Sitemap | Avanceret søgning |

Fremtiden truer

Flere hundredtusinde indianere lever i Brasiliens regnskov. Hele deres kultur er truet. Især fordi den ligger så fjernt fra de hvide menneskers såkaldte civilisation. Indianerne praktiserer stadig tvangsægteskaber, bliver gift som 10-12-årige og tror på ånder og gamle myter.

Af LARS FROM, KLAUS DOHM og NIELS HOUGAARD (Foto)
Publiceret 23-03-2004

Amazonas, Brasilien

Det er som at bevæge sig hundreder af år tilbage i tiden. Til dengang da den hvide mand kom til det nye kontinent i jagten på rigdom og lykke.


Fremtiden truer (1)

Foto: Niels Hougaard

Foran os danser 20-30 indianere iført rødbrun krigsmaling og farverige fjerprydninger i tætte klynger, mens de ved at puste i store bambusrør fremkalder en manende musik. Dansen hedder Tortorav, der på indianernes sprog Tupi Monde betyder mange folk.

Den stammer fra dengang, portugiserne kom for at tage deres land, og handler om, at indianerne med dansen ville vise, at de ikke var bange for dem og var parate til at kæmpe til døden for at forsvare territoriet.

JP Explorer er på besøg hos Gaviao-stammen i det sydvestlige hjørne af Amazonas ikke langt fra grænsen til Bolivia.

Ritualer - og PR

Normalt går indianerne ikke klædt i fjer og bambusreb. De går i T-shirt og shorts som os andre. Og dansene bliver kun fundet frem ved særligt festlige lejligheder. Men det er sjældent, at der kommer besøg i landsbyen, så på trods af dansens drabelige tema gør indianerne alt for, at vi skal føle os velkomne. Og JP Explorers tilstedeværelse er samtidig for indianerne en kærkommen lejlighed til at gøre opmærksom på en kultur, der er under voldsomt pres fra den hvide mand. Og en lejlighed til at appellere til det internationale samfund om hjælp.

Efter dansen bliver der holdt en velkomstceremoni, hvor vi står på linje ansigt til ansigt med indianerne.


Fremtiden truer (2)
De unge regnskovsindianere spiller på bambusrør og danser.
Foto: Niels Hougaard

Stammens høvding Catarino holder en velkomsttale, hvorefter vi forklarer, at vi er kommet for at skrive om indianernes liv i regnskoven.

Vicehøvdingen retter derefter med et skarpt blik og på indianernes eget markante sprog en direkte appel til os:

»I skal altid være velkomne i mit hjem. Men vores præsident vil fratage os noget af vores land. Vil I ikke tage hjem og bede jeres politikere lægge pres på vores for at få dem til at opgive ideen, så vi kan få lov at beholde vores land? For det er indianerne, der ejer Brasilien,« siger vicehøvdingen, der bor fem kilometer længere inde i regnskoven.


Fremtiden truer (3)
Vicehøvdingen i forgrunden mener, at den brasilianske regering tager jord fra landets beboere.
Foto: Niels Hougaard

Velkomstceremonien foregår i Gaviao-stammens hovedlandsby. Men stammens i alt 310 medlemmer bor på et 185.000 hektar stort område. Her ernærer de sig ved primitivt landbrug og fiskeri samt jagt med bue og pil. I hovedlandsbyen bor 110 af stammens medlemmer. Resten bor spredt rundt i regnskoven.

At vores besøg er en stor begivenhed kan aflæses af, at mange af indianerne har gået adskillige kilometer fra deres hjem for at byde os velkommen. Og landsbyskolens elever har fået fri i dagens anledning.

"Forkerte" traditioner

Her i den støvede landsby er der intet stress og jag. Intet fjernsyn, computere, mobiltelefoner, indlagt strøm eller andre tegn på den moderne verdens fremmarch. På et ryddet skovareal i den bagende sol ligger kun de små, primitive træhytter med bambustag.

Trods det fredelige, afslappede og stadig forholdsvis uberørte liv er høvding Catarino dog bekymret for fremtiden.

I en verden, hvor demokrati og menneskerettigheder er blevet sat øverst på dagsordenen af dem, der har magten og stort set alle pengene - nemlig de hvide - er indianernes kultur truet.

»I dag sker tingene, som de plejer. Men jeg er bekymret for, at det om 10 år ikke vil være det samme,« forklarer Catarino.

Stammens kultur ligger nemlig milevidt fra, hvad der i den hvide mands verden anses for rimeligt.

I landsbyen bliver man gift med sin kusine, sin fætter eller sin nevø allerede som 10- eller 12-årig. Og den udkårne bliver udpeget allerede ved fødslen. Kvinderne føder deres første barn, når de er omkring 14 år gamle. Og flerkoneri er helt almindeligt. Utroskab og skilsmisser kendes til gengæld ikke. Det er i landsbyen dog helt i orden at bytte partner for en nat eller to.

»Det kan man nok ikke om 10 år, fordi de hvide mener, det er forkert,« siger Caterino, der selv lever et liv mellem de to verdener, da han både har en indianerkone og en ikke indiansk kone, der taler hovedsproget portugisisk, som hovedparten af de andre 180 millioner brasilianere. I alt har han 16 børn.

Skolen er en trussel

Der bliver ellers gjort meget for at hjælpe indianerne og sikre deres kultur. Den lille indianerlandsby har således både en skole og en sundhedsklinik.

Men hvor absurd det end kan lyde, kan det faktisk være medvirkende til at nedlægge den stolte kultur.

»I dag går børnene i skole og lærer at regne og skrive portugisisk. Derfor vil de en dag ikke ønske at være her længere. De vil i stedet søge ind mod byerne for at finde jobs, ligesom de hvide folk gør. Men vi har et godt liv herude. Vi har vores egen levende kultur og vores eget sprog. Jeg tror bare ikke, det vil være det samme om nogle få år,« forklarer Caterino.

Og han ser mange problemer med den hvide mands kultur.

»Vi ønsker at indånde den rene luft, ikke den luft, folk indånder inde i byerne, da den er forurenet. Vi ønsker heller ikke noget supermarked eller apotek herude. Vi ønsker at jage og fiske - og at opfostre vores børn i fred og ro. Politikerne er ikke bekymrede for vores fremtid, men det er, fordi der ikke er nogle indianske politikere.«

Befolkningstilvækst

Gaviao-stammen har tidligere haft langt flere medlemmer end 310. Engang var der ikke mindre end 5000 Gaviao-indianere, men mange døde af de sygdomme, de fik fra de hvide - eller de bukkede under for tropesygdomme som malaria eller lignende. Derfor var hele stammen tæt på at uddø.

I dag er antallet af indbyggere dog i kraftigt stigning, fortæller sygeplejerske Neuza Pereira, der bor og arbejder hos indianerne 20 dage om måneden, hvorefter hun tilbringer 10 dage i sit hjem inde i Ji Parana ca. 60 kilometer væk.

På nogle få år er indbyggertallet femdoblet. Det er således lykkedes at få bragt børnedødeligheden meget langt ned, så indianerbørn i dag har langt større chance for at overleve end børn i de brasilianske byer. Samtidig har den lille sundhedsklinik forbedret helbredstilstanden betragteligt. Og hvis en indianer bliver rigtig syg, kan sygeplejersken hurtigt tilkalde en helikopter inde fra byen ved hjælp af klinikkens lille radiosender.

Indianerne får i gennemsnit omkring 12 børn. Stammens største familie tæller ikke færre end 18 børn. Derfor stiger indbyggertallet kraftigt, og overalt mellem husene myldrer det med børn.


Fremtiden truer (4)
Gaviao-stammens overhoved i indianernes dagligdags antræk. Pigen til venstre er en af høvdingens døtre.
Foto: Niels Hougaard

Neuza Pereira viser også stolt sin cykel frem. Den bruger hun til at køre rundt til de seks andre indianerlandsbyer i området, hvor hun sikrer hjælp til både syge og især de mange børn.

Jagt med bue og pil

Det er imidlertid ikke nemt at bevæge sig rundt på Gaviao-stammens store område. Vi bliver inviteret med på jagt, men da vi forsøger at køre i vores firehjulstrækker ind til en lille boplads nogle kilometer fra den nærmeste grusvej, må vi opgive.

Vandhullerne og mudderet bliver for dybt. Derfor må vi i stedet gå de sidste godt to kilometer ind gennem junglen til den lille lysplet midt i regnskoven. Her ligger et par huse midt i det hul i skoven, som indianerne har ryddet for at kunne plante lidt majs, bananplanter og bønner.

Jagten bliver dog afbrudt af et kraftigt regnskyl, og vi må søge ly i de primitive hytter.

Der bliver derfor ikke den dag skudt efter fugle, aber eller en lokal form for gris, der er indianernes foretrukne bytte. Vi når dog at få en lille smagsprøve på, at de buer og pile, som indianerne stadig anvender, kan være særdeles effektive. En af indianerne kløver simpelthen et banantræ, da han demonstrerer skudkraften. Også indianernes landbrug er særdeles primitivt, selvom portugiserne i den nærliggende by har prøvet at udstyre dem med en traktor.

Ånderne bestemmer vejret

På grund af de primitive dyrkningsmetoder, der mest foregår med simple hakker, kræver det masser af jord at brødføde blot nogle få mennesker.

Derfor er og

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten