Sitemap | Avanceret søgning |

Antarktis smelter ikke - endnu

I takt med, at det bliver varmere på kloden, holder forskerne vejret. Antarktis er endnu ikke for alvor begyndt at smelte - sker det, får millioner af mennesker alvorlige problemer. I værste fald kan vandet i havene stige med 60-65 meter.

Af Lars From
Publiceret 09-05-2008

Selv om temperaturen på kloden i disse år stiger - og på 100 år er steget med 0,74 grader - er verdens største iskappe ved Antarktis endnu ikke begyndt at smelte.

Formentlig fordi den er så enorm og iskold.


Dyreliv på Antarktis
Antarktisk har et rigt dyreliv med alt fra pingviner og havfugle til hvaler, hajer og sæler.
Foto: Ole Juncker

Gennemsnitstemperaturen på Antarktis er minus 27,5 grader om sommeren og minus 60 grader om vinteren, og med de temperaturer er der ikke ret meget is, der smelter.

Alligevel er der visse tegn på, at også isen på Antarktis er begyndt at røre på sig.

Ifølge iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet er der i øjeblikket et mindre samlet tab af is fra Antarktis. Det tilskrives dog i høj grad en enkelt gletsjer, Pine Island Glacier, der har sat farten voldsomt op de senere år. Men det hænger igen sammen med, at netop denne gletsjer ligger oven på en aktiv vulkan.

Forskere fra hele verden har sat kraftigt fokus på Antarktis med massiv forskning i alt, hvad der foregår på dette kontinent, fordi mange anser Antarktis for at være den helt store joker i Jordens klimasystemer. Der har de seneste måneder på den baggrund været flere historier fremme om, at også isen på Antarktis er begyndt at smelte. Senest brækkede et isbjerg på størrelse med Bornholm i marts måned af Wilkinsisfjeldet i det vestlige Antarktis. Men det var ifølge isforskerne en enkeltstående begivenhed, der ikke direkte kan kobles sammen med den globale opvarmning.

Jørgen Peder Steffensen oplyser dog, at der er sket en mindre opvarmning af Den Antarktiske Halvø i løbet af de seneste 20 år. Til gengæld er resten af det store antarktiske kontinent samtidig formentlig blevet koldere.

Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, der har deltaget i iskerneboringer i både Grønland og Antarktis, forventer, at der skal et større temperaturskift til, før man for alvor vil se en afsmeltning af isen på Antarktis. Hun oplyser samtidig, at Antarktis er så stor og ukendt, at forskerne langtfra har indsigt i og forstår alt, hvad der sker. Der er således stadig områder på Antarktis, hvor man i dag ikke aner, hvor meget sne der falder - og dermed hvor meget isen vokser eller skrumper hvert år.

Forskere ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, peger på, at den udvikling, man de seneste 10 år har observeret ved Grønland, nu også viser sig i Antarktis. Og det er en udvikling, som ingen seriøse grønlandsforskere for 10 år siden havde regnet med var mulig. Afsmeltningen af isen i Grønland går med andre ord langt hurtigere, end forskerne havde troet mulig indtil for få år siden.

Endnu afviser de internationale klimaforskere at tale om en markant afsmeltning af Antarktis i dette århundrede. Til gengæld er der bred enighed om, at vandet i verdenshavene formentlig vil stige mere end de 18-59 centimeter, som FN's Klimapanel, IPCC, har forudsagt for dette århundrede. Dorthe Dahl-Jensen gætter på, at der snarere bliver tale om 70 centimeter frem mod år 2100.

Der skal dog ske en markant opvarmning af kloden, inden isen på Antarktis for alvor bliver truet. Den laveste temperatur, der nogensinde er målt på kloden, var ved Vostok på Antarktis, hvor termometret sneg sig ned på minus 89,2 grader.

Hvis Antarktis begynder at smelte, vil rigtig mange mennesker til gengæld få alvorlige problemer. Her ligger 90 pct. af al is i verden - og hvis det hele smelter, vil vandet i verdenshavene stige med mellem 60 og 65 meter, hvilket vil udslette lande som Bangladesh, Holland og Egypten fra verdenskortet - for slet ikke at tale om de mange ønationer ude i Stillehavet. Nationer, hvis højeste punkt ofte ligger mellem fem og ti meter over havets overflade.

En klimaændring, der får isen på Antarktis til at smelte, vil også vende op og ned på dyre- og plantelivet, ikke bare på Antarktis, men også mange andre steder i verden.

Hovedparten af verdens pingviner lever omkring Antarktis, og de vil formentlig have svært ved at klare sig, hvis klimaet ændrer sig markant, og isen ved Antarktis begynder at forsvinde. Det samme gælder milliarder af krill, der lever i havet omkring Antarktis. Krill er en livsvigtig føde for en stor del af verdens hvaler, ligesom pingviner, sæler og havfugle lever af de rejelignende smådyr. Hvis klimaet ændrer sig, vil hele det følsomme økosystem omkring Antarktis ændre sig - og måske helt bryde sammen - og så ved man ikke, hvad der vil ske med dyrelivet.

Fakta om Antarktis
Opdagelse:
Første menneske var på Antarktis i 1821. Første menneske på Sydpolen var nordmanden Roald Amundsen i 1911.

Ejerskab:
Antarktis er et neutralt territorium, der ikke ejes af noget land.

Den Antarktiske Traktat:
Traktaten skal sikre, at Antarktis forbliver et neutralt territorium. Traktaten skal endvidere sikre, at der ikke forefindes militære styrker på Antarktis, samt at der ikke laves atomprøvesprængninger. Danmark skrev under den 20. maj 1965. I alt 43 lande har skrevet under.

Størrelse:
13,829,430 km2 (1,4 gange større end USA, 58 gange større end Storbritannien).

Isfrit område:
44,890 km2 - nogenlunde som Danmark.

Temperatur:
Antarktis har verdensrekorden for den laveste temperatur målt nogensinde - 89,2 °C. Gennemsnitstemp.  sommer på - 27,5 °C og vinter på - 60 °C.

Ismængde:
Den totale ismængde er på 25,4 millioner kubikkilometer. Antarktis har 70 pct. af verdens ferskvand som frossen is og 90 pct. af alt is i verden.

Istykkelse:
Max. 4.776 m. Gns. tykkelse på vestsiden 1.306 m og gns. tykkelse på østsiden 2.226 m.

Bjerge på Antarktis:
Den Transantarktiske bjergkæde er 3.300 km lang. Det højeste bjerg er Mt. Vinson på 4.892 m.

Dyreliv:
Antarktis har et rigt dyreliv, hvor der findes alt lige fra pingviner og havfugle til hvaler, hajer og sæler.

Hvis al isen smelter - havvandstandsstigning:
Hvis hele iskappen på Antarktis smelter, vil det betyde en stigning i verdenshavene på 60-65 m.