Sitemap | Avanceret søgning |

Ud med rødgranen - ind med vinmarker

Forskningsprofessor forudser vindyrkning i Danmark i takt med de globale klimaforandringer. Danmarks mest udbredte træ, rødgranen, vil næppe overleve et fremtidigt klima med en temperatur, der er tre-fem grader højere end i dag.

Af KLAUS DOHM og LARS FROM
Publiceret 02-05-2004

Til gengæld kan vi glæde os til flere danske vinmarker med gode, danske årgangsvine.

Danmark er et af de lande på kloden, der vil få størst glæde af de klimaforandringer, som eksperterne allerede mener, er i fuld gang. Vi ligger i det bælte på kloden, hvor landbrugsproduktionen overordnet set har udsigt til at et højere udbytte, ligesom vi kan se frem til varmere somre med mere sol og mindre regn og en temperatur, der ventes at blive tre-fem grader højere end i dag.

»Derfor tror jeg bestemt, at vi vil komme til at se flere vinmarker og mere vindyrkning i Danmark,« vurderer forskningsprofessor Jørgen E. Olsen fra Danmarks Jordbrugsforsknings afdeling for plantevækst og jord i Tjele.

Ifølge Jørgen E. Olesen er Danmark allerede godkendt som kommercielt vinproduktionsland, og der findes da også allerede flere vinmarker i Danmark om end produktionen endnu er minimal.

Den danske forskningsprofessor anser generelt klimaeffekterne for Danmark for at være positive. Han forudser dog stigende problemer med vores vandmiljø, fordi øget nedbør om vinteren kan give en øget udvaskning af især fosfor.

»Men ellers vil de fleste afgrøder formentlig give et øget afkast, alene fordi der ventes at være en øget mængde CO² i atmosfæren,« vurderer den danske forskningsprofessor.

Han forudser en dansk landbrugsproduktion, der kommer til at ligne den, man i dag præsterer i Midtvesten i USA.

»Vi vil nok komme til at se mere majs og sojaprotein i Danmark, fordi temperaturerne bliver væsentlig højere. Vores kartoffelproduktion er nogenlunde fleksibel, men hvis det bliver virkelig varmt, kan kartoflerne godt blive klemt og udbyttet gå lidt ned.«

Og forandringerne er i fuld gang.

Mere majs

Sidste år gav majs i Sønderjylland således for første gang et større høstudbytte end vårbyg.

»Hvis temperaturerne fortsætter med at stige, vil en del af vores kornareal derfor blive skiftet ud med majs med henblik på brug som grisefoder, ligesom vi vil komme til at se flere hestebønner og lignende.«

Jørgen E. Olesen har samtidig et interessant syn på fremtidens globale fødevaresituation:

»Man regner med, at verdens befolkning fortsat vil vokse. Samtidig vil folk især i Østasien og Kina blive stadig mere velhavende. Og større rigdom vil automatisk betyde et større forbrug af kød. Det kød vil man imidlertid ikke have jord nok til selv at producere. Når man sender føden igennem et dyr, giver det kun 10-20 procent af energien. I stedet for at bruge en hektar til at brødføde et menneske med ris, skal man derfor bruge måske 5-10 hektar for at skaffe mad nok til et enkelt menneske. Den jord har man ikke i Østen. Derfor tror jeg, at Europa vil komme til at producere fødevarer til Østasien og Kina, mens de så til gengæld vil lave små dippedutter til os. Det er grunden til, at vi vurderer, at Danmark også i fremtiden vil producere rigtig mange grise,« lyder vurderingen fra én af Danmarks førende eksperter, når det handler om effekten af de fremtidige klimaforandringer på landbrugsområdet.

Mens dansk landbrug formentlig vil få relativt nemt ved at tilpasse sig et ændret klima, skal skovejerne allerede nu til at tænke sig godt om.

Professor, dr. agro J. Bo Larsen fra Center for Skov og Landskab ved Landbohøjskolen, mener, det definitivt bør være slut med de store granplantager, fordi grantræerne ikke kan tåle en stigende temperatur i Danmark.

J. Bo Larsen foreslår, at skovejerne i første omgang skærer andelen af rødgraner ned fra de nuværende 27 procent til omkring 10. Og hvis temperaturen stiger, som eksperterne forventer, kan man så langsomt lade rødgranen helt forsvinde fra det danske skovlandskab.

Udbredt skovdød

Rødgranen kræver en vintertemperatur på omkring minus to grader, for at få tilstrækkeligt med hvile. Får den ikke det, vil mange af træerne langsomt dø.

»Det oplevede vi i vintrene 1988-89 og 1989-90, hvor vintertemperaturen var fire-fem grader over det normale, hvilket ligner det, man forventer om 100 år. Dengang så vi udbredt skovdød blandt rødgranerne, der først fik røde nåle og derefter helt døde,« forklarer J. Bo Larsen.

»Hvis man i første omgang gik ned på måske 10 procent rødgraner og brugte dem som blandingstræer i blandede beplantninger, ville man kunne udskyde det endelige valg til senere. Samtidig kunne man passende få flere udenlandske granarter som sitka og douglas ind i de danske skove. De er væsentlig mere klimafleksible og tilpasset et mildt oceanisk klima,« vurderer J. Bo Larsen.

Han mener, man i stedet i høj grad skal satse på bøg, eg og ask som nogle af de bærende arter i fremtidens danske skove.

Og så er alle eksperter enige om, at skovene skal bestå af en blanding af forskellige træarter, hvilket vil gøre dem mere robuste i forhold til det stigende antal storme, der ventes at komme.

Men det haster, da det typisk tager mellem 50 og 150 år at skabe en helt ny skov. Og klimaforandringerne ventes for alvor at indfinde sig indenfor de næste 50-100 år.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten