Sitemap | Avanceret søgning |

Inuitter til kamp mod de rige lande

Inuitterne føler, at deres kultur er ved at blive ødelagt af de rige landes mangel på respekt for naturen. Derfor danner de nu en alliance med de små ø-nationer for at lægge pres på lande som USA. Explorer har mødt inuitternes præsident.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD
Publiceret 01-04-2004

Iqaluit, Canada

Først fandt forskerne ud af, at inuitterne var fyldt med giftstoffer fra den forurening, de rige lande i årevis har sendt ud over resten af kloden. Og nu viser det sig, at den globale opvarmning vil ramme de indfødte i de arktiske egne langt voldsommere end folk på resten af kloden.

Derfor er det på høje tid, at verden reagerer og gør noget for at redde inuitternes truede kultur, mener Sheila Watt-Cloutier, præsident og leder for verdens omkring 125.000 inuitter.

»Vi mener, vores menneskerettigheder bliver undertrykt, fordi de rige lande blot fortsætter med at udlede drivhusgasser, selv om det truer med at ødelægge hele vores kultur og eksistensgrundlag. Vores mål er især at få USA til at tilslutte sig de internationale klimaaftaler fra Kyoto, så vi kan få gang i en reduktion i udledningen af drivhusgasserne,« forklarer Sheila Watt-Cloutier.

»Vi er afhængige af at leve hele vores liv i det arktiske miljø, men med den opvarmning, der allerede er i fuld gang, vil levevilkårene for et helt folk blive afgørende ændret. Derfor må hele verden lære at opføre sig mere ansvarligt.«


Inuitter til kamp mod de rige lande (1)
"Vi mener, vores menneskerettigheder undertrykkes, fordi de rige lande blot fortsætter med at udlede drivhusgasser", siger præsidenten for verdens 125.000 inuitter, Sheila Watt-Cloutier.
Foto: Niels Hougaard

Kritik af USA

Inuitternes præsident retter især sit skyts mod USA.

»USA opfører sig uansvarligt ved ikke at ville underskrive Kyoto-aftalen. Et land, der har råd til at bruge op mod 400 milliarder kroner på en 30 dage lang krig, har vel også råd til at gøre bare lidt mere for at udvikle en mere miljøvenlig teknologi, så der kan blive udsendt færre drivhusgasser til atmosfæren. Det kan godt være, at folk i USA og Canada ikke har noget imod at kunne gå i shorts i oktober eller november, men de er altså også nødt til at tænke på andre mennesker på kloden. Og for os inuitter, der lever hele vores liv på isen og sneen, kan den globale opvarmning ændre alt,« siger Sheila Watt-Cloutier.

Hun rejser i øjeblikket verden rundt og forsøger at skaffe opbakning til inuitternes kamp for anstændige levevilkår, hvor de ikke bliver tvunget fra hus og hjem og til at opgive deres tusind år gamle levevis, fordi resten af verden ikke vil bruge energi med lidt mere omtanke og lade være med blot at bruge løs af verdens ressourcer og dermed - formentlig - medvirke til, at opvarmningen af kloden får endnu mere fart.

Og projektet har givet resultat. Senest har inuitternes præsident haft møder med repræsentanter for flere små ø-stater.

»Jeg mødtes for kort tid siden med transportministeren fra Jamaica og med en repræsentant for regeringen stillehavsøriget Vanuatu. Vi forsøger at skabe en alliance mellem inuitterne og de små ø-stater, da begge parter er truet af den globale opvarmning. Samtidig sagde formanden for den komité i det amerikanske senat, der arbejder med klimaproblemerne, for kort tid siden, at det nu er på tide, at det Senatet aflægger inuitterne et besøg. Det viser, at verden for alvor er begyndt at tage os og vores problemer alvorligt,« lyder det fra den medievante præsident.

I sidste uge havde hun besøg af den amerikanske avis Washington Post, mens hun på det seneste desuden har optrådt i britiske medier som BBC og The Guardian samt en række andre, internationale medier.

Lomborg: Alt for dyrt

Inuitterne har også fået opbakning fra både EU og FN. FN har således gjort sundheden for befolkningen i Arktis til et parameter for sundheden i resten af verden.

Direktør Bjørn Lomborg fra det danske Institut for Miljøvurdering mener imidlertid, det vil være alt for dyrt for verdenssamfundet at forsøge at redde inuitternes kultur ved at begrænse udledningen af drivhusgasser.

»Inuitterne er ikke de eneste, der har problemer, og vi har ikke penge til at løse alt. Derfor vil jeg være tilbøjelig til at mene, at man i stedet burde hjælpe de millioner af mennesker, der hvert år dør af tuberkulose, AIDS eller malaria eller de 800 millioner, som ikke får mad nok. Der er også millioner af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, mennesker, der har langt større problemer end inuitterne,« mener Bjørn Lomborg. Han finder også den voldsomme kritik af især USA for ikke at leve op til Kyoto-aftalerne fejlagtig.

»Det virker næsten komisk, at Sheila Watt-Cloutier er sur på USA for ikke ville tilslutte sig Kyoto-aftalen, da det stort set ingen effekt vil have for klimaet de næste 50 år, om man gennemfører Kyoto-aftalen eller ej. Først i løbet af de kommende 100 år vil Kyoto have en meget lille effekt på klodens klima,« mener Lomborg.

»Forgiftet i årevis«

Inuitterne føler, de længe har været ofre for andre landes gerninger.

»Vi er i årevis blevet forgiftet. Vores modermælk er i dag fyldt med giftstoffer, som er ført herop til Arktis med luftforureningen fra de rige lande. Og nu er den menneskelige aktivitet og voldsomme afbrænding af især kul, olie og gas i fuld gang med at skabe en global opvarmning, der kan betyde, at hele vores kultur vil være væk i mit barnebarns levetid,« lyder det fra Sheila Watt-Cloutier. Midt i bekymringen for fremtiden tror hun dog på, at verden kan og vil forandre sig.

»Hvert eneste menneske kan gøre en forskel. Og jeg tror på, at folk kan ændre sig. Jeg har ændret mig. Hvis hele verden besluttede at nedsætte energiforbruget med 15 procent fra den ene dag til den anden, ville man straks kunne se en forandring. Hvis vi derimod ikke tager os sammen, er det ikke kun os inuitter, det vil ramme. Så vil klimaforandringerne få betydning for hele verden,« mener inuitternes præsident, der samtidig opfordrer verden til at lære af de vindbidte inuitterne, der lever et liv på kanten af det mulige og på én gang kæmper mod både isnende kulde og global opvarmning.

»Vi ved, hvad en bæredygtig udvikling er for noget, for vi har i løbet af de seneste 1000 år aldrig nogensinde udryddet et eneste dyr. Og vi lever ikke blot for at dræbe dyrene - vi lærer de unge, hvordan man skal leve for at overleve og samtidig leve i harmoni med naturen.«

Note: Denne artikel er skrevet i 2004, da Bjørn Lomborg var direktør for det nu nedlagte Institut for Miljøvurdering.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten