Sitemap | Avanceret søgning |

Flugt fra Stillehavsidyl

Fremtiden for østaten Tuvalu er så usikker, at hovedparten af indbyggerne helst vil flytte væk. Regeringen overvejer forskellige modeller for en evakuering. En af tankerne er at oprette en koloni i Australien, en anden at købe jord på Fiji og så flytte folk dertil.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD
Publiceret 07-04-2004

Funafuti, Tuvalu, Stillehavet

Mens vandet stiger faretruende og truer med at opsluge Tuvalu, arbejder regeringen i det lille ø-rige langt ude i Stillehavet på at sikre fremtiden for landets skrumpende befolkning.

Store dele af befolkningen, der er faldet til omkring 10.000, ønsker at forlade landet, som på mange måder kan sammenlignes med en synkende skude.

Selv landets fungerende premierminister, Alesana Kleis Seluka, erkender - og har fuld forståelse for - at mange indbyggere helst vil væk.


Flugt fra Stillehavsidyl (1)
Trods palmerus og Stillehavsstemning vælger en stor del af befolkningen at forlade Tuvalu.
Foto: Niels Hougaard

»Mange foretrækker at tage til andre lande som Fiji, Samoa, New Zealand og Australien - steder hvor de føler sig mere sikre. Befolkningstallet falder, fordi folk immigrerer, tager til udlandet for at studere eller arbejder som søfolk. Derfor er antallet af indbyggere i Tuvalu på tre år faldet med 500,« oplyser Alesane Kleis Seluka.

I øjeblikket lever omkring halvdelen af alle statsborgere fra Tuvalu uden for landets grænser. En aftale, der hvert år tillader 75 tuvalesere at rejse til New Zealand for at arbejde, er med til at få indbyggertallet på øerne til at falde yderligere.

Langt flere end de 75 søger om lov til at forlade øriget, hvor fremtidsmulighederne er alt andet end lyse. Derfor forsøger regeringen i Tuvalu da også at få en lignende aftale med Australien. Alesane Kleis Seluka forestiller sig, at man eventuelt kunne få lov til at oprette en koloni på det store kontinent, hvor pladsen er rigelig til de blot 20 millioner australiere.

»Vi har brug for forhandlinger med australierne. Og med al respekt for den australske regering, så har vi altid ment, at Australien er stort nok til også at have plads til os,« siger Alesana Kleis Seluka.

Det ringeste arbejde

Tuvalu har desuden i flere år forsøgt at få en aftale med den australske regering om at lade folk fra Tuvalu slå sig ned i Australien. Tuvaleserne har på forhånd erklæret sig villige til at tage alt det beskidte arbejde med lav status, som ingen andre har lyst til at tage. Men hidtil forgæves.

Ønsket om at komme væk fra øriget er så stort, at østatens tidligere premierminister for fire år siden købt et stykke jord i det større og mere velstående naboørige Fiji, hvor det er planen, at op til 1000 mennesker fra Tuvalu skal slå sig ned, hvis de får lov. Heller ikke denne plan er dog endnu ført ud i livet.


Flugt fra Stillehavsidyl (2)
"Det er i hvert fald ikke os, der forårsager klimaforandringerne", hævder Tuvalus fungerende premierminister, Alesana Kleis Seluka.
Foto: Niels Hougaard

Vandet stiger

Den fungerende premierminister tager imod i sit ministerium, der er et lille grønt et-planshus bygget af træplader. Her er foruden ministeren selv et par kontoransatte. Til daglig hedder premierministeren på Tuvalu Enele Suboaga. Men mens han er på New Zealand, står Alesana Kleis Seluka i spidsen for regeringen.

Også i undervisningsministeriet oplever man, at vandet stiger og truer med at oversvømme hovedøen på Funafuti-atollen. Flere gange om året står vandet op til indgangen af ministeriet, der ligger ud til øens landingsbane.

»Klimaændringerne taget i betragtning, er jeg ikke sikker på, at Tuvalu vil fortsætte med at eksistere. Jeg er bekymret, når jeg ser vandet komme op uden for kontoret. Vi råber om hjælp, for jo mere vi råber, jo mere opmærksomhed får vi fra de vestlige lande,« siger Alesana Kleis Seluka.

Han giver utvetydigt de rige lande ansvaret for, at klimaforandringer og den globale opvarmning truer med at oversvømme øriget. Og han opfordrer alle de rige lande til at underskrive Kyoto-aftalen, der skal nedbringe udledningen af drivhusgasser.

De andres skyld

»Det er i hvert fald ikke os, der forårsager klimaforandringerne. Det er de lande, der har en stor industri - først og fremmest USA. Men også lande som Kina og Indien har stor vækst og bør derfor pålægges begrænsninger i deres udledninger. Landene i EU har været meget ansvarlige og har skrevet under på Kyoto-aftalen, men andre lande mangler,« siger den fungerende premierminister.

Den tidligere regering, som havde magten i Tuvalu indtil 2002, truede med at sagsøge store amerikanske og australske firmaer for at forårsage de klimaændringer, der nu truer Tuvalus fremtid. Den trussel er dog endnu ikke ført ud i livet og er ifølge Alesana Kleis Seluka ikke aktuel for øjeblikket.

»Men hvis vores rådgivere siger, at vi skal gøre det, kan det blive aktuelt. Vi vil have, at man skal tage os alvorligt, selv om vi er et lille land,« siger han.

Økonomien vendt

Det er ikke kun klimaet, der truer Tuvalus fremtid. Efter gode økonomiske år, da indtægterne både fra salg af fiskelicenser til udenlandske trawlere og salg af internetdomænet .tv skæppede godt i statskassen, er økonomien nu vendt.

»Tidligere tjente vi op mod 50 mio. kr. om året på fiskelicenserne. I fjor faldt indtægten til omkring 1,5 mio. kr.,« forklarer Alesana Kleis Seluka.

Han er også bekymret for, at indtægterne fra salget af internetdomænet vil falde, når aftalen skal genforhandles.

Omkring halvdelen af de voksne tuvalesere er i dag uden arbejde.

explorer@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten