien.

Norge
Vores nordiske naboer med statsminister Jens Stoltenberg i spidsen har både arbejdet ihærdigt for at komme med konstruktive input - og vist sig villig til at lægge penge på bordet. Norge har lovet at give over 13 mia. kr. til bevaring af verdens skove - og flere penge er på vej. Samtidig har Stoltenberg sammen med Etiopiens premierminister, Meles Zenavi, gjort et stort arbejde for at finde de 100 mia. dollars, der efter planen hvert år skal puttes i den kommende grønne fond.

Østaterne
Sammenslutningen af Små Østater, AOSIS, med Grenadas premierminister, Tillman Thomas, i spidsen har på klimamødet gjort et kæmpearbejde for at fortælle om østaternes problemer og arbejdet konstruktivt på at få en aftale skruet sammen.

Dog har Tuvalu, der ellers høstede stor sympati i København, været kritiseret for at være direkte destruktiv i forhandlingerne om at redde verdens skove.

De mindre ulande
Mindre ulande som Bangladesh, Kenya og andre afrikanske lande har ifølge den danske klimaminister, Lykke Friis (V), spillet en helt anden konstruktiv rolle i Cancun, end de gjorde i København. Dengang bekæmpede de bl. a. EU, fordi de ikke mente, at EU ville gå langt nok. I Cancun har de i stedet dannet alliance med EU i forsøget på at få en aftale på plads. Kritikerne mener, at EU bevidst har forsøgt at splitte ulandene, der er samlet i G77.

Bolivia
Bolivias venstreorienterede præsident, Evo Morales, har været klimamødets mest omtalte person. Han har overtaget den rolle, som Sudans Stanislaus Di-Aping Lumumba havde på mødet i København, ved at sige usagte og uhørte ting og ved at blokere alle former for kompromisser. Torsdag anklagede Morales verdens ledere for at begå økonomisk folkedrab på verdens befolkninger, fordi man ikke gør nok for at forhindre klimaforandringerne.

Morales råber op og protesterer, ligesom hans forhandlere flere gange har forladt møder, fordi de mener, at der ikke bliver gjort nok for at hjælpe et fattigt land som Bolivia. Morales ønsker handling nu, men hans optræden ødelægger enhver form for handling.

Canada
Har et af verdens højeste udslip af drivhusgasser målt pr. indbygger - alligevel har den canadiske regering ikke vist vilje til at gøre ret meget.

Derfor bliver Canada gang på gang udnævnt som skurk. Det kan også hænge sammen med, at Canada har enorme oliereserver i form af det omstridte tjæresand, som det ifølge miljøorganisationerne vil være meget problematisk at udvinde.

Saudi-Arabien
Saudierne har, helt siden klimaproblematikken først gang kom op, været direkte destruktive.

Trods landets udtalte rigdom og enorme indtægter fra olie - eller måske netop derfor - har saudierne brugt hovedparten af deres taletid i Cancun til at klage over, at de i en verden, hvor der bruges mindre olie, vil miste store indtægter. Stort set alle ryster på hovedet af saudierne, men i FN-systemet skal der være enighed, før man kan lave en aftale. Derfor kan saudierne bremse det meste.

Japan
Indledte klimamødet i Cancun med at slå fast, at man under ingen omstændigheder ville acceptere en forlængelse af Kyoto-aftalen. Japansk industri føler sig presset af lande som Sydkorea og Kina og frygter, at øgede krav i en ny Kyoto-aftale, der ikke omfatter de to store konkurrenter, vil skade japansk økonomi.

Rusland
Rusland er indædt modstander af en ny periode med forpligtelser ifølge Kyoto-aftalen. Landet vil sådan set gerne energieffektivisere og har et enormt potentiale. F. eks. kan man som regel ikke skrue ned for varmen i Rusland, men er nødt til at åbne vinduerne, hvis det bliver for varmt inden døre. Da Rusland samtidig er storeksportør af olie og gas, frygter man formentlig, at en kæmpe indtægtskilde kan forsvinde.

USA
USA har i virkeligheden ikke fyldt ret meget i Cancun. Dels fordi USA's rolle som supermagt er falmet betydeligt, dels fordi alle er klar over, at præsident Obama ikke kan sige ja til ret meget på klimaområdet, efter at hans store klimalov i sommer faldt på gulvet, og han bagefter tabte midtvejsvalget. USA betragtes som en skurk, fordi forhandlerne siger, at de gerne vil noget, mens de i virkeligheden forsøger at blokere alt, hvad der minder om konkrete beslutninger, tidsfrister og lign.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere