Sitemap | Avanceret søgning |

EU's klima- og energipakke

20 pct. mindre CO2-udledning, 20 pct. vedvarende energi og 10 pct. biobrændstof i benzintanken i 2020. Sådan lyder hovedbudskabet i EU's udspil til en fælles klimaindsats.

Af Lars From
Publiceret 16-05-2008

EU har valgt at gå foran i den globale kamp for at undgå voldsomme globale klimaforandringer. Og Danmark er det land, der stilles de absolut største krav til - krav som regeringen har planer om at leve op til.

Den 23. januar 2008 fremlagde EU-Kommissionen sit udspil til, hvordan de 27 EU-lande skal opføre sig på klimaområdet frem til 2020: Samlet vil kommissionen have medlemslandene til at reducere deres udslip af drivhusgasser med 20 pct. set i forhold til 2005, mens målet er, at 20 pct. af energien skal komme fra vedvarende energikilder som vindmøller, solceller, biogas, vandkraft og lignende. Endelig vil man have gang i en indsats over for biltrafikken, der hidtil ikke har leveret nogen form for begrænsning i udledningen af drivhusgasser. Derfor lyder kravet i udspillet, at 10 pct. af energiforbruget for trafikken i 2020 skal komme fra biobrændsler.

Hidtil har hvert enkelt land kunnet tildele særlige kvoter til virksomheder bl.a. inden for energisektoren. Det skal fremover foregå samlet inden for hele EU, så man undgår konkurrence landene imellem. Samtidig er det tanken, at en stor del af disse kvoter for udledning skal sendes på auktion. Fra 2020 skal alle kvoter uddeles via auktion - hvor virksomhederne køber retten til at udlede en vis mængde CO2 - så man får den størst mulige gennemsigtighed.

Det betyder, at de områder, der ikke er belagt med særlige kvoter som transport og landbrug, "kun" skal reducere udledningen med 10 pct. i forhold til 2005. Her stilles der til gengæld de hårdeste krav af alle til Danmark med en reduktion på 20 pct. inden 2020.

Generelt stilles der meget forskellige krav til de forskellige lande i EU. Især landene i Østeuropa slipper for at reducere deres udledning - og får for de flestes vedkommende direkte lov til at øge udledningen, fordi de har behov for økonomisk vækst for at få opbygget samme velstand som resten af EU. Således får Bulgarien f.eks. lov at øge sin udledning med 20 pct., mens Rumænien må øge med 19 pct. Også landene i Sydeuropa slipper relativt let.

Til gengæld må nogle af de "gamle" EU-lande reducere voldsomt. Danmark er således det land, der sammen med Irland og Luxembourg stilles de hårdeste krav til. De skal alle reducere deres udledning med 20 pct.

For Danmarks vedkommende er det anden gang, at vi er det land, der stilles de skrappeste krav til. Ifølge Kyoto-aftalen, der er den aftale om reduktion af udledningen af drivhusgasser, der gælder i dag, skal Danmark reducere udledningen med 21 pct. i forhold til 1990. Kun Luxembourg stilles der hårdere krav til. Men da lige præcis 1990 var et helt specielt år, fordi Danmark det år importerede store mængder energi fra Norge og Sverige, var vores udledning særlig lav. Derfor vurderer eksperter, at det reelle krav til Danmark er en reduktion på 28 pct. i forhold til et år med en normal udledning af drivhusgasser.

Alligevel er både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og klimaminister Connie Hedegaard (K) tilfredse med det nye udspil fra EU:
»På de områder, der ikke reguleres via kvoter, har Danmark fået den hårdeste forpligtelse i EU, og vi står over for en stor opgave, som vil kræve en meget stor indsats af det danske samfund. Men regeringen har allerede taget hul på udfordringen. Blandt andet arbejder regeringen i kølvandet på Infrastrukturkommissionens rapport (en stor rapport fra januar 2008 om, hvordan den danske infrastruktur fra motorveje til jernbaner skal udvikles frem mod 2030 - red.) med at sikre et fald i CO2-udledningen fra trafikken. Men realismen i at reducere 20 pct. må afhænge af en nøjere analyse af, hvilke virkemidler vi har til vores rådighed,« lød kommentaren fra Connie Hedegaard, da udspillet fra EU blev fremlagt.

Siden har statsministeren sagt, at kravene til Danmark er i orden og ikke skal forhandles yderligere. Også når det handler om udbygningen med vedvarende energi er kravene til Danmark de skrappeste i hele EU. For at nå målet om 20 pct. vedvarende energi i EU i 2020 skal Danmark levere 30 pct. Allerede i dag kommer omkring 17 pct. af vores energiforsyning fra vindmøller, biogasanlæg, affaldsforbrænding og lignende.


Kravene er i orden
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) finder EU's krav til Danmarks reduktion af CO2-udledning i orden.
Foto: Thomas Larsen

Her har klimaministeren været lidt mere forbeholden, da Danmark allerede har gjort rigtig meget, især når det handler om udbygning med vindmøller.

»Danmark er med i forreste række, når det gælder vedvarende energi, og det skal vi blive ved med at være. Vi er det land i EU, der har udbygget mest med vedvarende energi, siden Europa-Kommissionen i 1997 opfordrede landene til at forstærke deres indsats. Med kommissionens ambitiøse krav til Danmark vil Danmark stadig være helt i front. Danmark er klar til at løfte sin del af opgaven, til gavn for både miljø, klima og det erhvervsliv, der leverer fremtidens løsninger. Vedvarende energi er en vigtig nøgle til at løfte den store opgave med at nedbringe vores CO2-udslip, og derfor vil vi gerne snarest drøfte dette med partierne,« lød kommentaren fra Connie Hedegaard.

Ud over indsatsen med mindre udledning af CO2 og langt mere vedvarende energi lægger EU i sin klima- og energipakke op til, at der fremover skal arbejdes med opfangning og lagring af CO2 fra kraftværker, fabrikker og lignende. CCS, der står for "Carbon Capture and Storage", skal udbygges markant, mener EU. Og her kan Danmark få en nøglerolle, da der allerede er sat gang i forsøg både i Esbjerg og Aalborg, vurderer flere uafhængige eksperter.

EU's klima- og energipakke skal de kommende måneder forhandles af de 27 landes regeringer, ligesom den skal drøftes i EU-Parlamentet.

Fakta om målene i EU's klima- og energipakke:
Så meget skal udledningen af CO2 fra sektorer i EU, der ikke er omfattet af kvoteordningen, være nedbragt i 2020 i forhold til 2005:

Så stor en andel af energien skal i 2020 komme fra vedvarende energi:

Belgien: -15 pct. / 13 pct.

Bulgarien: +20 pct. / 16 pct.

Cypern: -5 pct. / 13 pct.

Danmark: -20 pct. / 30 pct.

Estland: +11 pct. / 25 pct.

Finland: -16 pct. / 38 pct.

Frankrig: -14 pct. / 23 pct.

Grækenland: -4 pct. / 18 pct.

Holland: -16 pct. / 14 pct.

Irland: -20 pct. / 16 pct.

Italien: -13 pct. / 17 pct.

Letland: +17 pct. / 42 pct.

Litauen: +15 pct. / 23 pct.

Luxembourg: -20 pct. / 11 pct.

Malta: +5 pct. / 10 pct.

Polen: +14 pct. / 15 pct.

Portugal: +1 pct. / 31 pct.

Rumænien: +19 pct. / 24 pct.

Slovakiet: +13 pct. / 14 pct.

Slovenien: +4 pct. / 25 pct.

Spanien: -10 pct. / 20 pct.

Sverige: -17 pct. / 49 pct.

Storbritannien: -16 pct. / 15 pct.

Tjekkiet: +9 pct. / 13 pct.

Tyskland: -14 pct. / 18 pct.

Ungarn: +10 pct. / 13 pct.

Østrig: -16 pct. / 34 pct.