Sitemap | Avanceret søgning |

Fodtur i Himalaya

JP Explorers store klimaekspedition når grænsen 4000 meter oppe i Himalaya. En fodtur på 36 kilometer op til den hellige flod Ganges' udspring viser sig at være mere, end en af ekspeditionens deltagere kan klare.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD (Fotos)
Publiceret 24-04-2004

Gangotri, Indien

Explorers ekspeditionsmedlem har efter knap seks ugers rejse endeligt fundet sine grænser.

Med hovedpine, kvalme, ondt i maven og rystende ben ligger han i fire tusinde meters højde halvvejs bevidstløs på bjergsiden. Klassiske tegn på højdesyge.


Fodtur i Himalaya (1)
Explorerholdet blev udsat for hårde strabadser, men insisterede på at nå op i Himalayas højder, hvor den hellige flod Ganges udspringer.
Foto: Niels Hougaard

Hundrede meter nede ad den næsten lodrette klippeside bruser en hvirvelstrøm, der er den første spæde start til Indiens hellige flod Ganges. Bjergtinder op mod 6500 meter høje lyser snehvidt mod den blå himmel.

Explorers guide, Vinod Rana, plukker nogle små, lavtvoksende grønne planter.

»De hedder ganga tulsi, Ganges' græs. Det er helligt græs, som de hellige mænd plejer at plukke. De giver frisk ilt til hjernen,« forklarer han, idet han fører planterne op til det dødtrætte Explorermedlems næse og lader ham indhalere duften.

Stavrende ben

Om det er det hellige græs, der får exploratøren på benene igen, skal være usagt. Men forsigtigt går det igen nedad på stavrende ben ad den smalle sti, der sine steder ikke er meget mere end en halv meter bred. Vinod Rana skærmer det meste af tiden den dødtrætte ekspeditionsdeltager af, så han ikke risikerer at falde i døden. Der er stadig 15 kilometer tilbage.

Ganges udspringer i Himalayas bjerge. Og JP Explorer-ekspeditionen har sat sig for at vandre op i 4000 meters højde til gletsjeren Gaumukh, som leverer en stor del af det vand, som mange millioner af indere bader i som del af deres religiøse udøvelse af hinduismen.

Tusindvis af indere valfarter hvert år op til den lille by Gangotri, hvorfra der i 3100 meters højde går en 18 kilometer lang rute op til gletsjeren. De fleste indere stopper i byen, der blot har 150 indbyggere. Men Explorer vil selvfølgelig hele vejen op.


Fodtur i Himalaya (2)
Uden erfaren bjergkendskab fra hjælperholdet ville turen mod gletscherudspringet aldrig være gået godt.
Foto: Niels Hougaard

»Det kræver to dage at komme op til gletsjeren og retur igen. Vi kan ikke nå det på en dag,« forklarer Vinod Rana, da Explorer møder ham om aftenen før opstigningen.

Vi insisterer på, at vi kun har en dag til vores rådighed, og at vi vil gå op og ned samme dag. En uklog, men nødvendig beslutning, der resulterer i en 36 kilometer lang gåtur oppe i højderne.

Vinod Rana accepterer dog - måske fordi det er uden for sæsonen. I øjeblikket er der formentligt ikke meget at lave for en mand, der er født og opvokset i området og ernærer sig som bjergguide.

Tidligt op

Vi aftaler at mødes næste morgen kl. fem. Hvis vi starter tidligt, kan vi være tilbage ved syvtiden om aftenen, inden det bliver mørkt, mener han. Umiddelbart lyder det som tidlig afgang, men i Gangotri går man alligevel tidligt i seng, for der er ingen varme i husene og kun elektricitet i tre timer. Mad er der heller ikke megen af og slet ingen kød. For Gangotri er en hellig by, så man kan kun få beskeden vegetarmad.

Næste morgen er vi tidligt oppe og står klar til den aftalte tid. Men hverken Vinod Rana eller hans lillebror Praveen viser sig. Vi venter i 45 minutter, så dukker de to brødre op. De har selvfølgelig intet ur og ved tilsyneladende ikke, hvad klokken er. Vi når lige at få tre brød med honning og et par kopper sød te i maven inden afgang.

Ifølge hinduismen flyder Ganges fra guden Vishnus fødder. Vishnu beskytter og bevarer alt, hvad der er godt i livet. Ganges bliver også kaldt "Store Moder", og hver dag bader millioner af indere i floden som et led i udøvelsen af deres religion. Sine steder må det dog være en noget tvivlsom fornøjelse, for Ganges er så forurenet, at badningen sker med helbredet som indsats.

Anderledes rent er det oppe i Gangotri, hvor luften er ren og kølig. Og vandet er klart. Vi går hen forbi det lille tempel og det rød-hvide trappeanlæg, hvorfra pilgrimme kan hoppe i floden.

Hurtigt er vi oppe i bjergene, og det eneste, man kan høre, er vindens susen og vandets brusen under os.


Fodtur i Himalaya (3)

Foto: Niels Hougaard

Klare til at gribe

I begyndelsen af turen bliver der passet godt på os. Når vi balancerer på primitive træbroer over små bække, står Vinod Rana klar til at gribe, hvis vi falder. Og flere gange beder han os om at stoppe, når små stenskred signalerer, at der er fare for, at større klippestykker kan falde ned fra de stejle bjergsider. At det ikke er for sjov, vidner de store stenstykker, der jævnligt ligger i vejen for os på stien.

Selv om det er højt oppe i bjergene, findes der en del dyr i området. Selv om han ikke selv har set en, så hævder Vinod Rana, at der findes sneleoparder i området. Det er nu ikke helt sikkert. For der er kun omkring 5000 tilbage af dyrearten, der er en af de mest mytiske i Himalaya. Således hævder nogen, at den kan forsvinde i luften, som det passer den. Langt mere almindeligt er det med bjerggeder omkring Gangotri.


Fodtur i Himalaya (5)
Gaumukh gletsjeren . Fotos: Niels Hougaard

Da vi har holdt den første længere pause omkring halvvejs op til gletsjeren, begynder to af ekspeditionens medlemmer at vise de første tegn på træthed og højdesyge. Både hoved og ben føles tungere og tungere. Foran sprinter den 10 år yngre fotograf, der ellers har klaget over manglende tid flere gange på rejsen jorden rundt, og de to guider. De bærer al maden, drikkevarerne og ikke mindst solcremen til de efterladtes større og større irritation.

Vi er kommet direkte fra lavlandet dagen før. Og en opstigning fra 0-4000 meters højde på mindre end et døgn på tom mave viser sig ikke at være en god idé. Da de to sidste exploratører nærmest vakler op til teltet 500 meter fra gletsjeren omkring seks timer efter afgang, er begge ramt af højdesyge. Normalt er det vigtigt at bruge tid til at akklimatisere sig til højderne og spise og drikke rigeligt. Ingen af de fornuftige forholdsregler er blevet opfyldt i dette tilfælde.

Der er dog stadig kræfter til at give Vinod Rana en regulær skideballe for at have forladt de to svageste uden hverken mad eller drikke. Han får ingen penge, hvis det gentager sig, lyder beskeden, inden begge falder næsten livløse omkuld.

Oppe ved teltet dukker også en såkaldt sadhu op. Sadhuer er hellige mænd, der har opgivet al familie og socialt ansvar samt materielle goder for at søge en højere spirituel mening med livet. Alle rigtige hinduer bør mindst én gang om året tage på en pilgrimsfærd, men disse hellige mænd lever religionen helt ud gennem yoga, læsning af hellige tekster og besøg på hellige steder som Ganges udspring. Og mange af dem med en pibe hash i ny og næ.

Overalt i Indien kan man se dem på vandringsfærd. De er ofte iklædt gyldne klæder og bærer deres få ejendele i et lille klæde. Sadhuer går mange tusinde kilometer på bare fødder og beder en sadhu om penge til mad, er man forpligtet til at give.

Denne sadhu har dog sko på, og først er han ikke meget for at blive fotograferet. Men til sidst giver han fotografen.

Fotografen er derefter den eneste, der når helt hen foran gletsjeren og står helt ved kilden, hvor Ganges udspringer.

Vel er dette ikke nogen Mount Everest-ekspedition. Og bjergtoppen er i virkeligheden bunden af en gletsjer. Alligevel må vi hurtigt, efter at have indtaget bananer, appelsiner og toastbrød med smør, begynde nedturen.

Og her går det helt galt for eksploratøren med den værste højdesyge. Selv om det går nedad næsten hele vejen, er det nødvendigt at stoppe for hver kilometer. Og det bliver tungere og tungere at rejse sig for hver pause. På et tidspunkt passerer en gruppe muldyr, og det bliver overvejet at sætte eksploratøren op på et af dem.

Muldyrene bliver trukket af nogle af de mange nepalesiske bjergarbejdere, som inderne importerer til det hårde arbejde, det er at vedligholde ruterne i bjergene. Nepaleserne er små, hårdføre mænd skabt til arbejde i højderne. Mens tunge, hvide europæere stønner tungt efter vejret, vimser nepaeleserne nærmest rundt som bjerggeder.

Vinod Rana får besked om, at han hele tiden skal gå tæt op af den syge. Han har nu to rygsække på skulderen og er tydeligt bekymret for tiden. Hele tid

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten