Sitemap | Avanceret søgning |

Efter COP15: Farvel til Tuvalu

Resultatet af to ugers klimatopmøde er ikke nogen hjælp for klodens klima. Små østater risikerer at forsvinde i havet, og millioner af mennesker kan blive klimaflygtninge.

Af Lars From
Publiceret 20-12-2009


Tuvalu
Havvandet trænger op fra undergrunden på Tuvalu.
Foto: AP

Der bliver nogle østater, der skal flyttes.«

Sådan lyder det fra Jørgen Abildgaard, direktør i konsulentfirmaet Pöyry og tidligere klimarådgiver for daværende miljøminister Svend Auken, der betegner resultatet af klimatopmødet som en ren fiasko. Klimaforskere som professor Eigil Kaas fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet er af samme opfattelse:

»Helt utrolig tyndt. Der er efter min mening slet ikke tale om nogen aftale. Derfor er jeg skuffet. Skuffet over, at man ikke er kommet længere,« siger Eigil Kaas.

Eksperter dybt skuffede
Eksperter, der arbejder med bistand og hjælp til verdens fattigste lande, er enige.

»Det er et klimakollaps. Man kunne simpelthen ikke have fået et svagere resultat,« mener international direktør Christian Friis Bach fra Folkekirkens Nødhjælp.

Der er ingen tvivl om, at de mange eksperter, der arbejder med klimaet - og især den globale indsats for at undgå en øget global opvarmning - er skuffede. Dybt skuffede.

Og med god grund. Før topmødet i København stod eksperter, politikere, statsleder og andre på nakken af hinanden for at forklare verdens befolkning, hvor alvorlig klimasituationen var - og er. Hvor meget det haster med en indsats. At muligheden for en international klimaaftale i København var unik. At chancen for at få så mange statsledere samlet på én gang med det ene formål at lave en ny, global klimaaftale var historisk.

Højst to graders stigning
FN's Klimapanel, IPCC, konkluderede for godt to år siden, at vi mennesker med 90 pct. sikkerhed har været med til at skabe den globale opvarmning, vi har set de seneste 50 år. Derfor forventede alle, at 119 af verdens mest magtfulde mennesker kunne blive enige om en ambitiøs og bindende klimaaftale.

Ikke desto mindre har to ugers kaotisk og dramatisk topmøde vist, at verdens ledere lige nu ikke har viljen - eller evnen - til at gøre noget ved den globale opvarmning. Det eneste, som man klimamæssigt kunne blive enige om, var at skrive ind i den løse, politiske erklæring, at temperaturen på kloden ikke må stige mere end to grader.

Man kunne end ikke blive enige om at skrive, at det skal være i forhold til temperaturen før industrialiseringen, som alle klimaeksperter ellers bruger som målestok. Man kunne heller ikke blive enige om at fastsætte en grænse for, hvor meget hvert enkelt industriland skal reducere sin udledning af CO2 med. Det skal landene nu selv komme med frivillige forslag til inden den 31. januar næste år. Hvis de overhovedet vil skrive under på København-erklæringen.

Tættere på tre end to grader
Dermed tyder alt på, at kloden nærmere har kurs mod en stigning i den globale temperatur på tre end på to grader. Og det kan blive katastrofalt for ikke mindst de små østater som Tuvalu og Maldiverne der begge blot stikker nogle få meter op over havets overflade.

En temperaturstigning på to grader vil få havet til at stige med en meter eller mere allerede i dette århundrede, mens en stigning på tre grader vil få verdenshavene til at stige væsentligt mere, fordi gletsjere og indlandsis vil smelte, og vandet i havet samtidig udvider sig.

Klimaeksperterne har slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal toppe senest i 2015 for herefter at begynde at falde, hvis man skal være blot nogenlunde sikker på, at temperaturen ikke stiger mere end de to grader.

Men lige nu stiger udledningen år for år, så mængden af drivhusgasser i atmosfæren de seneste 150 år er steget med 33 pct. - og med en voksende stigningstakst de senere år.

Med den løse Københavner-erklæring er der ikke mange, der tror på, at de rige lande får gjort noget alvorligt ved deres udledning, de kommende år, mens udviklingslandene formentlig heller ikke får begrænset deres voldsomme vækst.

Usikker situation
»Vi står i en meget usikker situation. Selv hvis vi får begrænset stigningen i udledningen af drivhusgasser, sådan som FN's klimapanel har beskrevet det, er der ikke sikkert, at vi kan holde temperaturstigningen på under to grader,« mener professor Eigil Kaas.

»Hvis landene bare kan skrive sig på en liste med den reduktion, de har lyst til at komme med, er der reelt ingen aftale. En aftale handler om, at man bliver enige om nogle bestemte reduktioner, hvor man straffes økonomisk - nogle ville måske endda sige militært - hvis man ikke lever op til løfterne. Ellers har sådan nogle løfter ingen værdi. Derfor står vi nu i en uholdbar situation for klimaet,« mener Eigil Kaas, der advarer om, at temperaturen vil stige i rigtig mange år, hvis vi fortsætter med at øge udledningen af drivhusgasser.

»Denne hensigtserklæring vil være utilstrækkelig og gøre det stort set umuligt at nå målet om, at temperaturen ikke må stige mere end to grader.«

Isforsker: Vi må bore videre
Også isforsker Jørger Peder Steffensen fra Københavns Universitet, der er én af landets førende forskere i den grønlandske indlandsis, er skuffet over den svage aftale.

»Nu må vi bare tage konsekvensen og bore videre i isen i Grønland for at forsøge at få klarlagt, hvorvidt dette fører til, at klimaet bliver ustabilt og flipper helt. Det er i hvert fald nu vigtigt at tale meget mere om tilpasning til de klimaforandringer, der kommer, for nu er der ikke noget at gøre for mange af dem, der kæmper imod klimaforandringer,« mener Jørgen Peder Steffensen.

Klimaekspert Kirsten Halsnæs fra DTU's klimacenter på Risø er heller ikke imponeret af aftalen. Hun mener, at mange af de fattigste ulande er blevet taget som gidsler af bl.a. de rige, olieproducerende lande som Saudi Arabien og Venezuela.

Til gengæld glæder hun sig over, at der i erklæringen trods alt er afsat penge til at hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne både på kort og på langt sigt.

Små lyspunkter
Christian Friis Bach fra Folkekirkens Nødhjælp ser også nogle meget små lyspunkter.

»Det er glædeligt, at der trods alt er afsat lidt penge til ulandene, og at man i erklæringen anerkender to graders målet. Men klimamæssigt er erklæringen supertrist og supersørgelig. Det er kimen til en klimakatastrofe, der vil drive millioner af mennesker fra hus og hjem og jord. Derfor er det en rigtig sørgelig dag,« lyder vurderingen fra den internationale chef hos Folkekirkens Nødhjælp.

Hovedpointer
Klimaeksperter er skuffede og resultatet af COP15. Det eneste, som man klimamæssigt kunne blive enige om, var at temperaturen ikke må stige mere end to grader.