Sitemap | Avanceret søgning |

Kina buldrer frem

Det økonomiske boom i Shanghai varsler nye tider i Kina. Selv om de politiske forandringer ikke sker i samme tempo som de økonomiske, er det tilladt at udtrykke sig kritisk om formand Maos handlinger. Og det tages ikke for givet, at kommunisterne kan holde sige enevældigt ved magten. JP Explorer har mødt et ældre ægtepar, som har gennemlevet de sidste 70 års forandringer i Kina.

Af LARS FROM og KLAUS DOHM
Publiceret 18-04-2004

Shanghai, Kina


SHANGHAI
Der er fart på væksten i storbyen med de 20 millioner indbyggere.

Der er langt fra billederne af formand Maos rødgardister med knyttede næver og røde tørklæder til det imponerende lyshav fra stribevis af flere hundrede meter høje skyskabere på bredden af Huangpu-floden midt i hjertet af Shanghai.

Blandt de mange reklamer blinker det imponerende lysshow ganske vist også med politisk korrekte slogans som "Shanghai har en blå himmel, et grønt land og klart vand" og "Alle har pligt til at beskytte miljøet", skrevet med kinesiske tegn. Men Shanghais skyline er alligevel et tydeligt billede på, at det gamle kommunistiske bondesamfund i disse år gennemgår forandringer uden sidestykke i verdenshistorien.

Ægteparret Gu Ruizheng, 69 år, og Mei Youding, 72 år, har været med hele vejen fra dengang i 1930'erne, da Shanghai var kendt som Østens Paris, og Kina blev regeret af Chiang Kai-shek, over Maos kulturrevolution til de nu moderne, næsten kapitalistiske tider. Og for dem kan forandringerne ikke ske for hurtigt.

»Jeg er ikke bekymret for hastigheden. For jo hurtigere det går, jo hurtigere kan vi få skabt forbindelser til det internationale samfund. Vi har længe været fattige, så det kan ikke gå hurtigt nok,« mener Mei Youding.

Mei Youding og hans kone er nøje udvalgt af statsapparatet til at fortælle JP Explorer, hvordan ældre kinesere ser på udviklingen. Han er mangeårigt partimedlem, og familien har hele livet været en mønsterfamilie set med det kommunistiske systems øjne. Men de er samtidig også et mønstereksempel på, at selv gamle partimedlemmer er parate til at tage et opgør med fortiden.


Kina buldrer frem (2)
ÆGTEPARRET Gu Ruizheng og Mei Youding.

Det ældre ægtepar har allerede fået deres udbytte af den økonomiske vækst. De tager imod JP Explorer i en stor pæn lejlighed, som de deler med sønnen og hans kone og barn. Der er aircondition, farvefjernsyn og stereoanlæg. Og på barnebarnets værelse står en computer. Med fladskærm naturligvis. Behagelig luksus - som først og fremmest er betalt af sønnens gode indkomst fra jobbet som salgsdirektør i et stort farmaceutisk firma.

Shanghai, den dekadente by

Gu Ruizheng er født i Shanghai. Dengang var byen kendt som en dekadent by med mange muligheder for udskejelser. Men for byens mange arbejdere var det først og fremmest en fattig by. Gu Ruizheng voksede op i en arbejderfamilie og boede i et lille hus sammen med sine forældre og ni søskende. Forældrene levede af at transportere varer, som de trak rundt i små kærrer.

»Da jeg blev født, var der ingen høje bygninger i byen. Folk havde heller ikke cykler eller biler, så man måtte gå på arbejde,« husker Gu Ruizheng.

Efter at Kina i 1940'erne var blevet befriet for det japanske herredømme, udbrød der borgerkrig i Kina. Formand Mao trak sig sejrrigt ud af opgøret og dannede i 1949 Folkerepublikken Kina. Siden har kommunisterne siddet på magten.

»Jeg kan huske, at folk var meget glade, og at der blev sunget i gaderne,« fortæller Gu Ruizheng.

Den kommunistiske magtovertagelse - som i officielt kinesisk sprog kaldes befrielsen - gav blandt andet Gu Ruizheng mulighed for at få en skoleuddannelse. Og i skolen mødte hun sin nuværende mand.

Som tak for de nye muligheder har ægteparret loyalt gjort karriere i det offentlige system. Hun som børnehavelærer. Han som embedsmand og partimedlem.

Men selv om ægteparret stadig er tro over for det kommunistiske system, er det også stærkt kritisk overfor Maos handlinger. Kulturrevolutionen i slutningen af 1960'erne frem til Maos død, da kommunisterne gennem tvangsforflytninger, udrensninger og undertrykkelse af intellektuel tankegang, forsøgte at gøre Kina til en rigtig bondestat, var en stor fejltagelse, mener de.

»Vi blev ikke involveret i kulturrevolutionen, men det var en meget kaotisk tid,« siger Gu Ruizheng.

Opmuntret af Mao marcherede over en million rødgardister gennem Shanghais gader. Borgmesteren blev tvunget til at gå af. En million unge blev tvangsforflyttet ud på landet. Og enhver, der havde kontakt med udlændinge, risikerede at blive dræbt.

»Mao lukkede døren til landet, så det ikke kunne udvikle sig. Det gjorde, at vi overså muligheder. Men hans bidrag til landet er større end fejlene,« mener Mei Youding.

Men efter Maos død i 1976 begyndte Kina igen at ændre sig. Deng Xiaoping formulerede som den første en mere åben politik. Og når kinesere i dag skal forklare, hvordan man i en by som Shanghai kan have en kapitalistisk markedsøkonomi, samtidig med at det politiske styre i Kina er gammeldags kommunistisk med ét parti ved magten, henviser de stadig til Deng Xiaopings udtalelser.

»Først må nogle folk blive rige, så må de fattige blive rigere og rigere,« siger Mei Youding.

I dag er Shanghai det økonomiske lokomotiv i Kina. Byen er reelt verdens største byggeplads, og i takt med at højhusene skyder op, flyder investeringerne til byen. Indtjeningerne stiger år for år i denne storby med 20 millioner indbyggere.

Klasseopdelt samfund

Men omkring 800 millioner af Kinas 1,3 mia. indbyggere lever stadig i fattigdom på landet. Og i byerne illustreres det tydeligt, at Kina reelt er et klasseopdelt samfund. Mens en arbejder må nøjes med en timeløn på mellem tre og fire kroner. Så bliver andre milliardærer på rekordtid.

»Betingelserne for folk i byerne er blevet bedre. Men især i den vestlige del af landet er der meget fattigdom. Nu er opgaven at få de fattige hevet med op,« siger Mei Youding.

Mens de kommunistiske partier har måttet slippe magten i de østeuropæiske lande, har formand Maos gamle parti trods åbningen mod vest formået at holde fast i magten i Kina. Blandt andet gennem brug af militær magt, som det blev set i 1989 under studenteroprøret på Den Himmelske Freds plads. Også i Shanghai blev der under studenteroprøret indsat militær til at holde orden. Kina bliver stadig af mange stærkt kritiseret for at overtræde menneskerettighederne.

Det ældre ægtepar håber, at kommunisterne også vil være ved magten om 20 år. Men det er ikke givet.

»Det vigtigste for landet lige nu er fred og stabilitet. Men det er svært at sige, om partiet vil fortsætte med at lede Kina, for 10-20 år er lang tid. Det er et spørgsmål, som det kræver lang tid at diskutere,« mener Mei Youding.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten