Temaartikler

Politisk uenighed om anvisning fra grøn tænketank
Ifølge en rapport fra den grønne tænketank Concito kan Danmark uden de store problemer reducere CO2-udledningen med 40 pct. inden 2020. Socialdemokraterne er enige, mens Venstre kalder det dumt.

Vandet er kommet for at blive
I takt med højere temperaturer kan vi se frem til mere regn i fremtiden, men ikke specielt om sommeren, lyder det fra eksperterne. Kommunerne er godt i gang med at ruste sig.

Landsbyen på isen
Dybt inde på Grønlands indlandsis har i fire år ligget et lille besynderligt samfund, beboet af 14 forskellige nationaliteter: Neem-lejren.

Isforskning i verdensklasse
Siden 1979 har danske forskere været førende på forskning i iskerner fra indlandsis. Verdens største samling af iskerner ligger i kælderen under Københavns Universitet.

Klimabankens hemmeligheder
Menneskene er måske ved at skubbe til klodens klimasystemer, så temperaturen pludselig kan ændre sig voldsomt på kort tid. Dybt nede i indlandsisen håber iskerneforskerne at finde svar på, hvordan klimaet var under den seneste mellemistid. Jyllands-Posten har besøgt Neem-iskerneboringen i Grønland.

Sult truer en hel generation
Sultkatastrofen truer med at påføre en hel generation af indbyggere på Afrikas Horn varige skader.

Professor: Klimadebat er ikke slut
Forskerne er ikke enige om klimaproblemerne, mener dansk professor. Den store diskussion handler om CO2 og dens indflydelse på temperaturen.

Rekord-afsmeltning i Grønland
Mittivakkat Gletsjeren er blevet ramt af den kraftigste afsmeltning, der nogensinde er målt. Udviklingen med isen i Grønland menes at få afgørende betydning for store dele af verden.

Juli slog alle varmerekorder i Grønland
Mens danskerne har klaget over træls vejr i juli måned, har varmen i Grønland slået alle rekorder, viser nye tal. På toppen af den grønlandske indlandsis ved Summit blev der i august målt en gennemsnitstemperatur på minus 9,9 grader mod normalt omkring minus 20.

Isen skrumper med 25 cm om dagen
Indlandsisen i Grønland skrumper med fuld fart. På 11 år er isen ved Kangerlussuaq blevet mindst 25 meter tyndere. Sidste år løb 5,5 kubikkilometer vand ud gennem den lokale flod, Watson River.

Bæredygtighed er vigtig
Mange af os handler bæredygtigt, men endnu flere ville gøre det, hvis det ikke var så svært at få overblik over, hvad bæredygtighed dækker over. Ny undersøgelse afdækker danskernes indkøbsvaner.

Endnu dyrere at udskifte kloakker
Det vil tage 10 år og koste adskillige mia. kr. at sikre København mod oversvømmelser efter skybrud, viser prognose fra Københavns Kommune. Ifølge meteorologer er hovedstaden og resten af Østsjælland mere udsat for ekstrem nedbør end f.eks. Jylland.

Havmøllerne er, hvor pengene er
Havmøllemarkedet har udviklet sig til købers marked. Derfor afregnes havmøllestrøm til kunstigt opskruede priser.

Arbejdspladsen skal også være grøn
Har du tænkt på, hvor meget CO2 din arbejdsplads udleder, eller om I printer fuldstændigt uhæmmet? Så er du ikke den eneste, for stadigt flere foretrækker, at deres arbejdsplads er lige så grøn som dem selv.

Forbrugere er miljøbevidste - hvis prisen er lav
Flere undersøgelser peger på, at danskerne gerne vil være miljørigtige, men for flertallet må det ikke være for dyrt at være grøn. Til gengæld forbliver man økologisk, når man har taget livsstilen til sig.

Grønne biler kræver penge i banken
Miljøvenlige biler er dyre og har svært ved at slå bredt igennem hos danskerne. Afgifterne er høje og derfor ender mange forbrugere med en dieselbil.

Bølger kan blive den nye vind
200 mio. kr. er der indtil videre skudt i et forsøgsanlæg med bølgeenergi ved Hanstholm. Klima-og energiminister Lykke Friis (V) ser store muligheder i bølgerne. Men prisen skal ned.

Flere dropper bilen og tager bussen eller toget
Den kollektive trafik er igen begyndt at erobre markedsandele fra privatbilerne. Væksten hænger ifølge regionerne sammen med en kraftig ændring af hele busdriften.

Næste stop tre km nede
Forskerne er allerede i fuld gang med at planlægge den næste dybe iskerneboring, skriver vores korrespondent i anden del af fortællingen fra Neem-boringen på indlandsisen i Grønland.

Verdens befolkning klumper sig sammen
Urbanisering: Verdens byer vokser og vokser. Sidste år passerede byerne landområderne, så der nu bor flere mennesker i byerne end på landet. Om 40 år vil der være flere end dobbelt så mange i byerne som på landet. Det medfører en markant stigning i antallet af mennesker, der lider af sukkersyge og fedme.

Klima og miljø i fokus i Arktis
En canadisk undersøgelse viser, at indbyggerne i Arktis , herunder Grønland, anser klimaforandringerne som den største fremtidstrussel: I Canada og Rusland er der samtidig flertal for at bruge magt i kampen om herredømmet over Arktis .

Drikkevandet truet af gift
Forurening: Fund af flere og flere sprøjtegifte i drikkevandet får vandværkerne til at slå alarm. Blandt de alarmerende stoffer er den mest almindelige sprøjtegift, Roundup. Miljøministeren skærper kontrollen.

Danskerne tror mindre på klimaproblemerne
Global opvarmning: To kolde vintre har sammen med det mislykkede klimatopmøde i København fået mange danskere til at miste troen på, at den globale opvarmning skyldes mennesker, viser en Rambøll-måling.

Er vi mennesker skyld i oversvømmelserne?
Er vi mennesker med til at ødelægge vores egen klode? Den globale opvarmning, som ifølge klimaforskerne delvist er menneskeskabt, har formentlig været med til at forværre de seneste dages voldsomme oversvømmelser i Australien og Brasilien.

Albanien bedre end Danmark
Natur: Danmark er på to år rykket fra en 26. plads til en 32. plads på listen over lande med den bedste miljøindsats.

Færre fugle, fisk og planter
Rapport: Floraen og faunaen i Danmark er blevet fattigere. En række arter er forsvundet eller er på vej til at forsvinde fra den danske natur.

Et voldsomt katastrofeår
Naturens kræfter: 2010 er et af de værste katastrofeår i mange år. Primært på grund af to hændelser: Jordskælvet i Haiti og oversvømmelserne i Pakistan. Hver dag sker en ny katastrofe. I Indonesien har man tre naturkatastrofer - om dagen.

Frostvejr hver tredje dag i 2010
På vej mod isvinter: 2010 vil gå over i historien som et af de mest vanvittige vejrår. Der har nu ligget sne i Danmark i mere end fire måneder.

Kulden, der kom bag på eksperterne
Klima: Vejr-og klimaeksperterne har svært ved at forklare, hvad der sker med vejret. Ekstrem kulde og masser af sne har lammet store dele af Nordeuropa og sat rekorder mange steder.

Kun små skridt frem
Der er små fremskridt i klimaaftalen fra Cancun, men stort set ingen forpligtelser til verdens lande. N Klimaet har ikke meget at klappe af. Lomborg kalder hele seancen for »absurd teater«.

Klimaets helte og skurke
Heltene Klimatopmøde: De største helte i Cancun har været Indiens miljøminister og Norges statsminister. USA og den rebelske præsident fra Bolivia får skylden for at have skadet mest.

Klimakamp om kommaer og ord
Mens den globale opvarmning - lige bortset fra i Nordeuropa - fortsatte for fuld styrke, sad forhandlerne fra 193 lande i aftes og skændtes om kommaer, datoer og bureaukrati i de internationale klimaforhandlinger.

Fang CO2 og send det tilbage i jorden
I stedet for at bruge formuer på at skifte olie, kul og gas ud med vindmøller, biomasse og elbiler, kan man opfange CO2 fra kraftværkerne og sende det tilbage i jorden. Det satser bl. a. olielandet Norge hårdt på.

Dansk hjælp til truede østater
Med en gavecheck på 80 mio. kr. er Danmark det første land til at støtte en ny fond, der skal skaffe truede østater mere vedvarende energi.

Kampen for el til alle
Mere kul på: Hvis verdens fattigste, der i dag lever uden indlagt el, skal have lov at have lys og køleskab, kræver det en gigantisk investering i nye kulkraftværker, vindmøller og atomkraftværker.

Kina åben for en ny klimaaftale
Kineserne åbner for en aftale, der juridisk forpligter verdens største udleder af CO2 til at nedbringe sine udledninger. Miljøorganisationerne er positive.

Langsom og træg, men FN er, hvad vi har
EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, advarer mod at opgive en klimaaftale på grund af trægheden i FN-systemet. Forhandlingerne ved klimamødet i den mexicanske by Cancun går nu ind i slutfasen. Ingen tror på en stor og forpligtende aftale.

Han vil redde verdens skove
Klimamøde: Den norske statsminister, Jens Stoltenberg, har en drøm: Han vil redde verdens skove. Og det er ikke kun snak. Norge har allerede afsat godt 13 mia. kr. til skovprojektet.

Grønt er godt - og rigtig dyrt
Fossil-pusher: Hvad gør man, når en sjettedel af de indtægter, der finansierer velfærdssamfundet, forsvinder? Danmark står med en kæmpe udfordring, når kul, olie og gas er væk. Skatter, afgifter og salg af olie sender hvert år næsten 90 mia. kr. i statskassen.

Skal bilisterne gøre mere for klimaet?
Bilafgifter: En trafikforsker er bekymret over, at regeringen ikke har planer om at begrænse trafikkens klimabelastning og trængsel.

Europas miljø har det lidt bedre
Miljøets tilstand: Der er fremgang på nogle områder, problemer på andre. EU's Miljøagentur præsenterede i går sin fem-årsrapport om miljøets tilstand.

Politikerne, vil de noget... - KAN DE NOGET?
Klimatopmøde: Siden klimatopmødet i København for et år siden er der sket meget lidt på klimaområdet. I USA er udviklingen nærmest gået baglæns. En bindende klimaaftale er formentlig udskudt til efter det næste præsidentvalg i USA. Til gengæld kan klimamødet i Mexico byde på godt nyt for verdens skove og for ulandene.

Biler kører markant længere på literen
Miljø: CO2-udledningen fra nye biler i Europa blev på et år reduceret med godt 5 pct., og i dag kører en ny dieselbil 50 pct. længere på en liter brændstof end for fem år siden, vurderer bilimportørerne.

På vej mod koldere vintre
Frost: Danmark og resten af Nordvesteuropa er formentlig på vej ind i en periode med væsentligt koldere vintre. Resultatet kan blive iskolde vintre i 10 år eller endnu mere.

Isen smelter - Grønland vokser
Klima: Grønland hæver sig med op til 4 cm om året. Nogle steder er fjeldet skudt hele 18 cm i vejret siden 2004, fordi indlandsisen skrumper. Ændringerne i undergrunden kan være årsag til jordskælv, og fænomenet kan få betydning andre steder i verden.

Kostbar klimaforsinkelse
På et år er det blevet 5.340 mia. kr. dyrere at begrænse den globale opvarmning, vurderer det internationale energiagentur, IEA.

Biobrændsel skader klimaet
Rapport: Biobrændstoffer i bilernes benzintanke skader klimaet op til 2,5 gange så meget som traditionel benzin og diesel. Det viser en rapport, som flere danske miljøorganisationer har fået udarbejdet.

Efter COP15: Farvel til Tuvalu
Resultatet af to ugers klimatopmøde er ikke nogen hjælp for klodens klima. Små østater risikerer at forsvinde i havet, og millioner af mennesker kan blive klimaflygtninge.

Hvad nu, verden?
Københavner-erklæringen vil ikke bremse den globale opvarmning. Det bliver nu svært at samle verdens ledere for at forsøge sig med nye klimaforhandlinger.

Klimaforskere: Politisk korrekthed truer fri forskning
En række forskere ved Københavns Universitet er rasende på prodekan Katherine Richardson, der beskyldes for at bruge sin magt til at forsøge at begrænse den frie forskning.

Politisk kamp om isen i Arktis
Opvarmning: Isen i Arktis bruges som bevis på, at den globale opvarmning er meget voldsom. Men der?manipuleres med sandheden - og tales usandt.

Familien Danmark vil have to biler
Trafik: På bare fire år har over 100.000 familier fået bil nummer to eller tre. Væksten truer planerne om at få langt flere til at rejse kollektivt.

Prop i befolkningsvæksten
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) glæder sig over diskussionen om befolkningsvæksten. Ministeren ser gerne en endnu kraftigere indsats mod den fortsatte vækst i befolkningstallet i mange fattige lande.

Vi skal lære at tage bussen
Trafik: Regionerne vil øge antallet af buspassagerer med 50 pct. i løbet af 10 år. Det skal ske med flere afgange, mere direkte busser samt bedre ruter.

Alarm over befolkningsvæksten
For mange: Nødhjælpsorganisationer, miljøeksperter og indbyggerne i fattige lande erkender, at befolkningstilvæksten er et større problem end klimaforandringerne.

Hvornår er vi nok her på kloden?
For mange: Etiopien er fattigt land, der gang på gang bliver ramt af hungersnød, sult og naturkatastrofer. 14 millioner skal i år have hjælp for at overleve. Ifølge både lokale og flere miljøorganisationer fordi befolkningen simpelthen er blevet for stor.

Fremtidens lavenergi-hus
Fremtidens huse vil producere lige så meget energi, som de selv forbruger. Første familie flytter ind til december under klimatopmødet.

Græs på taget skal hjælpe klimaet
Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at 30 pct. af alle nye boliger og 80 pct. af industribygninger i byområder skal have grønne tage.

Skån klimaet - bliv vegetar
Madvaner og klima: Kødspisere udleder langt flere drivhusgasser end vegetarer. De røde bøffer er værst, kyllingekød mindst slemt. En vegetar udleder kun halvt så mange drivhusgasser gennem maden som en kødspiser.

Er vi blandt de værste miljøsyndere?
Ressourcer: En ny rapport placerer Danmark som nummer fire i verden, når det handler om vores forbrug af Jordens ressourcer. Men er det en fair måde at opgøre tingene på?

Skræmmebilleder i klimaets navn
Klimakrige: Krige om vand og fødevarer og millioner på flugt fra naturkatastrofer, er argumenter, der kan overbevise skeptikere om, at der skal gøres noget. Men skræmmebillederne er falske, mener en dansk forsker.

Hvad er normalt vejr?
Klima: Selv om vores klima har ændret sig markant de seneste 30-40 år, sammenligner vi fortsat klimaet med dengang, hvor nogle frygtede en ny istid. Det er misvisende, mener en vejrprofessor. DMI vil dog ikke ændre normalbegrebet.

Hvorfor bliver det ikke varmere?
Klima: Mens klimaforskere siger, at 10 år er for lidt til at sige noget om klimaet, undrer andre iagttagere sig over, hvorfor den globale opvarmning er gået i stå.

Klimaaftalen er langt væk
En klimaaftale i København kan være meget langt væk. USA's præsident, Barack Obama, omtalte København som et skridt på vejen. Der var ingen konkrete løfter og ingen penge på bordet.

Reglerne er gået i tomgang
Sanktioner: Regler om tomgangskørsel virker ikke - ingen overholder reglerne eller får bødeforlæg. Miljøministeren er klar til at stramme sanktionerne.

Slutspil forud for klimatopmødet
Klima: Vi kan få en ny klimaaftale i København, hvis vi vil, mener klimaminister Connie Hedegaard (K). Hun skal om tre måneder stå i spidsen for topmødet, hvor en aftale om at begrænse udledningen af drivhusgasser skal falde på plads.

Vand - for meget eller for lidt
Klima: Vand giver problemer for millioner af mennesker over hele kloden. Enten er de ved at drukne i alt for meget vand, eller også har de ikke adgang til rent vand. Klimaforandringerne gør tingene værre.

Vi kommer til at stå i vand til livet
Mens verdens politikere diskuterer, hvordan vi kan undgå, at temperaturen på kloden stiger mere end to grader, advarer tysk professor: Havet vil formentlig være steget med mellem en og to meter inden år 2100.

Aftale eller ej?
Klimaeksperter gav på Christiansborg deres bud på, om mødet i København munder ud i en ny klimaaftale.

Solen vil selv bringe beviset
Professor Henrik Svensmark mener, at Solens aktivitet spiller en afgørende rolle for de globale temperaturer.

Ændret klima skaber flygtninge
Katastrofer: Millioner er på flugt fra klimaforandringer. Problemet er i hastig vækst i Den Tredje Verden. Derfor øger Danmark nu hjælpen til katastrofeforebyggelse.

El Niño skal skaffe regn til Kenya - La Niña gav tørke
Normalt er vejrfænomenet El Niño ensbetydende med massive problemer som oversvømmelser og tørke. Men nu håber alle på, at en kommende El Niño kan redde millioner af vilde dyr, kvæg og mennesker ud af den værste tørke i mange år.

Isen ved Nordpolen vokser
Klima: For andet år i træk er havisens udbredelse i Arktis vokset. Til gengæld mener nogle forskere, at isen er blevet tyndere.

EU's klima- og energipakke
20 pct. mindre CO2-udledning, 20 pct. vedvarende energi og 10 pct. biobrændstof i benzintanken i 2020. Sådan lyder hovedbudskabet i EU's udspil til en fælles klimaindsats.

Klimatopmøde i København 2009
Alle taler om det næste afgørende klimatopmøde, der skal holdes i København i 2009. Mødet er døbt COP15, men hvad handler det egentlig om?

Ørkendannelse omkring Middelhavet
En solferie til Spanien kan blive lidt for varm og tør. Fremtidens vejrudsigt for det sydvestlige Europa lyder nemlig på endnu mere tørt og varmt vejr. Så tørt og varmt, at ørkener formentlig vil brede sig i hvert fald i Spanien og Portugal.

FN's Klimapanel - IPCC
Hvordan bliver verdens lande enige om, hvordan klodens klima har det? Man nedsætter et klimapanel, som hvert eneste land kan indstille eksperter til. Ca. 3.700 af verdens førende klimaeksperter er tilknyttet FN's Klimapanel, IPCC. Panelet har indtil nu udsendt fire hovedrapporter.

Antarktis smelter ikke - endnu
I takt med, at det bliver varmere på kloden, holder forskerne vejret. Antarktis er endnu ikke for alvor begyndt at smelte - sker det, får millioner af mennesker alvorlige problemer. I værste fald kan vandet i havene stige med 60-65 meter.

Biobenzin - hvad har det med klima at gøre?
Brændstoffer fremstillet af halm, træ, sukkerrør, affald eller palmeolie skal hjælpe os til at udlede færre drivhusgasser, fordi de angiveligt er CO2-neutrale. Men de klimavenlige biobrændstoffer har vist sig at have en ubehagelig bagside.

Nordpolen snart isfri?
Aldrig tidligere har der været så lidt is omkring Nordpolen som i efteråret 2007. Ifølge isforskere kan Nordpolen være isfri om blot 15-20 år.

Grønland smelter
Klodens klima er under voldsom forandring. Ingen steder er forandringerne så voldsomme som i Grønland.

Klimaskeptikerne
Selv om hovedparten af verdens klimaeksperter er enige om, at der er en global opvarmning, og at det er os mennesker, der er skyld i den, forsøger enkelte skeptikere at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er den fulde sandhed.

Global opvarmning og vores sundhed
Klimaet spiller en væsentlig rolle for vores sundhed. Varmere klima kan give flere farlige sygdomme som malaria, og hedebølger vil koste mange syge og svagelige livet. For Danmark vil effekten dog i første omgang overvejende være positiv.

Vi skal være øko-bilister
Kør pænt, følg trafikken, undgå kraftige accelerationer og opbremsninger - og spar 5-10 pct. på benzinregningen - og på CO2-udslippet.

I skole fjernt fra mor og far
Skolen på tropeøen Funafuti er på samme tid meget forskellig og temmelig ens i forhold til danske skoler. Børnene går gratis i skole, men på grund af de store afstande, må mange bo hos pårørende langt væk fra mor og far for overhovedet at kunne gå i skole.

I skole i Brasiliens jungle
Der er langt fra en dansk folkeskole til Gaviao-stammens skolestue midt inde i Brasiliens regnskov i Ji Parana. Men som vi står her foran en hel skoleklasse, der genert kigger op på de underlige, lyse mennesker, så er en enkelt lighed mellem de danske og indianske børn alligevel slående: Nysgerrigheden og lysten til at lære.

Drivhuseffekten
Hvis man lægger et lag af specielle gasser omkring Jorden med den evne, at de lukker varme ind, men ikke ud, vil temperaturen stige. Præcis som i et drivhus. Det er det, drivhuseffekten handler om.

Energiforbruget vokser og vokser
Selv om politikere, eksperter og forskere samstemmende siger, at vi skal nedsætte vores udledning af drivhusgasser - og dermed også vores energiforbrug - fortsætter energiforbruget blot med at vokse dag for dag, år for år.

Kyoto-aftalen
En international klimaaftale - Kyoto-aftalen - skal forsøge at nedbringe udledningen af de drivhusgasser, der menes at være skyld i en stor del af den globale opvarmning.

Tropiske regnskove
Selv om regnskoven er ekstrem vigtig for klodens klima, bliver adskillige tusinde kvadratkilometer hvert eneste år fældet. Seneste trussel mod regnskoven er produktion af biobrændstoffer.

Ørkenspredning
Millioner af verdens fattigste mennesker er truet af ørkenspredning. Hvert år bliver ca. 70.000 kvadratkilometer frugtbar jord - halvanden gange Danmarks størrelse - forvandlet til ørken.

De livgivende - og dødelige - monsunvinde
Monsunvindene er særlige vindsystemer, der bringer livsvigtig nedbør til flere milliarder mennesker. Men de kan også bringe død og ødelæggelse. Klimaforandringerne kan påvirke intensiteten af de regnskyl, monsunvindene bringer.

El Nino
El Niño er spansk og betyder "den lille dreng". Det hentyder til Jesusbarnet, for El Niño var oprindeligt betegnelsen for en svag varm havstrøm, der løber langs Ecuadors og Perus kyster hvert år netop ved juletid.

Fødevareproduktion og klima
Hvert år dør 40 millioner mennesker af sult eller af sygdomme forbundet med sult. 700 millioner mennesker sulter - flere, end der bor i hele Europa og USA tilsammen. Men det er ikke, fordi der ikke er mad nok til alle på Jorden.

Gletsjerne smelter
Over det meste af kloden smelter gletsjerne. På en enkelt sommer forsvandt 10 pct. af gletsjerne i Alperne. Samtidig viser nye data fra ni forskellige bjergkæder, at afsmeltningen er fordoblet fra 2004 til 2006.

Global opvarmning og ekstremt vejr
Vejrkatastrofer og ekstremt vejr har fået meget opmærksomhed i medierne de seneste år. Tørke i Europa, orkan i New Orleans, USA, storm, oversvømmelser, mange døde i Bangladesh, Indien og Myanmar (Burma) og ekstreme varmerekorder i Danmark.

Kampen om vandet
Når man ser Jorden fra rummet, ligner den en vandplanet. 70 pct. af Jorden er dækket af vand. Alligevel er ferskvand en knap ressource med begyndende vandmangel mange steder. 97,5 pct. af alt vand på Jorden er nemlig saltvand.

Klimaændringer i Arktis
Havisen omkring Nordpolen skrumper, ligesom indlandsisen på Grønland er begyndt at smelte. Arktis er det område på kloden, der vil blive kraftigst berørt af de klimaændringer, der allerede er i fuld gang.

Klodens klima under evig forandring
Medierne er fyldt med historier om overraskende klimaforandringer. Men klimaændringer er ikke noget nyt. Klimaet har altid ændret sig.

Klodens komplekse vejr og klima
Det er godt vejr i dag, men i går var det koldt. Ordet vejr bruges til at beskrive dag til dag-variationer i temperaturer, skydække, vind og nedbør. Klima handler til gengæld om vejret over længere tid - typisk 30 år.

Vandet i verdenshavene vil stige
Mennesker, som lever på lavtliggende småøer, risikerer, at deres hjem forsvinder i havet i løbet af de næste 100 år.

Vejret og havet
Verdenshavene dækker mere end 70 pct. af Jordens overflade. Her flyttes varme og kulde rundt i netværk af strømme. Golfstrømmen kan være truet af et varmere klima.