Sitemap | Avanceret søgning |

Shanghai boomer

Selv om det er søndag, summer byggepladsen af liv. Hundredvis af arbejdere myldrer rundt på pladsen og op og ned ad stilladser i færd med at opføre syv skyskrabere. De skal huse 447 store luksuslejligheder i millionklassen og om få måneder stå klar til indflytning.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD
Publiceret 13-04-2004

Shanghai

Den ufaglærte maler Liu Jinlang er en af de mange arbejdere på pladsen, som via hårdt arbejde forsøger at skabe en bedre fremtid for sig selv og sin familie. Han har sammen med millioner af andre kinesere søgt til Shanghai for at få sin del af det økonomiske mirakel, som millionbyen i det østlige Kina i disse år oplever.

Byggepladsen i bydelen Gubei er langt fra den eneste. For overalt i Shanghai bygges der. Og kun himlen synes at sætte grænser for, hvor stort og hvor højt der kan bygges.


Shanghai boomer (1)
Liu Jinlang (forrest) bor sammen med andre arbejdere i trange barakker.
Foto: Niels Hougaard

Alderdommen sikres

Den store byggeplads er billedet på det moderne Kina, hvor økonomien boomer. Og arbejderen Liu Jinliang er billedet på de fremtidsdrømme, som millioner af kinesere deler.

»Jeg vil tjene flere penge, så mine børn kan få en god uddannelse. De skal have bedre levevilkår, end jeg har haft, og kunne forsørge mig godt, når jeg bliver gammel,« forklarer Liu Jinlang.

Den lille, arbejdsomme mand fra Henan provinsen 870 kilometer fra Shanghai bor sammen med knap 2000 andre arbejdere i midlertidige barakker, der er smækket op mellem de nye skyskrabere.

38-årige Liu Jinliang, der hjemme i landsbyen har kone og to børn, har i forskellige perioder i løbet af de seneste fem-seks år arbejdet i Shanghai. Senest har han i to måneder været med til at gøre det nye boligkvarter ved Gubei Garden til virkelighed.

Inde i barakkerne, godt gemt under bambusstilladser, er der ikke ret meget lys. Men luften emmer af nybyggerstemning i form af svedige mænd, en let duft af alkohol, tobak og masser af godt humør.

De arbejdsomme mænd bor 8-10 sammen i små rum på størrelse med et dansk børneværelse, der både tjener som soverum, opholdsstue, spisestue og primitivt vaskerum. Hver mand har sin egen køje, mens tøj, vaskebaljer og brugt service enten hænger oppe i loftet på en tøjsnor eller ligger spredt på de uredte senge mellem sikkerhedshjelme, dyner og puder.

På en af sengene ligger et lille spejl med en kraftig, rød ramme, mens et mikroskopisk tv står og flimrer i den ene ende af lokalet. Udenfor sidder en af arbejderne med en murerspand foran sig, mens han barberer sig for at blive klar til en tur i byen. Nogle er fortsat på arbejde, andre er klædt pænt på. En enkelt har sågar slips og jakke på.

Selv om de beskedne boligforhold i Danmark næppe ville have overlevet besøg af arbejdstilsyn eller huslejenævn, er der ingen tvivl om, at mændene hygger sig med hinanden. Der bliver spillet kort og snakket, ligesom arbejderne jævnligt tager ind og ser på livet i denne millionby så milevidt fra den virkelighed, de selv kommer fra i de tusindvis af små landsbyer i Kina.

Million-lejligheder

Der er også langt fra arbejdernes boligvilkår på byggepladsen til de luksuriøse lejligheder, som skyskraberne i Gubei ender med at blive.

Hver lejlighed bliver på mere end 200 kvadratmeter og koster mellem fire og seks mio. kr. Af kompleksets 447 lejligheder er omkring 300 allerede solgt.

»Men vi har nu stoppet salget, fordi priserne stiger. Så hvis vi venter med at sælge de sidste lejligheder, tjener vi flere penge,« forklarer Bao Hongwu, vicedirektør for Zheijiang Zhongda Construction Group, der opfører bygningerne for en privat investor.

Det store byggefirma er det ottende største af de firmaer, der i øjeblikket opererer inden for byggebranchen i Shanghai. Det har over 30.000 ansatte og er involveret i 108 lignende projekter i byen, der huser 20 millioner indbyggere. I alt opererer over 2000 byggefirmaer i Shanghai i øjeblikket.

Ved at kigge ud fra byggepladsen i Gubei kan man forsikre sig om den megen aktivitet. Både nært og fjernt bygges der. På en nabogrund er fundamenterne til nye boligkomplekser ved at blive opført. Mens endnu en anden grund er ved at blive gjort klar.

Selv om Kina er et kommunistisk land, bliver priserne på lejlighederne fastsat på markedsøkonomiske vilkår. Efterspørgslen bestemmer prisen.

To prøvelejligheder er gjort klar til fremvisning. Og der er langt fra billedet af fattige risbønder med bambushatte og arbejdere i ydmyge barakker til de moderne faciliteter, som de glade indehavere af lejlighederne kan se frem til at bo i.

Der er massive gulve af hårdt træ overalt. Lejlighedens tre badeværelser er lavet i marmor og spanske klinker. Køkkeninventaret er luksus importeret fra Tyskland.

Naturligvis er der også gjort klar til, at tjenestepigen kan have sit eget lille værelse med toilet. Aircondition er en selvfølge.

»Nogle købere er udlændinge, andre rige kinesere. Men mange kinesere har selvfølgelig ikke råd til at bo i sådan en lejlighed,« forklarer Bao Hongwu.


Shanghai boomer (2)
Jern til skyskrabere kan godt smedes over åben ild.
Foto: Niels Hougaard

Langt fra bund til top

Dermed er det store boligkompleks i Gubei også billedet på, at forskellen mellem rig og fattig i det kommunistiske Kina også bliver større i disse år.

Arbejderen Liu Jinlang er en af dem, der aldrig selv får råd til at bo i sådan en lejlighed. Hjemme har han et mindre landbrug. Når han har tid, tager han ud for at tjene ekstra penge. Som bygningsarbejder tjener han 1200-1300 kr. om måneden ved at arbejde 10 timer om dagen 25-26 dage om måneden. Han kan holde fri i weekenden, men gør det sjældent.

»Jeg er normalt væk fra familien i tre måneder af gangen, men jeg savner den egentligt ikke,« fortæller Liu Jinlang.

En normal arbejdsdag på byggepladsen begynder klokken seks om morgenen. Klokken 11 er der halvanden times frokostpause, hvorefter der igen arbejdes til klokken halv seks om aftenen. De arbejdsivrige med lyst til at tjene ekstra kan fortætte til klokken 22. En overarbejdstime bliver betalt med godt fire kroner.

Liu Jinlang kan bo gratis i barakkerne, men han skal betale for maden. I gennemsnit bruger en arbejder omkring 10 kroner om dagen på mad. Et pænt beløb i betragtning af den lave timeløn.

»Jeg synes, jeg bruger mange penge på at spise her,« mener Liu Jinlang.

Han risikerer også at blive idømt bøder, hvis han overtræder byggepladsens regler. Det koster 80 kr. i bøde, hvis han ryger på pladsen. Et slagsmål bliver takseret til 400 kr. Og skader han en anden arbejder alvorligt i et slagsmål, koster forseelsen ikke mindre end 8000 kr. samt udgifter til ofrets hospitalsbehandling. Sådan en bøde kan nemt svare til næsten et års arbejde.

Reglementet med bødesatserne er hængt op uden for kantinen, hvor arbejderne hver dag stiller sig i lange køer med deres hvide tallerkner for at hente mad.

Også Liu Jinlang drømmer om at få et liv i større luksus - men først og fremmest på sine børns vegne. I hans hjemby, der har 800 indbyggere, har han et fjernsyn, men ingen bil og absolut ingen mobiltelefon.

»Jeg håber, at mine børn får drømmene om bil, hus og luksusgoder opfyldt, og at de kommer til at leve, som folk gør i Shanghai,« forklarer han.

Da vi forlader Liu Jinliang og hans byggeplads i udkanten af Shanghai, kommer to nye kinesere ind gennem porten for at søge arbejde. På ryggen bærer de deres ejendele i gule sække, som er fyldt med alt fra sengetøj til bøjler, gryder, potter og pander. De er klar til at knokle i adskillige timer dagligt for at kunne få en lille bid af overfloden og boomet i Shanghai.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten