Sitemap | Avanceret søgning |

Engelsklæreren kan ikke engelsk

Flere indiske børn går i skole i stedet for at arbejde. I den lille landsby Assikalan sender de velstående bønder deres børn i privatskole. Børn af mindre velhavende forældre må nøjes med den offentlige skole, og den har en dårligere kvalitet.

Af LARS FROM og KLAUS DOHM
Publiceret 23-04-2004

Assikalan, Indien

For en dansker kan det være svært at se, at det indiske skolesystem gør fremskridt, når man besøger Assi Governmet Elementary School i den lille landsby Assikalan i delstaten Punjab i det nordlige Indien.


Engelsklæreren kan ikke engelsk (1)
Eleverne stillede op til fotografering i skolegården.
Foto: Niels Hougaard

Men alene det, at 95 procent af landsbyens børn i dag går i skole i stedet for at udføre børnearbejde, er et stort fremskridt.

»Tidligere var det kun halvdelen af børnene, der gik i skole. I dag sender selv fattige folk uden arbejde deres børn i skole,« fortæller Iqbal Singh, der underviser i engelsk og samfundsfag og er en af skolens 12 lærere.

Klasseopdelt

Som resten af det indiske samfund er også skolesystemet stærkt klasseopdelt. Mens de rige forældre sender deres børn i efter indiske forhold dyre privatskoler, så må almindelige borgere nøjes med den offentlige skole.

Det koster omkring 135 kroner om måneden at sende sit barn i en privat skole, men blot 60 øre om måneden i Assi Goverment Elementary School. Den er da heller ikke meget andet end nogle simple bygninger med en lille, udtørret plads, der fungerer som skolegård. Klasselokalerne er små, og der går ca. 25 elever i hver klasse.

Som bygningerne kan heller ikke undervisningen altid være lige kvalificeret. For selv om han er engelsklærer, forstår Iqbal Singh ikke et klap engelsk og en tolk må oversætte vores samtale.

Måske er kundskaber i engelsk for disse børn i landsbyskolen heller ikke umiddelbart det vigtigste at kunne i en egn, hvor der sjældent kommer hvide mennesker på besøg. Men hvis de skal have deres ambitioner opfyldt - mange vil for eksempel gerne være læger - så kommer man nok ikke uden om at kunne dette sprog i et land, hvor man hele tiden bliver mindet om dets fortid som engelsk koloni.

Halvdelen er væk

Selv om de fleste af landsbyens børn går i skole, så er næsten halvdelen af den ældste klasse fraværende, den dag JP Explorer besøger skolen.


Engelsklæreren kan ikke engelsk (2)
Næsten halvdelen var fraværende i den ældste klasse, den dag JP Explorer kom på besøg, men de tilbageværende var vældig imponerede over at få besøg fra Danmark.
Foto: Niels Hougaard

Det er høstsæson, og mange er ude på marken for at hjælpe kornet i hus.

Selv om det åbenbart er tilladt at være fraværende for at arbejde, så er der alligevel disciplin i landsbyskolen.

Eleverne fra 8. klasse, der er meget imponerede over besøget fra Danmark, rejser sig, da vi kommer ind, og sætter sig igen på Iqbal Singhs kommando. De rejser sig igen, når de taler. Og tier stille, når de ikke bliver spurgt. Ikke fordi det emmer af den sorte skole - sådan gør man åbenbart bare.

Begrænset viden

Børnenes viden om Danmark er meget begrænset. Mandip Singh har dog hørt om, at Danmark har store mejerier. Han er en af de elever, der har store ambitioner, selv om han går i en lille, beskeden skole.

»Jeg vil gerne være læge og hjælpe folk. Jeg ved, at det er svært, og at jeg skal bruge meget tid på at læse bøger,« siger han.

Mandip Singh går om sommeren i skole fra klokken otte om morgenen til to om eftermiddagen. Om vinteren er mødetiden fra klokken ni til klokken tre. Der er seks skoledage om ugen - kun søndag er fridag.

»Derudover læser jeg lektier i omkring halvanden time,« fortæller Mandip Singh, der i fritiden spiller cricket med vennerne ude på vejen. Derudover hjælper han til hjemme hos forældrene.

Assi Government Elementary School har 200 elever, der går i 1. - 8. klasse. I det indiske skolesystem kan man derefter fortsætte i middleschool og videre på college, hvis man har lyst og evner.

Udviklingens bagside

Selv om flere børn med fattige forældre får en skoleuddannelse, så har udviklingen dog også en bagside. Ifølge indiske universitetsfolk, som JP Explorer har talt med, så får fattige børn i landområderne som for eksempel Mandip Singh sværere og sværere ved at komme ind på universiteterne.

Forskellen mellem de private skoler og de offentlige skoler bliver større, og derfor kan eleverne på de offentlige skoler ikke klare sig i konkurrencen om universitetspladserne.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere