Sitemap | Avanceret søgning |

Ansvar for klimaet

Den danske miljøminister vil have danskerne til at tage et medansvar i kampen for at forhindre klimaforandringer. Samtidig erklærer han sig lodret uenig med Lomborg, der mener, det er for dyrt at forhindre klimaforandringer i f.eks. de arktiske egne.

Af LARS FROM og KLAUS DOHM
Publiceret 02-05-2004

Kampen for at forhindre alt for voldsomme ændringer af kloden klima står øverst på miljøminister Hans Christian Schmidts (V) politiske dagsorden.

Han garanterer derfor, at Danmark vil gennemføre en reduktion på 21 procent i udledningen af drivhusgasser, sådan som det er aftalt med de andre EU-lande, uanset om den omstridte Kyoto-aftale bliver til noget eller ej.

Men han vil også have den enkelte dansker til at gå ind og tage et medansvar:


Ansvar for klimaet (1)
Miljøminister Hans Chr. Schmidt er stærkt optaget af det globale miljø og opfordrer den enkelte borger til at opføre sig ansvarligt.
Foto: Niels Hougaard

»Den enkelte borger gør også en forskel. Hver gang man vælger, har det en betydning. Når man vælger transportmiddel, eller når man køber ny vaskemaskine eller køleskab, bør man vælge noget af det, der bruger mindst energi og derved er med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser,« opfordrer den danske miljøminister.

»Vi har i Danmark allerede skabt en masse vedvarende energi, ligesom vi ved hjælp af energiafgifter og energibesparelser har reduceret vores forbrug af energi - og dermed også vores udledning af drivhusgasser. Og vi skal hele tiden forsøge at skabe incitamenter, der kan medføre yderligere reduktioner i vores energiforbrug,« lyder den ambitiøse melding fra Hans Christian Schmidt, der dermed indirekte bakker op omkring de høje, danske energiafgifter.

Han understreger samtidig, at målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 procent i 2008-12 i forhold til udledningen i 1990 vil blive fastholdt.

Ambitiøs målsætning

»Det er en af de mest ambitiøse målsætninger i hele verden. Og det er en målsætning, der vil koste os mellem en og fem milliarder kroner om året fra 2008-2012. Men vi er fast besluttede på at gennemføre reduktionen - også selv om Rusland ikke underskriver Kyoto-aftalen og hele aftalen derved falder på gulvet. EU-landene har juridisk og moralsk forpligtet hinanden på at gennemføre reduktionerne, så det vil vi gøre,« fastslår miljøministeren.

Regeringen har netop fremlagt en lov, der tildeler en række af de største danske virksomheder bestemte kvoter for, hvor mange drivhusgasser de må udlede til atmosfæren. Hvis kvoten overstiges, må virksomheden ud og købe kvoter af andre - evt. i udlandet.

»Hvis de ikke vil det, må de nedsætte deres egen udledning eventuelt ved at nedsætte deres produktion,« fastlår Schmidt.

Tilsvarende er den danske regering gået ud og har købt CO²-kvoter i forskellige andre lande. Miljøministeren understreger, at der, for at handelen med kvoter kan accepteres, skal være tale om reelle reduktioner, der ellers ikke ville være sket.

»Man kan naturligvis spørge, om det betyder noget, at man reducerer udledningen af drivhusgasser lidt i Kina eller Chile i stedet for bare at lade det buldre derudaf. Men det mener vi, at det gør. Samtidig overfører vi ny teknologi til de pågældende lande.«

Miljøministeren finder det afgørende, at lande som Kina og Indien med deres over to milliarder indbyggere kommer med i kampen for at undgå menneskeskabte klimaforandringer.

»Allerede nu lever 180 mio. af Kinas indbyggere fuldstændig som europæere. Derfor skal vi have Kina og Indien med - og forhåbentlig også USA.«

Uenig med Lomborg

Den danske miljøminister har de seneste uger fulgt JP Explorers klimaekspedition jorden rundt. Ikke mindst diskussionen om, hvorvidt man skal gennemføre en stor indsats for at redde truede kulturer som f.eks. inuitterne i Arktis eller befolkningerne på de lavtliggende øer i Stillehavet fra de klimaforandringer, der allerede er i fuld gang, optager Schmidt. Og her er den danske miljøminister lodret uenig med bl.a. direktør Bjørn Lomborg fra Institut for Miljøvurdering, der mener, det vil være for dyrt at forsøge at redde f.eks. inuitterne og deres kultur fra undergang.


Ansvar for klimaet (2)

Foto: Niels Hougaard

»Man kan ikke bare gøre inuitkulturens overlevelse op i penge, sådan som Lomborg har talt for. Det er en helt forkert måde at betragte problemet. De problemer, man har i Arktis, er mere alvorlige end noget andet sted på jorden. Jeg vil derfor presse på for at gøre endnu mere for indbyggerne i Arktis, ligesom vi fortsat vil være i dialog med Grønland om, hvordan vi kan gøre mere for at hjælpe.«

»Vi skal selvfølgelig prioritere vores indsats på miljøområdet, men klimaforandringerne er altså et af de alvorligste problemer, vi har,« mener Hans Christian Schmidt.

JP Explorer har den seneste uge beskrevet problemerne omkring mangel på vand i bl.a. Afrika. Og netop manglen på rent vand er et af de områder, den danske regering har prioriteret højest i hjælpen til de fattige lande de senere år.

»På miljøtopmødet i Johannesborg i 2002 besluttede verdens lande, at vi inden 2015 skal have halveret den andel af verdens befolkning, der ikke har adgang til rent vand og ordentlige kloakforhold. Derfor giver Udenrigsministeriet godt 300 mio. kr. til vandprojekter i Afrika, mens EU samtidig giver knap to mia. kr. Her i Miljøministeriet har vi afsat godt 60 mio. kr. til at være med til at sikre rent vand i Østeuropa og Kaukasus,» lyder forklaringen fra Hans Christian Schmidt.

Samtidig med at der de seneste dage har været kritik af, at den danske plan for skovrejsning ikke lever op til målene, er den danske miljøminister bekymret for, hvor hurtigt det i lande som Brasilien går med at fælde regnskoven.

»Det er et globalt miljøproblem, at man fælder regnskoven. Og jeg er bekymret over den globale skovrydning. Vi skal forsøge at dæmme op for den ulovlige hugst, der sender penge ned i de forkerte lommer og kan påvirke klimaet negativt, fordi skovene er med til at binde store mængder kulstof. Uden skovene vil mængden af drivhusgasser i atmosfæren derfor blive endnu højere. Af samme grund har vi indført særlige vejledninger om køb af tropisk træ, ligesom vi har lavet aftaler med forskellige lande som Rusland og Malaysia, så vi kan sikre, at vi ikke medvirker til skovrydning, når vi køber træ i udlandet,« forklarer Schmidt.

Foretrækker biomasse

Miljøministeren betragter det som særdeles positivt, at ulandet Brasilien har haft succes med at tilsætte op til 25 procent ethanol til benzinen og derved nedsætte udledningen af drivhusgasser fra transportsektoren markant. Han tror dog ikke, det er en model, Danmark kan bruge.

»Overordnet set er det en god idé. Men herhjemme har Energistyrelsen regnet ud, at det vil være langt billigere at bruge biomasse i energi- og varmeproduktionen. Derfor er det en bedre løsning for os. Energistyrelsen har regnet ud, at det vil koste 400 kr. for hvert tons CO² vi sparer, hvis vi vælger at bruge f.eks. ethanol i bilerne, mens det kun vil koste omkring 120 kr. pr. tons, hvis vi i stedet vælger at bruge biomasse i kraftværkerne.«

Hans Christian Schmidt er ikke i tvivl om, at klimaet er i fuld gang med at forandre sig på grund af de store mængder drivhusgasser, vi allerede har sendt ud i atmosfæren.

»Klimaet i Danmark bliver derfor varmere og vejret mere ustabilt. Og danskerne skal indstille sig på, at der fremover skal tages højde for effekten af klimaforandringer. At en tilpasning er nødvendig. Og så slipper vi endda billigt. Andre områder af kloden har udsigt til helt anderledes voldsomme forandringer i form af oversvømmelser og ørkendannelse. Jeg har derfor været begejstret for at, JP Explorer de seneste uger har forsøgt at sætte kød og blod på mange af de mennesker, der vil blive ramt af klimaforandringerne. Det er en opgave, avisen er sluppet ualmindelig flot fra,« mener den danske miljøminister.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten