Sitemap | Avanceret søgning |

Nordpolen snart isfri?

Aldrig tidligere har der været så lidt is omkring Nordpolen som i efteråret 2007. Ifølge isforskere kan Nordpolen være isfri om blot 15-20 år.

Af Lars From
Publiceret 09-05-2008

Isen omkring Nordpolen forsvinder hurtigere, end selv de mest skeptiske prognoser hidtil har forudset.

I september 2007 havde isen i Det Arktiske Ocean omkring Nordpolen den mindste udbredelse, der nogensinde er registreret. På få år var isen skrumpet med 40-45 pct. - eller et areal på størrelse med det meste af Vesteuropa, kunne forskerne konstatere.


Isen forsvinder
Aldrig før har der været så lidt is omkring Nordpolen som i efteråret 2007.
Foto: Ole Juncker

I februar 2008 var den gal igen. Nu kunne forskerne hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, konstatere, at kun et meget lille område af Det Arktiske Ocean var dækket af tyk, flerårig is, mens hovedparten af isen var tynd og nydannet - og meget vel kan være smeltet om kort tid.

En nærmere analyse viste, at 25 pct. af isen ifølge DMI var forsvundet på blot et år.

»Vi har netop analyseret nye satellitbilleder af isen, der viser, at der er omkring 25 pct. mindre is, end der var for et år siden. Det er helt vildt,« lød kommentaren fra seniorforsker Rasmus Tonboe fra DMI.

Op gennem 1970'erne, -80'erne og -90'erne diskuterede eksperterne løbende, hvorvidt isen i Det Arktiske Ocean voksede eller skrumpede. Det gør man ikke længere, bl.a. fordi man nu kan følge udviklingen tæt via satellitbilleder.

I 2007 var isen skrumpet med omkring 2,5 millioner kvadratkilometer set i forhold til det gennemsnitlige isdække i perioden 1978-2000. Også i 2005 var isdækket begrænset, men i 2007 var der omkring en million kvadratkilometer mindre is end i 2005.

Forskerne er ikke i tvivl om, at udviklingen hænger sammen med den globale opvarmning. Men selv en massiv global opvarmning af kloden - det er i dag i gennemsnit blevet 0,74 grader varmere end for 100 år siden - kan ikke forklare det dramatiske billede, man så i september 2007. Strømforholdene har også været unormale.

»En stor del hænger sammen med den globale opvarmning, men samtidig har der i år været en overraskende kraftig strøm af is fra Sibirien via Nordpolen og ned langs Grønlands østkyst, hvor isen undervejs er smeltet,« lød forklaringen i september 2007 fra Leif Toudal Pedersen fra DMI, der i årevis har fulgt isens udbredelse i Arktis tæt.

Han forudser, at Nordpolen kan være isfri om sommeren allerede om 15-20 år, hvis udviklingen fortsætter. Hidtil har de mest pessimistiske prognoser ellers talt om et isfrit Nordpolen i 2040-2060.

I takt med at isen forsvinder fra Det Arktiske Ocean, ændrer hele klimasystemet i området sig. Ifølge forskere ved Nansen Instituttet i Bergen i Norge vil et isfrit arktisk ocean ændre vejret og klimaet i både Grønland og på resten af kloden. Ny forskning udført af professor Ola Johannessen fra Nansen Instituttet viser samtidig, at 80 pct. af isens tilbagegang skyldes, at der er kommet mere CO2 i atmosfæren. Hvis det holder stik, vil udviklingen fortsætte, da mængden af CO2 i atmosfæren i øjeblikket stiger hver eneste dag og i øjeblikket er den højeste i mindst 600.000 år - måske en million år. Dermed er der næppe nogen tvivl om, at vi vil se en isfri Nordpol inden for en overskuelig årrække.

Det åbner til gengæld helt nye muligheder for skibstrafikken og for udvinding af råstoffer som især olie og gas fra undergrunden.

Drømmen om at finde olie er grunden til, at Danmark, Rusland, Canada, USA og Norge i disse år kæmper en hård kamp om retten til Nordpolen og undergrunden omkring den. Nye undersøgelser fra Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse, USGS, skønner, at der alene i Nordøstgrønlands undergrund ligger, hvad der svarer til 31 milliarder tønder olie i olie og naturgas. Det vil have en værdi på langt over 10.000 milliarder kroner. Men det kræver formentlig, at isen trækker sig endnu mere tilbage, så man kan få olieboreplatforme, pipelines og lignende kørt i stilling, hvis det skal kunne betale sig at hente det op.

For skibsfarten vil der være enorme besparelser på brændstof, hvis man kan sejle varer via Nordpolen, Nordvestpassagen eller Nordøstpassagen fra Asien til Europa og USA eller omvendt. Hvis man skal sejle fra Rotterdam i Holland til Yokohama i Japan er sejlruten således hele 34 pct. kortere via Det Arktiske Ocean end via Suez Kanalen.

Nordvestpassagen nord om Canada var i 2007 åben for blot tredje gang på 100 år. Nordøstpassagen nord om Sibirien har i flere omgange været åben for skibe med isforstærket skrog.

Klimaet i Arktis
Arktis er et af brændpunkterne i de klimatiske ændringer. Overalt i Arktis sker smeltningen af is og optøningen af permafrost hurtigere end tidligere.
Gå til tema