Sitemap | Avanceret søgning |

Arktis synker i grus

Permafrosten i Arktis smelter. Det betyder, at husene mange steder synker i grus. Store dele af Fairbanks, Alaska, risikerer om 10-15 år at synke i grus.

Af Jørgen Ullerup og Lars From
Publiceret 01-10-2008

Prudhoe Bay


Klodset op

I Inuvik, Canada, er en hel boligblok ved at styrte i grus. Ejendommen, der indeholder adskillige lejligheder, er klodset op med kæmpe blokke af trykimprægneret træ og kraftige trækiler.
Foto: Casper Dalhoff

Om 10-15 år vil Alaskas næststørste by Fairbanks - på grund af den globale opvarmning - begynde at synke i grus.

Sådan lyder den dystre spådom fra professor og direktør Douglas Kane fra University of Alaska Fairbanks.

Mange steder i Arktis er den globale opvarmning i fuld gang med at ændre dramatisk på vilkårene for at overleve her i ødemarken. Nogle steder truer opvarmningen med at ødelægge de isveje, der i dag er afgørende for, at folk kan bo afsides steder langt ude på tundraen. Andre steder er det optøningen af permafrosten, der er den største trussel.

»Hvis temperaturen stiger en-to grader i Fairbanks, vil permafrosten smelte, og så vil mange huse begynde at synke sammen. De seneste 20-30 år har vi set en temperaturstigning på mellem en og to grader pr. tiår - det vil formentlig fortsætte. Og det vil ramme Fairbanks hårdt,« mener Douglas Kane.

Jorden synker sammen

Både i Fairbanks og mange andre steder i Arktis har folk bygget deres huse oven på den jord, der i århundreder eller årtusinder har været bundfrossen. Når temperaturen stiger, som det sker i øjeblikket, smelter permafrosten nede i jorden. Det betyder, at den is, der ligger frosset nede i jorden, pludselig smelter og bliver til vand. Vandet omdanner overfladen til en blød mudret masse med det resultat, at jorden mange steder ganske enkelt synker sammen.

»Derfor er mange bygninger i Fairbanks begyndt at sætte sig. De får revner, dørene binder, eller gulvet bliver skævt. I værste fald bliver man nødt til at rive husene ned. Det har vi netop her på universitetet gjort ved et blot 20 år gammelt hus, der var blevet helt ødelagt, fordi permafrosten forsvandt,« fortæller den amerikanske professor.

Ifølge forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er Alaska et af de steder i Arktis, der har oplevet den kraftigste opvarmning. Han kan til gengæld trøste grønlænderne med, at problemet her ikke er så stort, fordi langt de fleste huse i Grønland er bygget på klipper.

Det er husene i Inuvik et lille stykke på den anden side af grænsen mellem Alaska og Canada ikke. Midt inde i byen er en hel boligblok ved at styrte i grus. Ejendommen, der indeholder adskillige lejligheder, er klodset op med kæmpe blokke af trykimprægneret træ og kraftige trækiler. De gamle træpæle, som boligblokken oprindelig er bygget på, er rådnet op. Uden den kunstige understøtning ville hele huset kollapse.

Andre steder i byen er flere huse samt byens skole allerede dømt til nedrivning, fordi det ikke kan betale sig at reparere skaderne på dem.

Floderne fryser senere og tør før

Selv om det fortsat er iskoldt en stor del af tiden her i Arktis, giver den globale opvarmning også andre problemer. Når vinteren kommer, fryser alle floder, søer og vandløb til is, hvorefter man kan køre næsten overalt. Med et varmere klima forsvinder den mulighed langsomt.

»Vi oplever, at floderne fryser senere til og bryder tidligere op,« fortæller Russel Newmark, ejer af E. Grubens Transport, der har ansvaret for isvejene i det nordvestlige Canada.

»Hvis vi ikke kan lave iceroads, vil det ændre livet her dramatisk. Det meste af vores transport sker over isen. Uden isvejene vil en del mennesker nok blive nødt til at flytte,« mener Russel Newmark, der har 200 ansatte til at lave og vedligeholde isveje om vinteren.

Billedet af floder, der fryser senere til is - og bryder tidligere op - er det samme overalt i Arktis. Fra Alaska til Canada og Sibirien.

»Nogle steder er det nogle dage senere end normalt, at floderne fryser til - andre steder er det en uge. Når vi sammenligner perioden 1950-80 med perioden 1980-2008, ser vi, at næsten alle floder i dag bryder tidligere op og fryser senere til om vinteren,« forklarer Douglas Kane, der også mener, at klimaforandringerne vil få store konsekvenser for livet i Arktis.

»Især for de inuitter, der lever i Arktis, betyder det rigtig meget. Uanset om de vil det eller ej, er de nødt til at tilpasse sig et ændret klima. Næsten alle bor ved kysten eller langs floderne. Og der er meget stor forskel på at leve her om vinteren, hvor alt er dækket af sne og is, og om sommeren, hvor der er vand overalt, og det er svært at komme rundt. De fleste steder har man ikke ret meget infrastruktur.«

Temperaturen i det nordlige Alaska er i løbet af de seneste 30 år steget med 3-4,5 grader. Det vil formentlig fortsætte de næste 20-30 år med nogenlunde samme hastighed, vurderer Douglas Kane.

Han peger også på det faktum, at isen omkring Nordpolen i år har haft den næstmindste udbredelse nogensinde. Det er efter hans mening endnu et bevis på, at klimaet er forandret.

»For nogle år siden trak isen i Det Arktiske Ocean ved Prudhoe Bay og Barrow ved Alaskas nordkyst sig slet ikke væk om sommeren - i år er den meget langt væk. Der er sket en ekstrem forandring af klimaet i Arktis,« fastslår Douglas Kane.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Kunstig understøtning
Boligblokken i Inuvik er oprindelig bygget på træpæle, men de rådnet op. Uden den kunstige understøtning ville hele huset kollapse.
Foto: Casper Dalhoff