Sitemap | Avanceret søgning |

Klimaekspedition Jorden rundt

Som den største satsning siden JP Explorers store jordomrejse op til årtusindskiftet sender Jyllands-Posten i dag en klimaekspedition af sted. Den skal i de kommende seks uger rejse kloden tynd og rapportere fra jordens klimatiske brændpunkter, hvor mennesker kan fortælle om de levevilkår, vejret byder.

Af LARS FROM og KLAUS DOHM
Publiceret 14-03-2004

Dagligt rapporteres der fra hele kloden om varmerekorder, ekstreme regnskyl, heftige storme, og hvad det medfører af død og ulykke for millioner af mennesker.

Men er der noget, der er tvivl om, og som altid kalder på debat og stærke følelser, så er det klodens klima.


Klimaekspedition Jorden rundt (1)
Namibia. Arkivfoto: Mik Eskestad

Både menigmand, såkaldte eksperter og velanskrevne forskere fører ophedede diskussioner om vind og vejr. Mange er parate til at drage hurtige konklusioner på klimaets vegne, når det har været en særlig varm sommer, eller det har regnet ekstra meget i en måned.

Den ene dag hører vi, at en ny istid er lige om hjørnet. Den næste, at Danmark er på vej mod markant varmere klima. Senest rapporterede det ansete engelske nyhedsbureau The Observer, at en hemmeligholdt rapport fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, til præsident George W. Bush, forudser, at kloden i de næste 20 år vil opleve så dramatiske klimaforandringer, at det kan sende kloden på randen af anarki og resultere i en global katastrofe, der vil koste millioner af liv i krige og naturkatastrofer.

Rapporten advarer om, at Europas storbyer vil synke under havniveau. At Storbritannien er på vej mod sibirisk klima. Megatørke opstår flere steder på kloden. Konflikter med atomvåben og stribevis af folkelige oprør vil følge i kølvandet.

Hvad skal man tro?

I dag flyver et reportagehold bestående af Jyllands-Postens journalister Lars From og Klaus Dohm samt fotografen Niels Hougaard af sted fra København på en mission, der skal føre holdet fra regnskoven over Polarcirklen til stillehavsøer og Kinas storbyer. Senere vil Helle Lyster og Martin Skovmand fra Danmarks Radio, DR, støde til holdet.

JP Explorers klimaekspedition bliver den hidtil største satsning, siden JP Explorers store verdensomrejse op mod årtusindskiftet.

Jyllands-Postens reportere skal i de kommende seks uger rejse flere end 92.000 kilometer med det formål at berette fra seks af klodens kontinenter om de levevilkår, som klimaet byder mennesket.

Jordens beboere kan ikke forudsige klimaets udvikling. Det kræver en længere tidshorisont end den menneskelige hukommelse. Men indbyggerne rundt på kloden kan fortælle om de forandringer, som de oplever har fundet sted, og som sker her og nu.

Foruden artiklerne i Jyllands-Posten er der denne hjemmeside, hvor skoleelever, gymnasieelever og andre interesserede kan hente undervisningsmateriale og baggrundsviden. Ligesom Danmarks Radio senere vil sende programmer fra turen med klimaets vidner.

Først stop: Brasilien

Første stop på rejsen er Brasilien og byen Porto Velho i den sydlige del af Amazonas jungle. Her er der i de seneste 20 år blevet fældet store dele af regnskoven med konsekvenser for både det lokale og det globale miljø. I alt er der i Brasilien de seneste år fældet regnskov på et areal svarende til størrelsen af Frankrig. Samtidig giver afbrændingen af regnskov et udslip af drivhusgassen CO2 svarende til Storbritanniens årlige udslip.

Så mens indianerne kan se deres levebetingelser falde til jorden, håber landmanden, minekompagnierne og skovfirmaerne på gevinst.

Fra den varme regnskov flyver holdet stik nord til arktisk Canada. Med udgangspunkt i inuitternes hovedstad, Iqaluit, vil reportageholdet fortælle om, i hvilket omfang stigende temperaturer påvirker inuitternes ældgamle tradition for at leve i pagt med naturen.

Fra det kolde nord går turen igen til varmere himmelstrøg syd for ækvator. Stillehavsriget Tuvalu er verdens næstmindste land med højeste punkt blot fire meter over havets overflade.

På Tuvalu frygter beboerne at blive ofre for stigende vandstand og heftigere storme, og regeringen har derfor truet med at sagsøge både USA og Australien for ikke at have underskrevet den såkaldte Kyoto-aftale, der skal regulere udledningen af de drivhusgasser, som menes at være en medvirkende årsag til klodens stigende temperaturer. Herfra vil holdet rapportere fra et land og en kultur, som måske risikerer at forsvinde.

Vækstcentret Kina

Fra det lille Tuvalu går turen til mægtige Kina. De over én milliard kinesere oplever i disse år en industriel revolution uden sidestykke. Kina har verdens højeste vækstrate, og indenfor en overskuelig årrække kan en stor del af befolkningen have samme levestandard som indbyggerne i Vesten. Kan Kinas store vækst få konsekvenser for klimaet på hele kloden? Explorerholdet besøger vækstcentret Shanghai og rapporterer fra byen, hvor et gigantisk finanscentrum er skudt op, hvor der drømmes om vestlig levestandard både i de store skyskrabere og i de teltbyer, hvor fattige kinesere fra landet har slået sig ned.

Kampen om vandet i Namibia

Indien er på linie med Kina et land med mange mennesker og stor vækst. Men Indien er også et af de lande, som eksperterne forudsiger vil få størst problemer med landbrugsproduktionen som følge af et varmere klima med en mere ustabil monsunregn.

Mange egne af landet har haft problemer med tørke. Og bønderne i et af verdens største landbrugslande, hvor hundreder af millioner er afhængige af indkomsten fra landbrug, må se deres udbytte reduceret. Fra Indien rapporterer holdet også fra områder, der er hærget af jordskred og erosion som følge af kraftigere regnskyl. Desuden vil holdet prøve at komme op til de store gletsjere i Himalaya, der som mange andre af verdens gletsjere er på dramatisk tilbagetog.

Næste stop på rejsen bliver Namibia i det sydlige Afrika. Som et af de tørreste lande i verden er der her udpræget mangel på vand. Både til landbrugsproduktion og til drikkevand.

I Namibias hovedstad, Windhoek, er manglen på drikkevand så stor, at man omdanner kloakvandet til drikkevand. Samtidig overvejer man at føre en mange hundrede kilometer lang ledning med vand fra Okawango-floden i nord ned til Windhoek. Hvis det sker, kan resultatet blive en krig om vand med nabolandet Botswana, som er dybt afhængig af vandet fra den store flod, der er livsnerven i det store Okawango-delta midt inde på det afrikanske kontinent.

Der vil formentlig komme endnu flere konflikter, som den der kan være på vej mellem Namibia og Botswana på en klode, hvor temperaturen stiger, ørkenerne breder sig, og rent drikkevand bliver en mere og mere eftertragtet mangelvare.

Sidste stop på rejsen er Danmark. Nogle forskere er begyndt at tale om, at en istid kan være lige om hjørnet, hvis den varme Golfstrøm forsvinder. De fleste eksperter hælder dog stadig til den opfattelse, at Danmark er på vej mod et varmere klima. Samtidig tyder meget på, at Danmark bliver et af de lande, der kan få gevinst af de kommende klimaforandringer. Ikke kun i form af flere varme dage på stranden, men også i form af bedre betingelserne for skov- og landbrug.

lars.from@jp.dk
klaus.dohm@jp.dk

Copyright: Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvis du vil vide mere