Sitemap | Avanceret søgning |

Varmere vejr truer landbruget

Indien er et af de lande på kloden, hvor landbruget bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Eksperter frygter, at Indien fremover ikke vil være i stand til at brødføde sig selv, og at millioner af bønder bliver nødt til at finde en anden indtægtskilde, hvis de ikke forstår at tilpasse sig forandringerne.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD (Fotos)
Publiceret 20-04-2004

Ludhiana, Punjab, Indien

Varmere vejr og ustabile regnperioder truer med at fjerne eksistensgrundlaget for millioner af mennesker i Indien.

Verdens næstmest folkerige nation risikerer at blive et af de lande, hvor landbruget bliver hårdest ramt af klimaforandringer. Og da samtidig knap 700 millioner af Indiens godt en milliard indbyggere er afhængige af indtægterne fra produktionen af ris, hvede og andre afgrøder, kan Indien blive den store taber, hvis klimaet udvikler sig, som mange klimaeksperter forudser.

»Der er ikke udsigt til nogen god fremtid for landbruget i Indien,« mener forskningsassistent Suruchi Bhadwal, centeret for Globale Miljøstudier i Indiens hovedstad New Delhi.

Hun har sammen med et hold af forskere gennemført en række studier af landbruget i forskellige egne af Indien. Og konklusionen er, at mange egne vil opleve en massiv tilbagegang.

Mens mange lande i de tempererede områder i Europa, Canada og Australien formentlig i fremtiden vil få bedre muligheder for at dyrke korn og andre landbrugsprodukter, vil mange fattige lande i tropiske og subtropiske områder komme til at opleve tilbagegang i produktionen, fremgår det af undersøgelser fra det britiske meteorologiske institut, Met Office.

Import af fødevarer

Og den dystre forudsigelse er Suruchi Bhadwal enig i.

»Mens mange rige lande får bedre vilkår, så er det os i fattige lande som Indien, der må bære omkostningerne. Vi bliver ikke længere i stand til at brødføde os selv, men må importere fødevarer fra andre lande,« mener Suruchi Bhadwal.

Landmændene i Indien kan se frem til at blive ramt af flere forskellige forandringer. For eksempel vil store landområder langs østkysten blive oversvømmet og jorden blive ødelagt af saltvand på grund af den stigende havvandstand og de kraftigere storme, der ventes i de kommende år. Den centrale og den sydlige del af Indien vil oftere opleve tørke. Og som det måske værste scenarie vil varmen rykke højere mod nord op i det bælte, som i dag er Indiens væsentligste landbrugsområde. Her vil landmændene få svært ved at opretholde udbyttet, med mindre de skifter til andre afgrøder og på andre måder får effektiviseret deres landbrug.

Først og fremmest vil de små landbrug lide under udviklingen.

»De små farmere er mere sårbare over for klimaforandringer, fordi de har sværere ved at tilpasse sig. Hvis man har adgang til mere moderne teknologi og bedre høstredskaber, kan man også tilpasse sig bedre,« mener Suruchi Bhadwal.


Varmere vejr truer landbruget (1)
En tilrejsende familie bestående af far, mor og to børn arbejder i hvedemarken i Ludhiana i Punjab.
Foto: Niels Hougaard

Folkevandring truer

Fødselstallet i Indien er så højt, at landet om få år ventes at overhale Kina som verdens mest folkerige nation. Og kombinationen af mange mennesker og dårligere udbytter kan betyde, at mange mennesker kan blive nødt til at forlade deres hjemegn for at finde andre steder, hvor de kan skabe sig et eksistensgrundlag.

»Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis det bliver mere almindeligt med tørke i for eksempel den centrale del af Indien. Så bliver mange mennesker nødt til at flytte,« forklarer Suruchi Bhadwal.

Delstaten Punjab er et godt eksempel på, hvordan udviklingen kan blive. Det intensive overforbrug af grundvandet til kunstvanding kombineret med mere varme og ustabil monsunregn kan i værste fald omdanne Indiens kornkammer til en ørken. I øjeblikket falder grundvandstanden i gennemsnit med 30 centimeter om året. Nogle steder i den centrale del af staten endnu mere.

»Om 20 år kan vi have en ørken her i staten. Vi kan ikke ændre på produktionsformerne hurtigt nok,« mener professor Sukhdev Hundal, der er tilknyttet landbrugsuniversitetet i Ludhiana, Punjab samt Ohio State University i USA som forsker i landbrug og klima.

Ifølge professoren vil gennemsnitstemperaturerne i Indien være steget med tre grader i år 2050 og fem grader i år 2100. Trods omfattende kunstvanding har Punjab netop i år erfaret, hvad der sker med hvedehøsten under varmere forhold. I marts var gennemsnitstemperaturen omkring fem grader højere end normalt. Det resulterede i, at kornet modnede for hurtigt, så udbyttet i gennemsnit er faldet med 15 procent i forhold til et normalt år.

»Det regner ikke mindre. Landmændene siger noget andet, fordi deres hukommelse er kort. Men det er en meget alvorlig situation med det varmere vejr, for vi vil oftere få lange tørkeperioder. Samtidig vil monsunen opføre sig mere ustabilt,« siger Sukhdev Hundal, der lige som Suruchi Bhadwal frygter, at Indien i en ikke særlig fjern fremtid ikke vil være i stand til at brødføde sig selv.

Endnu er dagtemperaturerne i Punjab ifølge professoren ikke steget mere end 0,4-0,5 grader i løbet af de seneste 80 år. Til gengæld er nattemperaturen alene de seneste 30 år i gennemsnit blevet mellem 2 og 2,5 grader højere , så i Punjab er den globale opvarmning i høj grad en realitet, mener Sukhdev Hundal.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten