Sitemap | Avanceret søgning |

Kloakvand i hanerne

For at skaffe tilstrækkeligt med drikkevand er indbyggerne i Namibias hovedstad Windhoek nødt til at drikke renset kloakvand. Til gengæld har byen verdens formentlig mest avancerede rensningsanlæg.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD (foto)
Publiceret 29-04-2004

Windhoek, Namibia

Når man sætter sig ned for at nyde et glas dejligt koldt vand i Namibias hovedstad Windhoek, er der en pæn chance for, at man drikker sit eget kloakvand.

Op til en tredjedel af vandet i hanerne er nemlig renset spildevand.

Normalt vil de fleste folk løbe skrigende væk med udsigten til at drikke kloakvand, men da Namibia er et af de tørreste lande i verden - og har en nærmest kronisk mangel på vand - er det alment accepteret af både rige og fattige, at man genbruger spildevandet og sender det tilbage i vandhanerne.

Windhoek får ganske vist 340 millimeter nedbør om året, men da den årlige fordampning er på ikke mindre end 3400 millimeter, hjælper det ikke meget.

Derfor er det eneste, der for alvor bekymrer indbyggerne, prisen, der med en kubikmeterpris på fem-seks kroner ligner prisen i Danmark, selv om købekraften i dette fattige, afrikanske land er en ganske anden.

Der er derimod ikke mange, som gør noget nummer ud af, at det er renset kloakvand, der strømmer ud af hanerne.


Kloakvand i hanerne (1)
Mens beboerne i velhaverkvartererne fylder deres swimmingpools med vand, bliver der lukket for vandet i byens fattigkvarterer.
Foto: Niels Hougaard

Haven lægges om

Én af de mere velhavende indbyggere i Windhoek er Roland Engel, der for få måneder siden flyttede til byen fra Sydafrika. Og han ser ingen problemer i, at det er renset kloakvand, han har inde i huset. Prisen og kommunens særlige interesse for store vandforbrugere bekymrer ham derimod mere.

»Derfor er jeg netop nu ved at lægge haven om, så vi ikke behøver bruge så meget vand til at vande haven. Vi har fjernet græsset og skiftet det ud med fliser,« fortæller Roland Engel, mens han viser rundt i den lille have, hvor swimming-poolen indtil videre har fået lov at blive.

Roland Engel og hans familie på fire personer bruger hver måned omkring 20 kubikmeter vand. Med en vandkrævende have stiger forbruget hurtigt til 30. Og hvis man kommer op på 40-50 kubikmeter om måneden, vil man hurtigt få besøg af én af kommunens inspektører, der vil have at vide, hvorfor man bruger så meget vand. Samtidig får man en stor bøde, hvis forbruget overstiger de normale 20-30 kubikmeter om måneden.

Penge før vand

I de fattige kvarterer er der heller ingen, der stille spørgsmålstegn ved, om det er kloakvand eller ej, der kommer ud af hanerne. Bare der kommer noget ud. Og det er langtfra altid tilfældet. Ikke mindst fordi kommunen er begyndt at forlange at få betalt gamle vandregninger. Og sker det ikke, bliver der lukket for vandet.

På det højtavancerede renseanlæg lidt udenfor Windhoek garanterer civilingeniør John Esterhuissen, at vandet er så rent, at man uden problemer kan drikke det.

Krav om klor

»Vandet er med garanti helt rent, når det forlader anlægget. Vi tilsætter ganske vist klor til vandet, men det er et krav fra kommunen og skyldes alene risikoen for bakterier, når vandet transporteres gennem kommunens ledningsnet. Samtidig tilsætter vi maksimalt en tredjedel renset spildevand til drikkevandet - af hensyn til sikkerheden. Vi er nemlig nødt til at være meget opmærksomme på risikoen for urent vand, da vi får skylden hver eneste gang, der er problemer med vandet i Windhoek, selv om det ikke har noget med os at gøre,« forklarer John Esterhuissen.

Allerede i 1969 begyndte man at genbruge kloakvandet i Windhoek. Men først efter en alvorlig tørke i 1996 er der for alvor kommet gang i genbruget af det ellers så ildelugtende kloakvand.

Og for mindre end to år siden tog man et helt nyt anlæg i brug - et anlæg, der uden sammenligning er det mest avancerede af sin slags i verden.

Her bliver kloakvandet renset med aktivt kul, behandlet med jernklorid, kaustisk soda, ozon og meget andet, ligesom det bliver sendt gennem en række højavancerede filtre, hvor selv den mindste snavs bliver sorteret fra.

Det er et privat selskab, som er ejet af bl.a. tyske og hollandske interesser, der driver rensningsanlægget.

Begrænsninger

Driftsdirektør Kuiri F. Tjipangandjara fra det nationale Namwater, der har ansvaret for drikkevandsforsyningen til hele Namibia, erkender, at Namibia har et drikkevandsproblem.

»Når vand er gratis, bruger vi en masse. Men ved at hæve prisen på vand, har vi fået gjort vandsituationen stabil. Hvis befolkningstallet i Windhoek stiger, er vi dog nødt til at begynde at hente vand andre steder.«

Drikkevandet i Namibia kommer i dag fra vandboringer, overfladevand og fra renset kloakvand. Men ofte skal man helt ned i 500 meters dybde for at hente vand til byens cirka en halv million store befolkning.

Flere steder i verden

Med udsigt til klimaforandringer over det meste af kloden - herunder ikke mindst mere tørke og ustabilt regnvejr - vil modellen med at rense kloakvandet formentlig blive aktuelt mange andre steder i verden.

»Vores partnerne er derfor interesserede i at gøre det samme andre steder i verden. Man har allerede forsøgt i Singapore, men her blev kloakvandet ikke accepteret af befolkningen. De kommende år vil det formentlig også blive interessant mange andre steder i Afrika, ligesom man ser seriøst på vores løsning i Australien,« fortæller John Esterhuissen.

Han gør samtidig opmærksom på en tragisk sammenhæng mellem sygdommen aids og vandforsyningen i Namibias hovedstad.

»Når vi taler om fremtidens vandforsyning, har vi to scenarier. Et med hiv og aids og et uden. Hvis der bliver fundet en måde at helbrede folk med hiv og aids, får vi et meget alvorligt problem i Windhoek med mangel på vand, fordi befolkningstallet så vil stige kraftigt. Og så vil vi være tvunget til at bringe vand hertil fra andre steder. Til gengæld vil der gå væsentligt længere tid, inden vi får alvorlige problemer, hvis der ikke bliver fundet en helbredelse. På den måde er hiv og aids - isoleret set - en fordel for vandforsyningen i Windhoek,« konkluderer John Esterhuissen.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten