Sitemap | Avanceret søgning |

Klima og miljø i fokus i Arktis

En canadisk undersøgelse viser, at indbyggerne i Arktis , herunder Grønland, anser klimaforandringerne som den største fremtidstrussel: I Canada og Rusland er der samtidig flertal for at bruge magt i kampen om herredømmet over Arktis .

Af Lars From
Publiceret 25-01-2011

Miljøet er det største problem for fremtiden for indbyggerne i Arktis , viser en stor undersøgelse med deltagelse af flere end 9.000 indbyggere i Grønland, Canada, USA, Rusland, Norge, Sverige, Finland og Island.

Omkring en tredjedel af de adspurgte anser miljøproblemerne som den største udfordring for Arktis ' fremtid, viser undersøgelsen, som Munk School of Global Affairs i Canada har gennemført.

I Grønland peger 32 pct. på den globale opvarmning som det største problem, mens kun 3 pct. peger på risikoen for en oliekatastrofe med udledning af en større mængde olie i det sårbare arktiske miljø .

Finnerne er de mest bekymrede, hvad angår klimaet, idet hele 45 pct. af de 824 adspurgte finner peger på klimaforandringerne som det største problem.

Et nærværende problem
Klimachef John Nordbo fra Verdensnaturfonden, WWF, er ikke overrasket over grønlændernes fokus på klimaproblemerne.

»Den globale opvarmning er meget nærværende i Grønland.

Det er selve fundamentet for at leve i området, der bliver rykket ved. Det kan godt være, at et ændret klima giver andre muligheder i form af landbrug og lignende i Grønland, men det er ikke det, folk er optaget af,« siger John Nordbo.

Grønland og resten af Danmark kan samtidig godt forberede sig på yderligere kamp - måske endda en direkte militær konfrontation - om den lille ø Hans Ø i farvandet mellem Grønland og Canada. Øen har i årevis været et stridspunkt mellem de to lande, og både det danske og det canadiske militær har flere gange "invaderet" den lille ø.

Selve øen er ikke interessant, det er derimod den olie, der formentlig ligger rigtig meget af i undergrunden i området. Ifølge undersøgelsen er halvdelen af de knap 2.800 adspurgte canadiere fra det sydlige Canada og det arktiske område tilhængere af at bruge magt for at forsvare Canadas interesser i Arktis .

50 pct. af canadierne mener, at Canada skal føre en hård linje for at forsvare landets territorium i Arktis , mens kun 43 pct. mener, at det er bedre at forhandle et kompromis på plads med Canadas nabolande, herunder Danmark og Grønland.

Dødt løb i Rusland
I Rusland er der til gengæld dødt løb om spørgsmålet, idet 34 pct. ønsker en hård linje, mens 33 pct. ønsker forhandlinger.

Når det handler om atomvåben, er der til gengæld bred enighed om, at dem skal der ikke være nogen af i Arktis . Et meget stort flertal ønsker, at hele det arktiske område bliver erklæret atomvåbenfri zone, ligesom det er tilfældet med Antarktis.

Opbakningen til den atomvåbenfri zone er mest massiv i Sverige, hvor 83 pct. ønsker et atomvåbenfrit Arktis , efterfulgt af Norge med 82 pct. I Grønland er "kun" 74 pct. af den opfattelse, selv om grønlænderne allerede har prøvet, hvilke problemer atomvåben kan medføre.

I 1968 styrtede et amerikansk B52 bombefly ned tæt på Thule-basen med fire atombomber om bord, hvilket forurenede et stort område meget alvorligt.

Morgenavisen Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra formanden for Grønlands selvstyre, Kuupik Kleist, der i øjeblikket er på ferie.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

UNDERSØGELSEN: Fremtiden for Arktis
Største problemer:
Klimaforandringer:
Finland: 45 pct.
Danmark/ Grønland: 32 pct.
Norge: 22 pct.
Sverige: 21 pct.

Mit land skal følge en hård linje i kampen om herredømmet i Arktis/ Det er bedre at forhandle med andre lande:
Canada: 50 pct./ 43 pct.
Rusland: 34 pct./ 33 pct.
Island: 11 pct./ 36 pct.
USA: 10 pct./ 62 pct.
Norge: 8 pct./ 49 pct.
Finland: 6 pct./ 50 pct.
DK/ Grønland: 5 pct./ 64 pct.

835 danskere/ grønlændere har deltaget i undersøgelsen. I alt har 9.086 deltaget.

Kilde: Munk School af Global Affairs.