Sitemap | Avanceret søgning |

Klimaaftalen er langt væk

En klimaaftale i København kan være meget langt væk. USA's præsident, Barack Obama, omtalte København som et skridt på vejen. Der var ingen konkrete løfter og ingen penge på bordet.

Af Lars From
Publiceret 28-09-2009

De kom, de talte, og de klappede.

Over 100 statsledere har netop været samlet i New York til FN's stort anlagte klimamøde. Men efter ugers venten på klimaløfter fra især USA's præsident, Barack Obama, og den kinesiske præsident, Hu Jintao, står mange nu skuffede tilbage.


Møde ved FN-klimakonference i New York
Præsident Barack Obama var vært ved et møde ved FN klimamøde i New York, september 2009. Fra venstre er det FNs generalsekretær Ban Ki-moon, den britiske premierminister Gordon Brown og Barack Obama.

Obama kom ikke med et eneste konkret klimaløfte, men sagde derimod, at det vil være forkert at tro på en perfekt løsning på klimatopmødet i København til december. Han talte samtidig om København som »et skridt på vejen«.

En enkelt nyhed havde den amerikanske præsident dog med. Han vil fordoble mængden af vindkraft i USA. Utvivlsomt godt nyt for Vestas' og Siemens' aktionærer, men næppe noget, der vil gøre USA til klima-helt, da hver amerikaner i dag udleder næsten dobbelt så meget drivhusgas som indbyggere i de andre rige lande.

Hu Jintao fik utvivlsomt nye venner blandt klimaforkæmperne, da han lovede, at Kina vil have skåret »tydeligt« ned på sin udledning af CO2 i 2020, og da han bebudede, at 15 pct. af Kinas energi i 2020 skal komme fra vedvarende energi.

Men løftet er ikke nyt. Og iagttagere mener, at der mere var tale om en indenrigspolitisk tale for at få kineserne til at spare på energien end om en tale fyldt med internationale klimaløfter.

Den kinesiske leder kom dog med et par interessante udmeldinger. Han vil plante masser af ny skov - et skovareal på størrelse med Norge - ligesom han vil bygge flere atomkraftværker.

Vigtigt signal

Utvivlsomt et signal om, hvad der skal til, hvis man skal have skruet en global klimaaftale sammen, som alle verdens lande kan tilslutte sig:

En del af problemet med den stigende udledning af drivhusgasser skal løses ved at plante rigtig meget skov, der kan opsuge noget af den CO2, der i stigende mængder sendes op i atmosfæren ved vores afbrænding af især kul, olie og gas.

Samtidig står atomkraften foran et stort comeback i både Kina, USA og sågar Europa, hvor f.eks. Finland satser massivt på atomkraft.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev kastet lettere hovedkulds ind i hele klimasagen, da han i forsommeren overtog statsministerposten. Men at han oplevede en »stærk vilje« hos de deltagende stats- og regeringschefer på mødet i New York, kommer der ikke meget klimaaftale ud af.

Det eneste konkrete, som Lars Løkke Rasmussen selv havde med til New York, var en invitation til alle verdens ledere om at komme til København til december. Måske kommer de, måske ikke. Men folk som Obama og Hu Jintao kommer kun, hvis de er helt sikre på at få en aftale med hjem.

Heller ikke FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, havde noget nyt med. Han gentog, at det vil være »moralsk uforsvarligt, økonomisk kortsigtet og politisk uklogt« ikke at lave en ny, bindende klimaaftale i København. Men nye trusler får heller ikke ret mange til at skrive under på en aftale.

Hjælp til de fattige

Det kunne en pose penge til de fattige lande til gengæld gøre.

Det helt store problem er, at de fattige lande skal have hjælp til at tilpasse sig de klimaforandringer, der kommer, og hjælp med en ny, klimavenlig teknologi.

EU har talt meget om, at der skal penge på bordet. Men EU-formanden, Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, havde ikke andet end pæne ord med.

Derfor svæver en ny klimaaftale stadig i det uvisse. Klimaminister Connie Hedegaards (K) omfattende klimadiplomati har ikke givet sig udslag i konkrete løfter. Hun skal have gang i sit personlige netværk i de kommende uger, hvis en aftale skal strikkes sammen.

Samtidig skal de rige lande have fundet pengepungen frem og være klar til for alvor at skrue ned for udledningen af drivhusgasser.

Men lige nu er en sundhedsreform i USA kommet i vejen, ligesom finanskrisen gør det svært at finde de nødvendige midler.

Klima-aktører
Barack Obama: USA's præsident. USA udleder knap en fjerdedel af verdens CO2 , så uden USA ingen klimaaftale. Men Obama er presset af problemer med en ny sundhedsreform hjemme i USA.

Hu Jintao: Kinas præsident. Kina er verdens største udleder af CO2 , så uden kineserne bliver der ingen klimaaftale. Kina har ingen forpligtelser i Kyoto-protokollen. Gentog gamle løfter i New York.

Ban Ki-moon: FN's generalsekretær og vært ved mødet i New York. Klimaaftaler sorterer under FN og dermed Ban Ki-moon. Kom ikke med nye forslag. Blev for nylig kritiseret for at være en svag leder.

Fredrik Reinfeldt: Sveriges statsminister og formand for EU. EU har kastet enorm prestige ind på at få en ny klimaaftale. Har lovet konkrete reduktioner.

Lars Løkke Rasmussen: Danmarks statsminister og vært for topmødet i København. Inviterede i New York alle verdens ledere til København. Men han kom ikke selv med nye initiativer.

Connie Hedegaard: Danmarks klima- og energiminister og medvært for topmødet i København. Hendes stille diplomati og personlige netværk kan blive afgørende i København. Især efter at Anders Fogh Rasmussen har forladt Danmark.