Sitemap | Avanceret søgning |

Isen smelter - Grønland vokser

Klima: Grønland hæver sig med op til 4 cm om året. Nogle steder er fjeldet skudt hele 18 cm i vejret siden 2004, fordi indlandsisen skrumper. Ændringerne i undergrunden kan være årsag til jordskælv, og fænomenet kan få betydning andre steder i verden.

Af STEEN LAURSEN og LARS FROM
Publiceret 13-11-2010

I foråret 2004 begyndte klipperne ved Helheim Gletsjeren i Sydøstgrønland at skyde i vejret. Og i løbet af det følgende år voksede fjeldet fire centimeter.

Siden er "fjeldtoppene" blevet næsten yderligere 18 centimeter.

Nu har landhævningen, der stort set ikke foregik før 2004, spredt sig til en stor del af Grønlands sydøstkyst og nordvestkyst, og spredningen fortsætter. Især til områder, hvor de store gletsjere strømmer fra indlandsisen og ud i havet.

Hvis al isen forsvinder, vil Grønland i løbet af nogle århundreder formentlig kunne hæve sig næsten 1 km i vejret, vurderer forskere. Samtidig bliver de samme områder, hvor isen smelter og undergrunden rejser sig, ramt af hyppige jordskælv. Det skyldes angiveligt, at hele undergrunden er sat i bevægelse.

Isen skrumper Landhævningen
Landhævningen er det klippefaste bevis på, at indlandsisen i Grønland skrumper.

Den over 2,5 km tykke indlandsis har nemlig presset Grønland kraftigt ned i undergrunden.

Og når isen svinder, rejser landet sig. Dermed er Grønland nu ramt af de samme mekanismer, som hævede resten af Danmark og hele Skandinavien under slutningen af den seneste istid for 12.000 år siden.

Seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space i København har data fra 62 gps-stationer.

Gps-senderne er naglet fast til de grønlandske klipper og flytter sig derfor sig synkront med dem. Det første varsel kom fra stationen ved Kulusuk midt på sydøstkysten.

»Ud fra data fra gps-stationen på Kulusuk kunne vi se, at grundfjeldet begyndte at hæve sig i foråret 2004. I 2007 stillede vi flere stationer op inde ved de store gletsjere, og de viser, at her er landhævningen endnu større.

Det er ved gletsjerne, at indlandsisen mister masse, men man kan måle landhævningen helt ude ved Kulusuk, der ligger ca. 90 km væk,« forklarer Shfagat Abbas Khan.

Tværs over Grønland 
Alene ud fra gps-målingerne kunne forskerne se, at landhævningen eksisterede ved Kulusuk i 2004. Året efter nåede landhævningen til Thule i Nordvestgrønland efter at have spredt sig tværs over Grønland fra syd mod nordvest.

»Gps-målingerne passer med de målinger af isens masse, som vi har fra den såkaldte Grace satellit. De målinger viser, at indlandsisen begyndte at miste masse i området omkring Helheim Gletsjeren,« lyder det fra Shfagat Abbas Khan.

Satellitten registrerede allerede i 2003, at der blev mindre is i Grønland. Dengang var der kun en håndfuld gpssendere fordelt ud over hele Grønland, og først i 2007 blev de suppleret med nye, der har som hovedformål at registrere landhævningen.

Jordskælv på østkysten
»Indlandsisen bliver tyndere især ved randområderne, for isen flyder jo væk. Den bliver også mindre i areal, fordi afsmeltningen gør, at randen trækker sig tilbage nogle steder.

Det hele afhænger af, hvor der er gletsjere, hvordan bundtopografien er, og hvordan isen har kontakt med havvandet,« forklarer Shfagat Abbas Khan.

I Grønland er professor og leder af Grønlands Klimacenter Søren Rysgaard meget opmærksom på den voldsomme udvikling i Grønlands undergrund.

»Samtidig med, at undergrunden er begyndt at hæve sig temmelig voldsomt, har vi observeret mange jordskælv især langs østkysten.

Det hænger formentlig sammen med de bevægelser i undergrunden, der skyldes, at isen smelter,« mener Søren Rysgaard, der dog ikke frygter umiddelbare konsekvenser for de grønlandske beboerne, fordi man i Grønland har bygget alle huse direkte på grundfjeldet. Medmindre fjeldet skyder i vejret med endnu større fart end hidtil.

»Til gengæld kan jordskælvene påvirke undergrunden andre steder på kloden, fordi masserne under Grønland pludselig begynder at flytte på sig,« mener Søren Rysgaard.

På Københavns Universitets Center for Is og Klima sidder Jørgen Peder Steffensen, der er en af verdens førende iskerneforskere og ekspert på indlandsisen i Grønland. Han forudser dramatiske ændringer, hvis de senere års afsmeltning fortsætter.

»Indlandsisen har over tid trykket Grønland 800-900 meter ned i undergrunden.

Hvis al isen smelter, vil Grønland hæve sig med måske 800 meter, men det vil tage meget lang tid,« forklarer Jørgen Peder Steffensen.

Han forudser, at der i første omgang kommer en ganske hurtig og kraftig effekt, hvorefter processen vil gå over til en noget langsommere proces.

»Den hurtige effekt vil formentlig betyde, at landet vil hæve sig med flere centimeter om året - derefter vil landskabet i løbet af nogle hundrede år langsomt poppe op.

På samme måde som visse områder f. eks. ved Den Botniske Bugt omkring Finland samt ved Hudson Bay i Canada stadig hæver sig med ca. 1 cm om året - efter den sidste istid for over 10.000 år siden.«

 Jørgen Peder Steffensen mener også, at de hyppige jordskælv i Østgrønland kan kobles direkte sammen med isens forsvinden.

»Jordskælvene er en naturlig konsekvens af, at trykket på landskabet letter. Først ser man en elastisk bevægelse, når isen forsvinder, herefter starter en proces, hvor den seje grød nede i undergrunden langsomt tilpasser sig de nye forhold,« forklarer han.

De seneste målinger af indlandsisen tyder på, at afsmeltningen i år har været rekordstor.

Det kan få Grønland til at hæve sig endnu hurtigere.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Mindre is - mere fjeld
Forskere har placeret i alt 62 gps-sendere forskellige steder på det grønlandske grundfjeld. Prikkerne på kortet viser, hvor udvalgte gps-sendere er placeret, og farverne angiver, hvor mange cm fjeldet årligt har hævet sig:

De røde: 1 -4 cm om året
De gule: 0,5 -1 cm om året
De grønne: Under 0,5 cm om året.


Mindre is - mere fjeld

Forskere har placeret i alt 62 gps-sendere forskellige steder på det grønlandske grundfjeld. Prikkerne på kortet viser, hvor udvalgte gps-sendere er placeret, og farverne angiver, hvor mange cm fjeldet årligt har hævet sig: De røde : 1 -4 cm om året De gule : 0,5 -1 cm om året De grønne : Under 0,5 cm om året.

Hvis du vil vide mere