Sitemap | Avanceret søgning |

Et voldsomt katastrofeår

Naturens kræfter: 2010 er et af de værste katastrofeår i mange år. Primært på grund af to hændelser: Jordskælvet i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan. Hver dag sker en ny katastrofe. I Indonesien har man tre naturkatastrofer - om dagen.

Af Lars From
Publiceret 30-12-2010

Hver eneste dag året rundt sker der en katastrofe et eller andet sted på kloden.

Det fattige Indonesien har alene tre om dagen. Hovedparten når aldrig frem til avisspalterne endsige tvnyhederne i de vestlige lande.

Listen over appeller og situationsrapporter hos Røde Kors og Røde Halvmåne var den 25. december på 931 for 2010. Det er 2,5 om dagen og 18 om ugen.

I 2010 har to katastrofer taget hovedparten af verdens opmærksomhed, fortæller katastrofechef hos Dansk Røde Kors, Birgitte Bischoff Ebbesen: Jordskælvet, der i januar ramte Haiti og dræbte over 222.000 mennesker samt efterårets voldsomme oversvømmelser i Pakistan.

»Det var to kæmpe katastrofer, der har krævet et meget stort hjælpearbejde. Derfor har 2010 været et ekstremt år, der minder meget om 2005, da vi både havde den store tsunami i Asien og et meget voldsomt jordskælv i Pakistan,« fortæller katastrofechefen hos Dansk Røde Kors.

Tab af menneskeliv
Når det kommer til menneskeliv er de to katastrofer imidlertid meget forskellige.

Jordskælvet, der den 12. januar ramte Haiti, dræbte på sekunder næsten en kvart million mennesker, mens tabet af menneskeliv efter de langvarige oversvømmelser i Pakistan officielt kun ligger på over 1.760.

Mange har sammenlignet jordskælvet i Haiti med den tsunami, der anden juledag 2004 ramte Thailand, Indonesien og Sri Lanka samt en række andre lande og østater i og omkring Det Indiske Ocean og dræbte mellem 276.000 og 300.000 mennesker - heraf flere hundrede vestlige turister.

»Men katastroferne er meget forskellige. Under tsunamien omkom usædvanligt mange mennesker. Til gengæld døde de på én gang. Under et jordskælv er der mange flere kvæstede, end der er døde.

Samtidig er det meget lettere at genopbygge et land efter en tsunami, fordi vandet straks trækker sig tilbage og har taget huse og andet med ud i havet. Efter et jordskælv står man tilbage med murbrokker, ødelagte huse og veje samt de mange kvæstede,« forklarer Birgitte Bischoff Ebbesen.

Oversvømmelserne i Pakistan var også en helt anden katastrofe.

»Her var der ikke så mange omkomne, men rigtig mange berørte mennesker. Samtidig foregik det i et konfliktfyldt område, hvilket gjorde hjælpeindsatsen meget vanskelig,« fortæller katastrofechefen.

Mange stadig berørt
Flere end 20 mio. mennesker var på et tidspunkt berørt af de massive oversvømmelser, mens over 1 mio. mennesker i Pakistan stadig enten er hjemløse, afhængige af fødevarehjælp eller på anden måde berørt af de voldsomme oversvømmelser. Veje, huse, broer og afgrøder for mange milliarder kroner blev ødelagt.

For de overlevne i Haiti begyndte en ny katastrofe at tage form i efteråret: En kolera-epidemi bredte sig - formentlig fordi nogle af de internationale hjælpearbejdere havde haft kolera-smitten med hjemmefra. Indtil nu er 2.591 bekræftet døde, mens 121.500 ifølge de seneste oplysninger er smittet. Og epidemien er langt fra overstået, konstaterer Birgitte Bischoff Ebbesen.

Listen over katastrofer tæller også den voldsomme hedebølge og de mange skovbrande, der i sommer ramte Rusland. Hedebølgen var den værste i over 100 år og ifølge de officielle tal døde 56.000 russere under den ekstreme varme, der sendte temperaturen op over 41 grader mange steder.

I løbet af sommeren blev Kina ramt af voldsomme oversvømmelser, der fik flere af landets største floder til at gå over deres bredder. Et enkelt mudderskred dræbte den 8. august op mod 1.500 mennesker i det centrale Kina, mens i alt ca. 2.700 omkom og 15 mio. mennesker i perioder måtte evakueres.

Jordskælv i Chile
Kun halvanden måned efter jordskælvet i Haiti frygtede verden, at en langt større katastrofe var sket. Den 27. februar rystede en ekstremt voldsomt jordskælv på 8,8 på Richter-skalaen store dele af Chile og udløste samtidig en tsunami i Stillehavet.

Jordskælvet i Haiti var "kun" på 7,0 på Richter-skalaen, så man frygtede det værste. Det viste sig imidlertid, at "kun" omkring 520 mennesker omkom, mens 300.000 bygninger blev beskadiget eller ødelagt.

»Chile er et rigtig fint eksempel på, at man godt kan forberede sig på alvorlige jordskælv. Trods det kraftige jordskælv stod rigtig mange bygninger i de store byer stadig efter skælvet, fordi man længe har bygget efter at bygningerne skal kunne tåle et af de jordskælv, som der er rigtig mange af i det sydlige Sydamerika,« forklarer Birgitte Bischoff Ebbesen.

Vulkanudbrud
I oktober var det vulkanen Mount Merapi på Java i Indonesien, der truede med at gå i kraftigt udbrud. 322 mennesker omkom, mens 136.000 blev sendt på flugt.

I Vesteuropa har vi også haft vores vulkanudbrud, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull i april pludselig vågnede op til dåd efter 189 års slumren. Den sendte aske over 10 km op i atmosfæren, hvorefter asken i mange dage lammede flytrafikken over store dele af Vesteuropa. Ingen mennesker omkom, men de økonomiske følger var omfattende. Ikke mindst fordi askeskyen lammede flytrafikken og medførte det mest omfattende flyveforbud i historien.

Listen over katastrofer tæller også et udbrud af meningitis i Burkina Faso i første halvdel af 2010, hvor 841 døde.

Et udbrud af polio i Congo med 219 døde. Og oversvømmelser i Colombia i december, da 218 mennesker døde, 107 stadig er savnet og 1,6 mio. berørt. Ikke så omfattende som i Pakistan, men set i forhold til de to landes befolkninger en kæmpe katastrofe for Colombia.

Det blev til en note i enkelte aviser i Danmark og andre vestlige lande.

En stor bekymring er, hvornår katastrofen næste gang vil ramme en af verdens helt store byer.

»Katastrofer bliver altid værre, hvis der bor mange mennesker. Det så vi i Port au Prince i Haiti, og vi frygter, at der kommer flere urbane katastrofer. F.eks. ved vi, at en by som Istanbul på et tidspunkt vil blive ramt af et forfærdeligt jordskælv. Et andet område, hvor vi forventer en alvorlig katastrofe, er den kløft, der ligger mellem Israel og Palæstina. Her forbereder Israels Røde Davidsstjerne og palæstinensernes Røde Halvmåne sig faktisk allerede på, hvordan de kan tackle et alvorligt jordskælv,« fortæller Birgitte Bischoff Ebbesen.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Alvorlige naturkatastrofer 2010
Foto: Grafik: Reuters og JP-Agnethe Holk


Alvorlige naturkatastrofer
Foto: Grafik: Reuters og JP-Agnethe Holk


Alle naturkatastrofer