Sitemap | Avanceret søgning |

Isklump på skrump

Isen på Grønland smelter. Men der vil formentlig gå mange hundrede år, før 20-30 pct. af isen er væk.

Af Lars From og Klaus Dohm
Publiceret 02-09-2008

Ilulissat

Verdens næststørste isklump er kommet på skrump.

Sidste år forsvandt omkring 240 kubikkilometer is fra indlandsisen i Grønland. Det svarer til astronomiske 240.000 milliarder liter vand, eller 580 gange Danmarks samlede vandforbrug et helt år. Og forskerne er ikke i tvivl om, at afsmeltningen vil blive endnu større de kommende år, fordi temperaturen på kloden stiger - især i de arktiske egne. Til gengæld indeholder isen i Grønland næsten tre milliarder kubikkilometer is og vil derfor næppe forsvinde de første mange hundrede år, uanset hvor meget varmere det bliver på kloden.

Når man står ved Ilulissat og skuer ud over den næsten uendelige iskappe, der fortsætter kilometer efter kilometer, eller befinder sig i en helikopter over isfjorden lidt uden for byen, er det svært at forestille sig, hvilke enorme mængder is der her er i bevægelse.

Isbjerge uden for ruden

Det hjælper lidt, når man tidligt om morgenen opdager, at et isbjerg med plads nok til at huse en mindre dansk landsby i løbet af natten har lagt sig til rette på fjorden lige uden for ens vindue.

Isen flytter sig konstant - især ved Ilulissat, hvor man i dag finder den mest aktive gletsjer på den nordlige halvkugle. Gletsjeren er derfor nærmest blevet symbol på den globale opvarmning og suger som et andet fluepapir politikere, klimaforskere, kendte og andre klimaturister fra hele verden til sig, fordi man her nærmest med det blotte øje kan se isen forsvinde og ved selvsyn opleve effekten af den globale opvarmning.

Da vi besøger Ilulissat, er Folketingets præsidium på besøg, ligesom vi møder skatteminister Kristian Jensen (V) i lufthavnen. Klimaminister Connie Hedegaard (K) har sammen med chefen for FN's Klimapanel, IPCC, inderen Rajendra Pachauri, og den amerikanske kommentator Thomas Friedmann fra New York Times netop været her, ligesom de lokale stadig husker besøget af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), kansler Angela Merkel og USA's præsidentkandidat John McCain.

Gletsjeren ved isfjorden sender hvert år 46 kubikkilometer is ud i havet, frosset vand, der ville kunne forsyne et land som USA med frisk drikkevand i to år, så klimaforkæmper og Nobelprismodtager Al Gore har naturligvis også været her.

Nogle hundrede kilometer længere mod syd i Kangerlussuaq møder vi Jørgen Peder Steffensen, iskerneforsker fra Københavns Universitet, der er på jagt efter de mange hemmeligheder, der ligger begravet dybt nede i isen. Han har siden begyndelsen af maj haft base her i Grønland - først inde midt på isen, hvor et forskerhold under dansk ledelse i 20-30 graders frost er i gang med at bore en iskerne ud, der kan føre forskerne flere hundrede tusind år tilbage i tiden - senere som koordinator for sommerens i alt 23 flyvninger med forsyninger og folk ind til og fra isen.

Afsmeltning går for stærkt

Jørgen Peder Steffensen, der efter godt tre måneder på Grønland med sit fuldskæg og sit store hår godt kan minde lidt om en vildmand, har bl.a. haft diskussioner med Connie Hedegaard og med klimachef Pachauri om klimaforandringer og indlandsis.

»Lige nu står gletsjerne så langt fremme, som de har gjort i 1.000 år. I Vikingetiden lå de 20-30 kilometer længere tilbage end i dag. De nåede formentlig deres maksimum i 1997. Men nu begynder jeg til gengæld at se forandringer,« lyder det fra Jørgen Peder Steffensen, da vi besøger ham.

»Gletsjerne kan dog kun gøre én af to ting: De kan gå frem, eller de kan gå tilbage. Og vi ville også være bekymrede, hvis de gik frem. Problemet lige nu er, at afsmeltningen af isen ser ud til at gå for stærkt.«

Hvis forudsigelserne om, hvor meget temperaturen på kloden vil stige, holder stik, er Jørgen Peder Steffensen ikke i tvivl om, at det vil få en voldsom betydning for isen på Grønland.

»Så vil isen måske skrumpe 20-30 pct. Det vil medføre en stigning i verdenshavene på 1,5-2 meter. Men det vil tage lang tid. Sidste gang, vi havde istid på den nordlige halvkugle, tog det 3.000 år for isen at smelte væk. Der vil måske forsvinde 20-30 pct. af isen i Grønland i løbet af 1.000 år. Det kan ikke gå ret meget hurtigere, fordi der er så meget is,« vurderer den danske iskerneforsker.
Sebastian Mernild fra University of Alaska i Fairbanks er en anden dansk klimaforsker, der har interesseret sig indgående for udviklingen i Grønland. Han har forsøgt at beregne, hvordan det vil gå med isen i Grønland, efterhånden som vi mennesker sender flere og flere drivhusgasser op i atmosfæren.

Hvis vi øger mængden af drivhusgasser med 15 pct., vil effekten på isen være mærkbar, men ikke fatal. Så vil blot et par pct. af isen smelte bort i løbet af de næste 330 år. Øger vi derimod mængden af drivhusgasser med 150 pct., vil knap 20 pct. formentlig være smeltet i 2340, mens 25 pct. af det areal, der i dag er dækket af is, vil være isfrit, vurderer Sebastian Mernild.

Jørgen Peder Steffensen, der har arbejdet med isen i Grønland og med klimaforandringer det meste af sit liv, tror dog ikke, at klimaforandringerne er den største trussel mod klodens fremtid.

»Jeg tror stadig, at risikoen for en krig er større end risikoen for klimaforandringer.«

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten


Jørgen Peder Steffensen
Iskerneforskeren fra Københavns Universitet har siden begyndelsen af maj haft base i Grønland,
Foto: Lars From


Udsigt til isbjerge
Isbjergene i Ilulissats isfjord er synlige over det meste af byen, når de ligger på det lave vand ved isfjeldsbanken, indtil de er smeltet nok til at sejle videre ud i havet.
Foto: Lars From


Is
Foto: Lars From