Sitemap | Avanceret søgning |

Europas miljø har det lidt bedre

Miljøets tilstand: Der er fremgang på nogle områder, problemer på andre. EU's Miljøagentur præsenterede i går sin fem-årsrapport om miljøets tilstand.

Af Lars From
Publiceret 01-12-2010

Luften er blevet renere til glæde for vores sundhed, mens de europæiske vandløb, åer og søer har fået det bedre til glæde for både mennesker, planter og dyr.

Til gengæld er det ikke lykkedes at få bremset tilbagegangen i naturens mangfoldighed, den såkaldte biodiversitet, som det ellers var planen.

En ny miljørapport fra EU's Miljøagentur, EEA, viser, at Europas miljø har fået det meget bedre på nogle områder, og lidt dårligere på andre.

Især forbruget af ressourcer presser Europas miljø, fremgår det af rapporten "Tilstand og fremtidsudsigter 2010", der er EEA's store femårige rapport om miljøets tilstand og udsigterne for fremtiden.

Rapporten, der udover EU's 27 medlemslande også dækker miljøtilstanden i bl. a. Norge, Schweiz, Island og Tyrkiet, blev i går fremlagt i Bruxelles af direktør Jacquemest line McGlade fra Miljøagenturet, der både ser problemer og forbedringer: »Miljøets tilstand er en voksende udfordring. På den positive side er vandkvaliteten blevet forbedret, ligesom luften i hele Europa er blevet meget renere, fordi vi har fået nedbragt udledningen af svovl, nox'er (nitrogenoxider -red.) og bly. På den negative side er presset på naturen blevet øget, vi oplever mere og mere erosion af jorden, ligesom vi ikke har fået stoppet tilbagegangen i biodiversiteten,« lyder det fra miljødirektøren.

Især indsatsen for at nedbringe luftens indhold af små partikler fra dieselbiler har været en succes, der de kommende år vil forlænge levealderen med adskillige måneder - i nogle særligt belastede områder med flere år.

Bekymrende forbrug
Jacqueline McGlade er dog bekymret over det stigende forbrug.

»Vores forbrug af naturressourcer rokker ved økosystemernes stabilitet. Klimaændringerne er hidtil det synlige tegn på denne ustabilitet, men en række globale tendenser peger i retning af øget risiko for økosystemerne i fremtiden. Den aktuelle økonomiske krise burde give os noget at tænke på,« mener hun.

Som følge af den globale opvarmning har Middelhavsområdet ifølge McGlade fået særlige problemer, fordi man i perioder med voldsomme hedebølger nærmer sig tropiske forhold: »Her har man i nogle lande problemer med at skaffe tilstrækkeligt med rent vand i 80 pct. af områderne, mens det i det nordlige Europa kun er 30-40 pct. af områderne, der har problemer med vandet.

Samtidig betyder den globale opvarmning, at selv oliventræerne i Middelhavsområdet får problemer, ligesom man i f. eks. Spanien har fået problemer med vinproduktionen.

Miljø skal tænkes ind
Et af hovedbudskaberne fra Miljøagenturet er, at borgerne skal involveres langt mere i miljø-og klimadebatten, og at der skal tænkes længere og bredere, når det handler om de miljømæssige konsekvenser af vores handlinger og adfærd.

Det anbefales, at miljøet tænkes ind i alt, hvad vi som borgere og forbrugere foretager os. Når vi køber juletræer, flæskestege eller julegaver, skal vi tænke på miljøet.

»Der er brug for en ændring i tilgangen. Politik alene kan ikke standse eller vende udviklingstendenserne for miljøet. Vi må sørge for, at borgere bliver engageret i at mindske deres påvirkning af miljøet,« står der i rapporten.

Ifølge Miljøagenturet er et af de største miljøproblemer, at Europas landbrug og skovbrug bliver stadig mere effektivt.

Den intensive landbrugsdrift giver et øget pres på naturen. Intensiv landbrugsdrift er sammen med overfiskeri angiveligt forklaringen på, at EU ikke har nået sit mål om at standse forringelsen af biodiversiteten i Europa inden 2010.

Miljøagenturet nævner her også den øgede satsning på at dyrke biobrændstof, som et voksende miljøproblem.

Tanken er, at biobrændstof skal være godt for klimaet og miljøet og sænke udledningen af CO2, men resultatet er en øget belastning, der skader miljøet.

Derfor foreslår rapporten, at forbrugerne skal have oplyst, hvilke konsekvenser deres indkøb og adfærd har for miljøet. Miljøagenturet ser også meget gerne afgifter for at bruge af naturens ressourcer.

Beskyttet natur
Af hensyn til natur og biodiversitet har man i Europa udvidet det beskyttede areal, så hele 18 pct. af EU nu er beskyttet enten som Natura 2000-områder eller af lokale regler. Danmark ligger helt nede på en tredjesidste plads med blot 9 pct. beskyttet natur.

Kun Tyrkiet og Schweiz beskytter mindre natur.

Det er således bemærkelsesværdigt, at et land som Holland med 22 pct. beskyttet natur ligger langt bedre på listen end Danmark. Her er forklaringen fra Miljøagenturet, at landbruget i Holland ganske vist udnytter jorden endnu mere, end man gør i Danmark, men at man så til gengæld har skabt et stort antal beskyttede områder under "The National Policy Plan of 1990".

Klima-succes
Indsatsen for at undgå voldsomme klimaændringer er et af de områder, hvor det er gået godt. EU's 27 medlemslande havde i 2009 reduceret deres udledning af drivhusgasser med 17 pct. i forhold til 1990 - det er kun 3 pct. fra, hvad EU har lovet at reducere med i 2020.

Læs mere på: www.eea.europa. eu/ soer.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten