Sitemap | Avanceret søgning |

Legendarisk søvej åbner

Kortere søvej mellem Europa og Asien bliver en af de positive følger af den globale opvarmning. På den canadiske isbryder "Amundsen" advarer navigatøren mod at undervurdere forholdene.

Af Jørgen Ullerup og Klaus Dohm
Publiceret 17-09-2008

Gjoa Haven, Canada


Olivier Tremblay
Ifølge Olivier Tremblay, navigationsofficer på "Amundsen", kræver det erfaring og lokalkendskab at komme sikkert frem gennem Nordvestpassagen.
Foto: Casper Dalhoff

Mange søfolk er gennem årene døde i forsøget på at finde søvejen nordvest gennem Arktis. Druknet eller frosset ihjel.

I dag er den legendariske rute, som kan forkorte sejlturen mellem Europa og Asien med flere tusinde kilometer, nem at finde. Men selv om Nordvestpassagen - der forbinder Atlanten med Stillehavet - lige nu officielt er åben, kan det stadig være en farefuld færd at sejle ruten.

Den canadiske isbryder "Amundsen", opkaldt efter nordmanden, der i 1906 blev den første til at gennemsejle ruten, er netop nu på vej igennem. Men ifølge Olivier Tremblay, navigationsofficer på "Amundsen", der er en af den canadiske Coast Guards fem isbrydere, kræver det alligevel erfaring og lokalkendskab at komme sikkert frem.

»Et handelsskib kan endnu ikke bare sejle igennem. Der skal laves flere opmålinger og sættes bøjer ud. Man skal i hvert fald have en erfaren rådgiver med. En kaptajn uden erfaring med is i Nordvestpassagen, det vil ikke være godt,« mener Olivier Tremblay.

Arctic Explorer bliver i helikopter fløjet ud til "Amundsen". Blot et enkelt isbjerg er i sigte i farvandet, hvor "Amundsen" ligger for anker, inden den skal sejle videre på sin tur gennem Nordvestpassagen. Olivier Tremblay tager en række kort frem fra skuffen og viser, hvilken rute "Amundsen" er sejlet igennem. Ikke uden stolthed, for især turen gennem det smalle Bellot Strædet, en lille hurtig genvej, var en udfordring.

Nemmere passage

Mens Nordvestpassagen fra 1500-tallet og indtil begyndelsen af 1900-tallet var lukket for de hårdføre opdagelserejsende på grund af de store ismasser, har den rekordstore afsmeltning af is nu resulteret i, at det meste af passagen er isfri om sommeren. På sin tur er "Amundsen" kun en enkelt gang stødt på is, som let blev brudt op.

»Vi troede, at der ville være mere is, men vi kan se, at den forsvinder meget hurtigt. Folk, der har været her på skibet længe, siger hele tiden, at det er blevet meget nemmere at sejle igennem,« forklarer Olivier Tremblay.

Når man planlægger ruten gennem Nordvestpassagen, er der mange forhold at tage hensyn til. Der er flere ruter at vælge afhængig af forholdene. Ikke kun mængden af is - men i lige så høj grad vindretningen og strømforholdene, der har stor betydning for, hvor isen flytter sig hen, afgør, hvor skibene sejler. Det gør også sejladsen vanskeligere, at man endnu ikke har opmålt havdybden i alle områder.

Åbningen af Nordvestpassagen giver på længere sigt store økonomiske perspektiver. Nationalt i Canada, fordi det fremover bliver meget lettere at fragte råstoffer fra miner i Arktis ud. Internationalt, fordi der kan spares penge på fragt mellem Europa, Amerika og Asien.

»Det er svært at sige præcist, hvad det kommercielle potentiale er, men det vil blive billigere at fragte gods mellem Asien og Europa,« fortæller Brian LeBlanc, regionaldirektør, for Canadian Coast Guard i central- og arktisk Canada:

Som et af de første danske kommercielle skibe sejlede kabelskibet "Peter Faber" i slutningen af august igennem Nordvestpassagen østfra. Det skete i forbindelse med udlægning af kabler mellem Grønland og Canada, og flere gange mødte skibet is. En enkelt gang måtte skibet sejle slalom og ændre rute for at komme igennem isen, fremgår det af skibets logbog.

Et politisk minefelt

Det canadiske militær opererer med, at Nordvestpassagen omkring år 2050 vil kunne blive en væsentlig transportvej sommeren igennem. Rederier kan regne med at spare millioner på mindre transporttid og dermed mindre olieforbrug. Men der er også store uafklarede sikkerheds- og forsikringsspørgsmål. Derfor forbereder kystgarden sig på at kunne håndtere ulykker med havarerede skibe og olieudslip.

Nordvestpassagen er også et politisk minefelt i forholdet mellem Canada og USA. Spørgsmålet er for eksempel, om USA frit kan sende atombevæbnede ubåde gennem farvandet, som canadierne anser for at være territorialt farvand. Amerikanerne anerkender, at Nordvestpassagen ligger på canadisk område, men siger samtidig, at den er en international sejlrende.

For blot få uger siden krævede Canadas konservative premierminister, Stephen Harper, der for nylig udskrev valg, at alle skibe, som vil igennem passagen, skal rapportere deres ankomst til Canadas kystvagt. Det anses for både at være en udenrigs- og indenrigspolitisk melding.

»Vi vil vide, hvilke skibe der kommer igennem og hvorfor,« siger Brian LeBlanc.

Endnu har USA ikke reageret officielt, men den almindelige canadier regner med, at amerikanerne gør som de plejer: »Lige hvad der passer dem.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Åbent vand
Den candiske isbryder "Amundsen" er denne gang kun stødt på is en enkelt gang på sin rute gennem Nordvestpassagen, og folk, der har været ombord længe, siger, at det er blevet nemmere at sejle i området.
Foto: Casper Dalhoff

Fakta om Nordvestpassagen
Allerede vikingerne udforskede farvandet omkring det nordlige Canada. De kom fra Grønland for at jage og handle med inuitterne. Den såkaldte lille istid betød, at yderligere opdagelse blev udskudt til slutningen af 1500-tallet. Målet var at finde en kortere sejlbar rute fra Europa til Asien.

En række ekspeditioner endte resultatløse - nogen fik en fatal udgang - indtil nordmanden Roald Amundsen i 1906 blev den første, som sejlede fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest. Knud Rasmussen blev i 1921-1924 den første, der tog ruten på hundeslæde.

Den globale opvarmning betyder nu, at passagen er sejlbar uden isbryder i en kort periode om sommeren. Men om ca. 40 år forventes den at være sejlbar året rundt som følge af, at helårsisen i Arktis forsvinder.