Sitemap | Avanceret søgning |

Klimaforskere: Politisk korrekthed truer fri forskning

En række forskere ved Københavns Universitet er rasende på prodekan Katherine Richardson, der beskyldes for at bruge sin magt til at forsøge at begrænse den frie forskning.

Af Klaus Dohm og Lars From
Publiceret 07-12-2009

Skal ledelsen på et universitet kunne tvinge forskere til at fjerne gammelt undervisningsmateriale fra nettet, fordi man mener, at det er i strid med universitetets "brand"?

En sag om en 10 år gammel undervisningsnote har fået forskere og undervisere på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet til at fare i flint. Forskerne er rasende over, at prodekan Katherine Richardson fra Det Naturvidenskabelige Fakultet har forlangt, at en gammel note skal fjernes.

I en mail fra den 17. september skrev hun bl.a. om den gamle note:

»Hvis det materiale indeholder fejl, udgør det et problem ift. den profil (branding/formidling om du vil), som Science (Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet) ønsker for sig selv. Informationen, der udgives på nettet, SKAL være videnskabebelig korrekt - uanset hvilken klimafortolkning det støtter ? I modsat fald forventer jeg, at materialet bliver fjernet snarest.«

For mange kasketter
Den gamle undervisningsnote kan bruges til at så tvivl om, at CO2 bidrager til drivhuseffekten - men noten indeholder også nogle fejl.

Fejl er dog helt almindelige, når det handler om 10 år gamle noter - fordi forskningen konstant udvikler sig, lyder beskeden fra adskillige forskere, som Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med.

Til gengæld er en række af forskerne ved Niels Bohr Instituttet vrede over, at Katherine Richardson efter deres mening blander sine kasketter sammen. Hun er prodekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, der har udnævnt sig selv til klimauniversitet, og er desuden både en livlig debattør i klimadebatten i Danmark og formand for regeringens klimakommission.

Forskerne beskylder Katherine Richardson for at give forskere mundkurv på med det formål at fremme universitetets image som klimauniversitet.

Mail til kollegaer
Sagen kulminerede, da lektor Peter Ditlevsen, der er ophavsmand til den omstridte undervisningsnote og forsker i klimamodeller på Niels Bohr Instituttet, udsendte en mail til op mod 100 kolleger med emnet »Magtmisbrug og begrænsning af forsknings-, metode- og ytringsfrihed«, hvori han kritiserer ledelsesstilen og beskylder Katherine Richardson for at sammenblande sine roller som klimadebatør og prodekan. Samtidig beder han sine kolleger om råd om, hvordan sagen skal håndteres.

»Skal vi finde os i, at KR (Katherine Richardson) ikke kan finde ud af, hvilken kasket hun bærer som klimadebattør og som prodekan?« lød det bl.a. fra Peter Ditlevsen i mailen fra den 21. september, der havde hele sagsforløbet vedhæftet.

Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af mailkorrespondancen, der stadig giver dønninger på gangene på universitetet.

Et indgreb mod friheden
Peter Ditlevsen ser hele sagen som et indgreb mod forskernes frihed.

»Jeg har haft min chef i ryggen, som har afværget, at jeg blev tvunget til at fjerne materialet. Men det er alligevel utilfredsstillende, når Katherine Richardson på et tidspunkt i korrespondancen skriver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at jeg henvender mig til en uden for institutionen. Det er jo en klokkeren mundkurv. Naturligvis må jeg diskutere hvad som helst med hvem som helst når som helst,« mener Peter Ditlevsen.

Han tager afstand fra, at ledelsen på Det Naturvidenskabelige Universitet, efter hans mening, forsøger at tilpasse forskningen til universitets image.

»For mig at se handler det om, at der er en betændt politisk korrekthed på universitetet. Det er efter min mening en helt forfejlet forestilling og en forfærdelig udvikling for universitetet, hvis en professionel ledelse skal passe tingene ind i et glansbillede udadtil som følge af en eller anden koncernpolitik - i dette tilfælde at universitetet er et klimauniversitet. En ting er, at man er klimauniversitet ved at lukke vinduer og slukke lyset. Det er fint. Men at vores forskning skal føre til nogle bestemte holdninger, det er problematisk,« lyder det fra Peter Ditlevsen.

Opbakning til Ditlevsen
Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få en kommentar fra institutleder John Renner Hansen, Niels Bohr Instituttet.

Men i en konkluderende mail dateret den 2. oktober konstaterer han:

»Jeg finder derfor ikke, at der er grund til at forlange materialet fjernet fra Peter Ditlevsens hjemmekatalog.«

Peter Ditlevsen får også ubetinget opbakning fra sin tillidsmand, Bjarne Andresen, der også er forsker ved Niels Bohr Instituttet.

»Katherine Richardson er ude på meget dybt vand. Hun klager over indholdet i noget undervisningsmateriale. Men det er slet ikke det område, som hun er prodekan for. Hun er trådt helt ved siden af. Derudover kan ledelsen ikke sige til den enkelte medarbejder, hvad man må have liggende på sin computer, og hvad man ikke må. De skal ikke bestemme, hvad vi må gøre, sige eller tænke i forbindelse med vores forskning,« lyder det fra Bjarne Andresen.

Har ikke gjort noget forkert
»Dertil kommer, at denne sag handler om undervisningsmateriale, der blev brugt for ca. 10 år siden. Vi kan som forskere ikke have ansvar for hver eneste sætning, som vi har liggende, fordi vi selv eller andre er blevet klogere undervejs. Hvis vi skulle stå til ansvar for konstant at rydde op i gamle ting, som vi har liggende på f.eks. nettet, ville det gå helt over gevind. Peter Ditlevsen har ikke gjort noget som helst forkert. Men Katherine Richardson har ikke forstået sin plads,« mener tillidsmand Bjarne Andresen.

En principiel sag
Der er også opbakning fra isforsker Jørgen Peder Steffensen, der betegner hele sagen som meget princi- piel:

»Vi har forskningsfrihed og undervisningsfrihed på Københavns Universitet. Derfor er jeg rystet over, at Katherine Richardson overhovedet kunne finde på at gå ind i denne sag. Det viser, at hun slet ikke har fattet, hvad hendes rolle er. Hun har mistet jordforbindelsen, fordi hun er så optaget af sin egen agenda,« mener Jørgen Peder Steffensen.

»Hvis den slags fik lov til at foregå, ville det fjerne enhver ret til at kalde sig et universitet. Et universitet skal tillade videnskabelig mangfoldighed, så længe det er fagligt begrundet. I samme øjeblik at al forskning og undervisning bliver politisk styret, mister vi den grundtanke, at et universitet beskæftiger sig med viden for videns skyld - ikke for politikkens skyld. Derfor er denne sag så principiel,« lyder det fra Jørgen Peder Steffensen, der henviser til, at Københavns Universitet tidligere har været hjemsted for store videnskabsmænd som bl.a. Niels Bohr og Ove Nathan.

Peter Ditlevsen har også fået støtteerklæringer fra en lang række andre forskere - mange erklærede sig umiddelbart klar til at skrive under på et officielt klagebrev. Det blev dog ikke aktuelt, da institutleder John Renner Hansen gik ind og slog fast, at den omstridte undervisningsnote ikke skulle fjernes.

Hovedpointer
En 10 år gammel undervisningsnote er midtpunkt i en strid mellem forskere og undervisere på Niels Bohr Instituttet og prodekan Katherine Richardson fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Forskerne beskylder Katherine Richardson forat give dem mundkurv på.