Sitemap | Avanceret søgning |

Kloden under forandring

Højere temperatur. Mindre is og sne. Skrumpende gletsjere. Højere vandstand. Og en tredjedel mere drivhusgas i atmosfæren. Mens eksperterne strides om årsag og ansvar for opvarmningen af vores fælles klode og den såkaldte drivhuseffekt, kan forskerne slå fast, at klimaforandringerne allerede er et faktum mange steder på kloden.

Af KLAUS DOHM og LARS FROM
Publiceret 14-03-2004

Temperaturen på jordkloden er i løbet af de seneste 100 år steget med 0,6 grader. Og stigningen har været kraftigst i perioden fra 1976 og frem til i dag. Samtidig er de 10 varmeste år, der nogensinde er registreret på kloden, alle målt siden 1987.

1998 var det varmeste år af dem alle - med en temperatur på 0,58 grader over det normale for perioden 1960-90. 2002 var det næstvarmeste år, mens 2003 er det tredjevarmeste år, siden forskerne i 1856 begyndte at foretage systematiske målinger.

Gennemsnitstemperaturen var sidste år 0,43 grader over normalen.

Temperaturstigningen har været størst i de arktiske egne, hvor konsekvenserne mange steder allerede er synlige.

Tyndere is ved Arktis

Havisen ved Arktis er blevet 40 procent tyndere i løbet af blot et par årtier, ligesom udbredelsen af havis i området omkring Nordpolen i dag er 10-15 procent mindre end i 1950. Målingerne er dels foretaget med satellit, dels via undervandsbåde, der systematisk har målt tykkelsen af isen. Afsmeltningen af havisen fortsætter for fuld styrke.

Også bjerggletsjerne over det meste af vores planet er i fuld gang med at trække sig tilbage som de har været det gennem en stor del af det 20. århundrede. Generelt skrumper gletsjerne de fleste steder, og dér, hvor de trods alt vokser, er forklaringen formentlig den stigende mængde nedbør - som følge af det varmere klima.

Sidste sommer var Europa ved at blive kvalt i den værste hedebølge i 500 år, hvilket var stærkt medvirkende til, at gletsjerne i vores del af verden skrumpede med mellem 5 og 10 procent. Forskerne mener, at en række af gletsjerne i Alperne kan være væk om ganske få årtier.

I Alaska, det sted på kloden med flest gletsjere - bortset fra Grønland og Antarktis - viser målinger, at gletsjerne skrumper med en halv meter om året. Her taler man om en stigning i gennemsnitstemperaturen om vinteren på op mod seks grader.

De seneste 30-40 år har forskerne målt snedækket på den nordlige halvkugle, og her har man konstateret, at tæppet af sne i løbet af de seneste 15 år er blevet 10 procent mindre, end det var i perioden 1966-86.

Permafrost på retur

Det har ifølge forskerne betydet, at permafrosten mange steder begynder at blive nedbrudt. Hvor jorden tidligere året rundt var bundfrossen op til 100 meter ned i dybet, begynder den nu stille og roligt at tø. Det har allerede givet alvorlige konsekvenser i Alaska, det nordlige Canada og ikke mindst i Sibirien. Hvis permafrosten forsvinder, kan jorden på det nærmeste kollapse, så huse falder sammen, veje synker ned i jorden og flyvepladser bliver ubrugelige.

Det er også et faktum, at vandstanden i verdenshavene er steget. I løbet af de seneste 100 år er vandet kommet til at stå 10-20 centimeter højere. Det har endnu ikke fået alvorlige konsekvenser, men hvis vandet fortsætter med at stige, vil det betyde alvorlig risiko for oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

Der findes endnu intet endegyldigt bevis på, at mennesket er skyld i klimaforandringerne. Der er dog ingen tvivl om, at vi med vores måde at leve på i årtusinder har haft en kraftig indflydelse på klimaet.

Det gælder ikke mindst ændringerne af landskabet på kloden. Gennem årtusinder har vi fældet træer for at opdyrke jorden. Et af de første steder var omkring Middelhavet, hvor man for mere end 2000 år siden gik meget voldsomt til værks og tilbage i Romertiden fik fældet masser af skov. Siden er resten af verden fulgt efter med en kraftig opdyrkning af landskabet i Nordamerika, Asien, Sydamerika, Afrika og resten af Europa.

Den type ændringer har en kraftig effekt på det lokale klima og muligvis også det globale. Men betydningen er størst lokalt. Ikke mindst træernes rolle som en magnet, der fastholder luftfugtigheden i et område, er vigtig.

Det meget tørre klima i Sydeuropa kan således hænge sammen med, at her ikke findes så mange skove.

Tilsvarende har man Florida, USA, for at kunne dyrke endnu flere appelsiner og citroner, drænet meget store områder. Men i takt med at luften er blevet mere tør, har man de seneste år pludselig oplevet perioder med frost, der har ødelagt citrusfrugterne. Florida har ellers været kendt for aldrig at have frost, men med et mere tørt klima har frosten pludselig fået bedre vilkår.

Mens forskerne strides om, hvorvidt den globale opvarmning skyldes udledningen af de såkaldte drivhusgasser - herunder især kuldioxid, CO2 - eller ej, er det et faktum, at indholdet af CO2 i atmosfæren siden 1750 er øget med 31 procent, og at stigningen fortsætter. Derfor taler FN's klimapanel, IPCC, om en skelnelig menneskelig påvirkning af klodens klima.

Mere regn i Danmark

Det er også et faktum, at mængden af nedbør på kloden er steget. Især i de nordlige og sydlige egne - herunder bl.a. i Danmark. Også her peger eksperterne på, at det hænger sammen med den stigende temperatur på kloden.

Ikke mindst efter orkanen, der i 1999 ramte Danmark, har både politikere og forskere talt meget om den øgede risiko for flere kraftige storme og orkaner samt mere kraftig nedbør. Der er dog endnu ingen dokumentation for, at vi har fået flere tropiske storme, orkaner og tornadoer i løbet af det 20. århundrede.

Der er således heller intet belæg for f.eks. at kæde orkanen Mitch, der i 1998 dræbte op mod 11.000 mennesker i Mellemamerika, sammen med den globale opvarmning.

Første artikel fra JP Explorer bringes næste søndag. Holdets første logbog kan læses i avisen og på nettet på torsdag.

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten